|
Birk
|
|
|
Birketræerne i skoven tilhører i virkeligheden to
forskellige arter, nemlig dunbirk (Betula pubescens)
og vortebirk (Betula verrucosa).
Vortebirken er den mest almindelige, da den gror på
ret tør bund. Dunbirken gror i moser og ved
skovsøer.
Birketræer bliver ikke plantet i skoven, men de
dukker op af sig selv, så snart der er et bart
stykke jord. Birkene har nemlig små frø, der let
bliver spredt, og de gror hurtigt op. |
Herunder er det blade af vortebirk, og træet til
højre er også en vortebirk. |
|
|
Dunbirkens bark forbliver fint hvid, som baggrunden
her på siden, mens
vortebirkens bark bliver dybfuret og mørk med
alderen, som på billedet ovenfor. |
|
|
Birken er et lystræ. Den lukker meget lys igennem -
og den kræver meget lys.
Det er et træ, der hurtigt dukker op, når der er
mulighed, men det kan ikke i længden klare sig i
konkurrencen med de fleste andre træer. Birketræer
bliver ikke så gamle. |
|
|
Birkene blomstrer ved løvspring i
starten af maj. På hvert træ sidder
både hængende hanrakler og oprette
hunrakler, begge sammensat af mange
enkle blomster. Hanraklerne spreder
utallige pollenkorn, som flyver med
vinden. Pollenkornene har en
størrelse, der gør dem velegnede til
at udløse allergiske reaktioner, så
mange mennesker lider under
birkens blomstring. |
|
|
|
|
|
Birkepollen i stor forstørrelse |
|
Det er også kun dunbirken, der får heksekoste. Disse
tætte grenduske - som kan deformere hele træet - skyldes, at træet er smittet med en
svamp. Svampen hedder
Taphrina betulina. |
|
|
Birkefrø er ganske små
og forsynet med vinger, så frøspredningen er meget
effektiv. Ovenfor ses tre frø samt et skæl fra
raklen. |
|
Det er nemt af se forskel på de to birkearter, hvis
man kikker på de små kviste. Dunbirkens kviste er
dunede, mens vortebirken har små harpiksvorter. |
Dunbirk |
Vortebirk |
|
|
|
|