Galhvepse er små bitte myrelignende hvepse, hvis larver vokser op inden i galler, som dannes af forskellige planter under indflydelse af stoffer fra galhvepselarverne.
Galler indeholder meget garvesyre, og de kan bruges til fremstilling af gallusblæk.

 
Her ses et galæble fra et egeblad, som skyldes galhvepsen Cynips quercusfolii. Til højre er det åbnet, og vi ser den lille hvepselarve inden i. Nedenfor ses en puppe og den færdige hveps.

 

Det er almindeligt, at galhvepse har et generationsskifte, så de skifter mellem en kønnet og en ukønnet generation og ind imellem skifter mellem forskellige værter eller galletyper.
Alle de små hvepse i æblegallerne er hunner. Om efteråret eller tidligt om foråret bryder de ud af gallerne for at lægge ubefrugtede æg på små knopper på egestammerne.
De lægger både æg med enkelt og dobbelt kromosomtal. De første bliver til hanner og de sidste til hunner. Larverne udvikles i små galler, som dannes i knopperne. De galhvepse, som klækkes af disse galler, parrer sig, og hunnerne lægger æg på egebladenes ribber. Her udvikles så galæbler, og kredsen er sluttet.
Flere galler kan ses her.
 
     
  Her åbner jeg et modent galæble om efteråret. Tidligere på sommeren vil man finde en larve eller en puppe i gallen.  
     
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden
iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet
Andre galler