Galhvepse er små bitte myrelignende hvepse, hvis
larver vokser op inden i
galler,
som dannes af forskellige planter under indflydelse af stoffer fra
galhvepselarverne.
Galler indeholder meget garvesyre, og de kan bruges til
fremstilling af
gallusblæk.
Her ses et galæble fra et egeblad, som skyldes
galhvepsen Cynips quercusfolii. Til højre er
det åbnet, og vi ser den lille hvepselarve inden i. Nedenfor ses en
puppe og den færdige hveps.
Det er almindeligt, at galhvepse har
et generationsskifte, så de skifter mellem en kønnet og en ukønnet
generation og ind imellem skifter mellem forskellige værter eller
galletyper.
Alle de små hvepse i æblegallerne
er hunner. Om efteråret eller tidligt om foråret
bryder de ud af gallerne for at lægge ubefrugtede æg
på små knopper på egestammerne.
De lægger både æg med enkelt og dobbelt kromosomtal.
De første bliver til hanner og de sidste til hunner. Larverne udvikles i små galler, som
dannes i
knopperne. De galhvepse, som klækkes af disse galler, parrer sig, og
hunnerne lægger æg på egebladenes ribber. Her udvikles så galæbler,
og kredsen er sluttet.
Flere galler kan ses
her.
Her åbner jeg et modent galæble om efteråret.
Tidligere på sommeren vil man finde en larve eller
en puppe i gallen.
