Trichia varia - Foranderlig hårbold

Trichia-svampedyr laver sporocarper - små runde frugtlegemer - med eller uden stilk og med lyse farvede sporer. Mellem sporerne ligger et capillitium bestående af lange tråde med spiralbånd.

Trichia varia findes på råddent træ sidst på  året. Den er meget almindelig.
Sporocarperne er små - under ½ mm - men oftest sidder mange  sammen, så de kan samlet dækker et stort område. Men de sidder ikke helt tæt.

Man bemærker især de umodne sporocarper, som er hvide. Så kan man holde øje med dem. De kan først bestemmes, når de er helt modne. Alle sporocarperne sidder på et fælles underlag, som kaldes et hypothallus. Det betyder "under legemet". Det er rester af plasmodiets slim.
Man kan også prøve at tage dem hjem og holde dem fugtigt, men ofte går de i stå, når de flyttes. De må helst ikke vendes eller rystes for meget.

Den slim, som er blevet efterladt under dannelsen af frugtlegemerne danner et sammenhængende underlag: et hypothallus.
I løbet af en dags tid bliver sporocarperne gul-brune. Er det meget koldt, tager det dog længere tid. I forstørrelse kan man se, at de er dækket af en tynd hinde, som går i stykker og lukker sporerne ud.

Sporerne er gule, og de ligger sammen med en masse elastiske tråde. Trådene hedder capillitium, og de er elastiske og hjælper med at sprede sporerne. De vrider sig, når de tørrer ud. Det ses tydeligt under en stereolup

Til venstre et enkelt sporocarp. man kan se sporer og capillitietråde.

 

Ovenfor sporer i stor forstørrelse. De er vortede.

Sporocarperne er oftest ustilkede, men der kan godt være en lille stilk, og selve sporebeholderen er tit pæreformet.

Hos Trichia varia er der to spiralbånd, der vikler sig om capillitietrådene. De giver de spændinger i tråden, der får den til at vride sig. Det hedder hygroskopiske bevægelser. De stikker hos denne art mere ud på den ene side af tråden end på den anden, og tråden er bulet og uregelmæssig..
 
Trichia varia - udvikling i løbet af en måneds tid.
Som det fremgår varierer både form og farve meget hos denne meget almindelige myx.
Polycephalomyces  
 
Alle arter af Trichia bliver hyppigt angrebet af svampen Polycephalomyces tomentosus.
Andre trichia
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe Tilbage til svampedyr