 |
Fyr
|
 |
|
|
 |
I Ravnsholt Skov står mange flotte, gamle skovfyr (Pinus
sylvestris).
På fyr er nålene lange og sidder sammen to og to.
Veddet er fyldt med harpikskanaler. Fyrren er ikke
hjemmehørende i Danmark. |
|
 |
|
 |
|
Unge kogler. |
|
|
 |
Fyrrekogler er hårde og de er to år om at modne. Bag
kogleskællene sidder de vingede frø.
Koglerne åbner sig i tørt vejr, og man kan lave en
fugtighedsmåler
ud af en fyrrekogle. |
|
 |
 |
 |
 |
Kigger
man nøjere på en fyrrekogle, er det tydeligt, at kogleskællene er
anbragt i spiral. Faktisk deltager hvert skæl i to spiraler: en mod
venstre og en mod højre. På koglen ovenfor går 8 arme mod højre (grønne)
og 13 mod venstre (røde)Antallet af spiralarme er ikke det samme i alle
kogler, men antallet hver vej er altid to på hinanden følgende
fibonacci-tal.
En fibonaccirække er en talrække startende med 0 og 1, og hvor hvert tal
er summen af de to foregående. Altså:
0,1,1,2,3,5,8,13,21,34,55,89..........osv. Når skællene er pakket på
denne måde skyldes det, at der kan pakkes flest sammen på den måde. Der
opstår ikke huller mellem skællene. Det samme mønster
findes i blomkål, solsikkeblomster, ananas og mange andre steder i
naturen hvor mange dele skal trænges sammen på så snæver plads som
muligt. Evolutionen er en dygtig matematiker. |
| Her er det et fint
fibonacci-blomkål. Prøv selv at tælle. |
 |
|
21/13 |
|
 |
 |
 |
 |
| En kaktus med 8 og
13 spiraler - og en ananas med 5 og 8. Det er svært at
tælle fra et fotografi, men prøv selv. |
Her er så en bellis.
Midterblomsterne er ikke anbragt i spiraler - og de er
heller ikke pakket ordentligt! Der er luft imellem. |
 |
|
Herovenfor er det to solsikker, der er ved at
springe ud. Hvis man tæller spiralerne
ved at tælle knopperne yderst mod de
udsprungne blomster, er der 21 den ene
vej og 34 den anden på begge solsikker. Helt efter bogen.
Læs mere om fibonacci i naturen
her - på engelsk. |
|
|
|
|
|
|
|
