En dag besluttede hun sig for at gå en lang tur i skoven helt alene,
for hvis hun blev træt, kunne hun jo bare bede en eller anden om at
bære hende hjem.
Men skoven var meget stor, og der var ikke nogen derude, hun kunne
bede om noget som helst. Og hun kunne ikke finde tilbage, og dagen
gik, og det blev aften, og mørket faldt på ....... og det blev mørkere
og mørkere og mørkere.........
Til sidst kunne prinsessen ikke se en hånd for sig. Nu blev hun
virkelig bange og hun satte sig ned i skovbunden og græd.
I det samme kunne hun høre noget der puslede, og da hun så op, stod en
lille dreng foran hende. Han var ikke større end en nisse, men hvis
han var en nisse, var han en sær én, for hans hud var helt sort. Til
gengæld var hans hår ganske hvidt og omkring sig havde han en mørkeblå kappe
med lysende stjerner på.
"Du må føre mig hjem til mit slot", sagde prinsessen.
"Det gør jeg gerne", sagde drengen, "men det er en lang tur, og solen
står snart op. Derfor må du love mig, at jeg kan blive i slottets
kælder til det bliver mørkt igen, for jeg tilhører de underjordiske,
så jeg tåler ikke dagens lys".
"Jaja", sagde prinsessen, "bare du fører mig hjem straks".
Så tog drengen sin kappe og slyngede den omkring dem begge. Prinsessen
kunne nu ikke se, hvad der skete, men det føltes grangiveligt som om
de begge fløj gennem natteluften. Sådan gik en tid, og prinsessen var
meget bange, men med et mærkede hun et lille bump, og da hun så op,
stod de midt i slottets høje lyse forhal.
"Nu må du skynde dig at vise mig
slottets mørke kælder", sagde drengen, "for solen farver allerede
himlen rød i øst."
"Det var ærgerligt for dig", svarede prinsessen, "for i mit slot er
der ingen mørk kælder. Hos mig kan lyset komme ind alle vegne. For
sådan vil jeg have det!"
Da var det at drengen lod hele
slottet synke ned i jorden, for på den måde at redde sit eget liv.
Og dernede lever de begge endnu, for på stille sommerdage, hvor solen
skinner rigtig dejlig varmt ned på mosen, kan man høre ligesom en
mumlen nede fra jorden - og det er nok prinsessen, der skælder ud
fordi hun skal bo nede i mørket og hele tiden tænde stearinlys. |
