|
Padderokker
|
|
|
|
Padderokker er spændende tankevækkende
planter. I
kultiden - for omkring 350 millioner år siden - kunne padderokkearter
blive 30 meter høje, og under dem listede vore forfædre rundt og var
padder :) Dengang fandtes endnu ikke de blomsterplanter, der i dag
har forvist padderokker og andre karsporeplanter til en mere besteden
skyggetilværelse. |
|
Padderokker er mærkelige planter.
Stænglerne er leddelte, og bladene er blot små spidse
skæl, som sidder ved leddene. |
|
Ager-padderok (Equisetum arvense) danner to forskellige
skud. Blege sporebærende forårsskud og grønne, grenede
sommerskud. Det er en ganske almindelig ukrudtsplante. |
|
|
|
|
Her ses
de underlige parasolagtige sporeblade. De hvide flæser
er sporehuse. Til højre skællene, som er omdannede
blade. |
|
|
|
Dyndpadderok (Equisetum fluviatile) kan blive op til 1
meter høj. Den står i sumpet jord og mangler ofte
- men ikke altid -sidegrene.
|
|
|
|
|
|
Dyndpadderok har
10-30 spidse sorte tænder ved hvert led. (Man kan
knække dem over, som var de samlesæt). Og de har en stor
hulning i midten. |
|
|
|
Skavgræs |
|
|
|
|
|
Skavgræs (Equisetum hyemale) er en anden
padderok uden sidegrene. Her mangler
sidegrenene altid.
Skavgræs gror på næringsrig og gerne
vældpræget bund. Denne bevoksning er fra
Tokkekøb Hegn.
Planten er vintergrøn.
Stænglerne er fulde af kisel og meget ru. De
blev tidligere brugt til at slibe tin. Ingen
dyr har lyst til at æde dem. |
|
Skovpadderok
|
|
|
|
|
|
|
Skovpadderok (Equisetum
sylvestris) er en elegant sag med trådfine
sidegrene - med sidegrene. Findes hist og her i
skoven hvor bunden er fugtig. |
|
|
|
|
|
|
|
|