|
 |
Stilk-Eg
|
 |
|
|
.jpg) |
| En stor del af
Ravnsholt Skov er beplantet med Stilk-eg (Quercus
robus). Stik-egen er nemlig en meget nøjsomt træ,
som kan gro næsten hvor som helst. Den tåler dog
ikke at stå med rødderne i vand. |
|
 |
Træet kendes på de lappede,
ustilkede blade, den knudrede vækst med tykke,
vandrette sidegrene, og på barken, der er dybt furet
på ældre træer.
Stilkegen har altså ustilkede blade. Navnet skyldes
de stilkede frugter (agern). |
|
|
 |
Egen er et lystræ, hvilket
betyder at den lukker meget lys igennem kronen, da bladene
sidder uordnet mellem hinanden (sammenlign med
bøg). Dette
er årsagen til
at mange andre træer, buske og urter kan spire op under
egen, så egeskov er i virkeligheden altid blandskov.
Egen kan blive over 1000 år gammel. |
|
 |
|
Egen blomstrer kort efter løvspring i maj, med
adskilte han- og hunblomster. Hanblomsterne hænger i
tydelige rakler ned fra grenene, men hunblomsterne
skal man kikke grundigt efter, før man finder dem.
De er ganske små og røde og sidder i spidsen af
skuddene. - Der er ingen grund til tydelige
blomster, for egen bestøves af vinden. |
 |
|
Disse små hunblomster udvikler sig senere til agern. |
|
 |
Egens frugter
hedder agern, og de tjener som føde for mange dyr,
såsom mus, egern og skovskader. De er dog meget
bitre af garvesyre, så skal de spises af mennesker,
skal de kværnes og udkoges først. Se
her.
Stilkegens agern er stilkede, mens vinteregens er
siddende. |
|
|
|
Hvis egen står i
skygge, bliver stammen lang og rank, fordi træet
stræber mod lyset og skygger de nederste grene
ihjel. Kommer de så pludselig lys til stammen, vil
en masse hvilende knopper (sovende øjne) sætte
grene, som tit danner tætte forgreninger.
Skovfolkene kalder dem vanris, og de giver en masse
knaster i tømmeret, men fuglene er glade for dem til
redebyggeri. Især gærdesmutten. |
|
|
| Egetømmer er
hårdt, holdbart og lyst træ, som bl.a. bruges til
møbler og gulve. |
|
 |
| Gamle døde egestammer får en
karakteristisk revnet overflade, som skyldes
marvstrålerne fra kernen til overfladen af veddet.
Marvstrålerne kan transportere stoffer på tværs af
stammen. Det er via marvstrålerne, at lignin bliver
transporteret fra overfladen og ind i de for længst
døde vedkar i stammens midte, så der dannes
kerneved. Kerneved er mørkt og meget holdbart. |
 |
|
|
|
|
