Hos de forskellige arter af Arcyria
danner kapilitietrådene et vaske-svampeagtigt netværk, som
udvider sig voldsomt, når det slippes ud gennem sporangiets
hud (peridiet). Ofte sidder dette netværk i en lille stilket kop, når sporangierne er modne.
Denne myx har boet inde i den gamle granstamme,
hvor den er flydt rundt i alle sprækker og har
spist bakterier, encellede dyr, svampehyfer og
lignende småkravl. Men nu er den flydt ud på
overfladen for at formere sig.
På træet koncentreres plasmaet og der dannes små
laksefarvede frugtlegemer på stilk.
Til sidst henfalder den
øverste del af peridiet
(overfladen). Tilbage
bliver kun en stilk med
en lille kop. Samtidig
ekspanderer
capillitie-trådene, som
danner et netværk. Ved
ekspansionen
smides sporerne ud.
Det candyfloss-lignende
capillitienet falder som
regel ud, da det kun er
løst fastgjort i midten
af koppen.
Til højre
ses det tornede capillitie-netværket i stor
forstørrelse.