|
 |
Lyde i naturen
Prøv en naturtur på jagt efter lyde
|
 |
|
|
|
 |
|
Mange dyr
laver lyde, som regel som signaler til
artsfæller.
Hos fugle er det mest hannerne der synger.
På den måde markerer de deres område, og
tiltrækker hunner.
Ud over sangen kan fuglene en masse andre
lyde, som kan meddele forskelligt og bl.a.
advare artsfæller om rovdyr.
Skaden ovenfor synger ikke kønt. Den
skratter. Du kan læse
her, hvordan skaden mistede sin
kønne stemme. |
|
|
 |
| Bogfinkens
sang er let at kende. Den lyder som: det det
det ka' jeg sige lige så tit det skal være.
Og det gør den så. |
|
|
|
 |
|
Retvingede insekter - det
er dyr som fårekyllinger,
markgræshopper og
løvgræshopper, laver lyde ved at gnide
forskellige kropsdele mod hinanden. Hos de fleste arter
er det hanner, der på den måde kalder på hunner.
Fårekyllinger og løvgræshopper gnider vingerne mod
hinanden, mens markgræshopper - nedenfor til venstre -
gnider bagbenene mod vingerne. |
 |
 |
|
Lyden fra græshopper
ligger i så højt et leje, at det er tæt på grænsen for
den menneskelige hørelse. Børn hører græshopper meget
bedre end voksne, og mennesker over 40 hører kun få
græshopper. |
|
|
|
|
Enkelte edderkopper kan faktisk også
lave lyde, for at kurtisere deres damer. Det gælder således
fedtedderkoppen og summeedderkoppen ovenfor. Mere om edderkoppesex
her. |
 |
|
Hanfrøer
kvækker også for at tiltrække hunner. Til
venstre er det spidssnudede frøer, hvis
hanner bliver blå i parringstiden. |
|
|
|
 |
Lyde laves
også af andre grunde. Slanger hvæser således
for at advare større dyr, så ballade undgås.
Snogen - herover - kan finde på at hvæse,
men den er nu ikke rigtigt farlig. Den kan i
øvrigt ikke høre sig selv hvæse, for slanger
har ingen hørelse. Men det er jo lige meget,
hvis det virker.
Og det virker. Kakerlakkerne til højre - som
ikke er danske - hvæser også, og selv om de
er ganske harmløse, så bliver man
forskrækket, når de hvæser. |
|
 |
| Det er
simpelt at hvæse. Den hvæsende lyd opstår,
når luft presses ud gennem en smal sprække.
Kakerlakkerne presser luft ud gennem
spiraklerne på bagkroppen. |
|
|
| Fugle, der ruger i
kasser kan også hvæse højt, f.eks. blåmejser. Det kan skræmme
rovdyr, der vil plyndre rederne. |
|
 |
 |
| Fugleungers pippen er
et signal til forældrefuglene om at fodre. Jo mere pip,
des mere føde. Men tiggelydene kan også tiltrække
rovdyr, så de unger der befinder sig på beskyttede
steder pipper mest. F.eks.
spætte-unger
i træernes dyb. |
Skarnbasser laver lyde som forsvar. Det er en
knirkende lyd som fremkommer når basen af mellemste ben
gnides mod de bageste ben.
Lyden ligger i et højt leje, og er måske beregnet som
signal til flagermus? |
|
|
|
Flagermus bruger lyde til orientering. Disse lyde kan vi ikke
høre, og godt det samme, for så ville sommernatten være fuld af larm.
Ved at lytte efter ekkoer af deres egne skrig, kan flagermusen undgå
forhindringer og finde bytte, der flyver i natten. |
Natsværmere er bytte
for flagermus, men
bjørnespinderen herover er giftig. Dens bagvinger er derfor
advarselsfarvede, men det kan flagermusen ikke se i mørke. Derfor
kan bjørnespinderen også lave advarselslyde, som flagermusen kan
høre. Hør
her. |
