Næringsrigt, stillestående vand bliver af
og til dækket af et kedeligt slimet lag af trådalger. Men selv om
det ser kedeligt ud i mængde, så er disse forskellige arter
trådalger ofte meget smukke under mikroskop.
Der er tale om mange forskellige slægter,
med hver mange arter. Slægterne kan skelnes under mikroskopet på
grund af deres forskellige kloroplaster, men det er næsten umuligt
at skelne dem til art.
Zygnema - to stjerneformede kloroplaster i hver celle.
Spirogyra-arterne er
kraftige trådalger, der ikke er slimede. Men de kan
ikke kendes makroskopisk.
Spirogyra - spiralkloroplast. Det er foreskellige arter her
ovenfor, men for mig er det bare spirogyra.
Et lille vidunder, når lidt trådet snask tages op af akvariet og
lægges under mikroskobet og projiceres op på tavlen på naturskolen
:)
Mougeotia - flade kloroplaster med pyrenoider. Pyrenoiderne er
de lyse pletter. De indeholder enzymer, der laver sukker om til
stivelse.
Microspora
Oedogonium. Spinkel
trådalge med netformet kloroplast, som kan kendes på de sære
ringe i enden af enkelte celler. Igen mange arter, som kun
kan adskilles på de kønnede dele. Se
her.
Klebsormidium. Pandekageformet
kloroplast langs cellevæggen.
Sirogonium. Trådalge med netformet
kloroplast med mange pyrenoider.
Sirogonium tilhører
koblingsalgerne. Det vil sige, at celler i
trådene kan smelte sammen under dannelse af
en zygote, der bliver til en hvilespore. Hos
sirogonium bøjer cellerne sig mod hinanden.
Her ovenfor er det en tråd af
Mougeotia der snor sig om en tråd af Spirogyra.
Mougeotia har en flad kloroplast, som drejer sig i forhold til
lyset. Den vender den flade side mod lyset i svagt lys, men
vender kanten mod lyset, hvis det bliver for stærkt. - Tit
drejer hver ende dog i hver sin retning, så kloroplasten
bliver drejet, som det ses her.
Der findes mange (omkring 400) arter af Spirogyra.
Nogle er meget grove, andre er slankere, og
kloroplasten kan se ganske forskellig ud, men den er altid spiralsnoet.
Spirogyra hører til koblingsalgerne, som kan reproducere sig
seksuelt. Det sker ved at der dannes forbindelser mellem to tråde,
der ligger ved siden af hinanden. Celleindholdet fra én celle glider
derefter over i en anden og kernerne smelter sammen og danner en
zygote. Den kan dog også parre sig med sig selv, ved at to celler
efter hinanden i tråden smelter sammen. Mere om algesex her.
Det er spirogyra ovenfor og til
højre.
Mougeotia parrer sig også på kryds og tværs.
Zygoterne er diploide (har
dobbelt kromosomtal) men de foretager en
reduktionsdeling, før de vokser ud til en ny
algetråd.
En anden trådet
grønalge er Cladophora. Den grener sig godt nok, men ikke
ret meget,og man oplever denne alge som tætte måtter af
grove tråde i søer og langsomme åer. Det ser ud som om den indeholder
mange kloroplaster, men i virkeligheden er det en stor,
netformet kloroplast. Disse tråde er ofte helt dækkede
af kiselalger.