|
Physarum er en yderst
forskelligarten
svampedyrsslægt, så man kan
ikke umiddelbart se på et
svampedyr, at det er en
Physarum. Den skal som regel
mikroskoperes og undersøges
grundigt. Physarumarterne
har oftest stilkede eller
siddende sporocarper, tit
med kalk på peridiet og
altid et capilitium
bestående af gennemsigtige
tråde eller net, som kun har
kalk siddende i knuder.
Sporerne er altid mørke. |
|
|
|
Physarum
leucopus |
Physarum
confertum |
Physarum
virescens |
|
|
|
Physarum
polycephalum |
Physarum
bivalve |
Physarum
album |
|
|
Physarum
virescens |
|
Når Physarum i
sensommeren
kravler på i
mosplanterne, er
den meget
iøjnefaldende.
Men det er kun
plasmodiet, der
er gult. Når den
modner i løbet
af en dags tid,
bliver den grøn
og næsten
usynlig. |
|
|
|
|
Virescens betyder grønlig,
og det bliver efterhånden meget
passende. Små bitte grønlige
drueklaser ligner den. |
|
|
|
|
|
Efter nogle dage smuldrer
overfladen dog hen og
afslører de brune sporer,
som nu flyver med vinden.
De sporer, der lander et
passende sted, kan gro ud
til at nyt plasmodium. |
|
|
|
|
|
|
Her er det et helt friskt
plasmodium, der kommer op af
jorden i en græsplæne, hvor
materialet så koncentreres i små
hvide kugler. |
|
|
|
Physarum confertum har hvidt
plamodium. Det skifter farve
over bleglilla til næsten sort,
mens det modner. |
|
|
|
|
|
|
Sporocarperne kan være mere eller mindre
kalkdækkede. |
Nedenfor ses de noprede sporer og det
grenede capillitium. |
|
Physarum leucopus |
|
Denne physarum har ret
små sporocarper (under
én millimeter høje) med
kalk i pletter og hvide,
furede stilke. Den står
ofte på blade eller
gammelt træ. |
|
|
Vil man
se de
vigtige
karakterer,
skal man
åbne
sporocarperne
under en
kraftig
stereolup. |
|
|
|
|
Under luppen kan
man se, at der
findes
kalkplader i
kapillitiet. Det
er de hvide fnug. Til
højre kan man
se sådan en
kalkplade og det
gennemsigtige,
netformede
kapillitium,
samt de mørke
sporer, som de
ser ud i
mikroskop ved
høj
forstørrelse.. |
|
Physarum polycephalum |
|
|
|
|
|
Physarum
polycephalum
er ikke
et
svampedyr,
som man
finder i
naturen.
Det
hører
godt nok
oprindeligt
til i
tempereret
løvskov,
men jeg
kan ikke
finde ud
af, hvor
i
verden,
det
findes
vildt. I
dag er
det i
stedet
særdeles
udbredt
i
diverse
laboratorier,
hvor det
dyrkes
og
bruges
til
utallige
eksperimenter.
Dette
svampedyr
er meget
let at
have med
at gøre.
Det kan
købes på
nettet.
Til
venstre
ses
frugtlegemerne:
de
mangehovede
(polycephalum). |
|
|
|
|
|
|
Til venstre et enkelt frugtlegeme, og nedenfor Physarum, som den ser ud, når den kravler rundt og æder havregryn. |
|
|
|
|
Physarum bivalve |
|
Denne Physarum
danner ved
modenhed et
plasmodiocarp.
Det er som om
sporemodningen
går for hurtigt
i gang, så der
ikke når at
blive dannet
sporocarper, men
plasmodiet i
stedet stivner i
den form, det nu
har.
Væggen er todelt
- en kalkrig del
yderst og en
hinde under.
Sporerne er
mørke. |
|
|
|
|
|
|