Bredtæger

Nogle bredtæger er rovdyr, andre suger plantesaft. Og bredtægerne, hvoraf nogle ses her, kan lugte meget kraftigt og mærkeligt, når de skræmmes. Derfor kaldes de også stinktæger. De fleste dyr anser bredtæger, løvtæger og kanttæger for at være aldeles uspiselige.

Rødbenet bredtæge (Pentatoma rufipes) i parring. Nedenfor nymfer (unger) af samme art.

Grøn bredtæge i parring, og nedenfor de nydelige æg.

Og klækkede.

Grøn bredtæge (Palomena prasina)
Tægen til venstre er udvokset, mens tægen herunder er en nymfe (hos insekter med ufuldstændig forvandling kaldes ungerne nymfer). Nedenfor til højre ses en tom hud. Tægerne udvikler sig nemlig gennem en serie hudskifter.
Denne tæge er tit meget almindelig i brombær - og en enkelt tæge kan nemt ødelægge den hjemmelavede brombærmarmelade, da den smager kraftigt igennem!

Bredtæger lægger æg, som de klæber fast til bladene, og som ofte er fint ornamenterede. Her er det æg af Skovbredtægen (Troilus luridus). Ud af æggene kommer spæde nymfer, som snart skifter hud. Til højre ses en nyklækket nymfe ved siden af dens tomme hud.

     
  Bredtæger er forsynet med en sugesnabel, som nogle arter stikker i planter for at suge plantesaft, mens andre stikker den i dyr for at tømme dem for indhold. Det sidste gælder f.eks. Skovbredtægen (Troilus luridus), som ses her.
Dem ovenfor er nymfer i forskellige stadier, og den ene er ved at udsuge en natsommerfugl. Disse tægenymfer kan være smukt kobberfarvede.
 Den voksne tæge ses til højre. Den kan kendes på de lyse felter på antennerne.
 
     
Denne Troilus har fundet sig et rigtig godt måltid. En stakkels citronsommerfuglelarve er blevet stukket hist og her. Denne larve er dødsdømt.

     
  Stribetægen (Graphosoma lineatum) er slet ikke til at stå for med sine rød-sorte advarselsfarver. Det er en nyindvandret art, som efterhånden er blevet ret almindelig.
Undersiden er plettet.

Til venstre ses en voksen og en nymfe.
 
     

Torntæge (Picromerus bidens). Her omkring udsuger denne tæge forskellige larver. De er nogle værre bisser, de torntæger. Se her den nådesløse forfølgelse af en lille flok larver.


 

 
 

Torntægenymfe. Bemærk de sjove hvide ringe på benene.
Torntægens æg er finere end de fleste tægeæg.

Bærtæge (Dolycoris baccarum). Og til højre den næsten voksne unge (subadulte nymfe), som er temmelig langhåret.

 Græsbispetæger (Aelia acuminata)

Mosebredtæge (Rhacognathus punctatus). Variabel i farve men med ringede ben. Den er ret sjælden. Findes på mager jord i moser og på heder. Den spiser bladbiller. 
 
 
 
Blå bredtæge (Zicrona caerulea) er smukt skinnende mørkeblå. Den er et rovdyr.
Alm kåltæge, Eurydema oleracea. En fin glat Gyvelbredtæge (Piezodorus litoratus). Denne tæge var sjælden engang, men med gyvelens fremmarch er den blevet meget almindelig nogle steder. Herover en starskjoldtæge (Eurygaster testudinaria)
Det er ikke en bredtæge.
     
  Kåltægen er meget variabel i farve, som det ses her.  
     
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til tægerne Videre til cikader.