Ørnebregne Mangeløv og fjerbregne Engelsød Kærbregne
   
Egebregner Murrude    
Alment om bregner
I gamle dage, hvor man nok vidste, at man skal så for at kunne høste, undrede man sig meget over, at man aldrig så blomster på bregnerne. For uden blomster, ingen frø - og hvordan kom der så nye bregner?
Og har man ikke en forklaring, så må man finde på én.
En af forklaringerne lød således:

Bregner blomstrer kun én gang om året, nemlig Sankt Hans nat, hvor enkelte bregner danner en stor blomst, som straks sætter frø og visner væk. Når man imidlertid at gribe sådan et frø og kommer det i sin sko, så bliver man usynlig.
Gad vide hvor mange ungersvende og møer, der har spildt en god Sankt Hans aften med at kigge på bregner?

Den rigtige forklaring på bregnernes mystiske formering følger her:
På bladenes underside sidder sporehushobe, som ofte er dækket af et slør. I sporehusene dannes sporerne.
Sporerne spirer ikke til en ny bregne, med til en forkim, som er en lille tynd bladplade (se billede nedenfor).
På forkimen dannes hanlige og hunlige kønsorganer, og sædceller fra de hanlige organer kan i fugtigt vejr svømme over til de hunlige dele og her befrugte et æg. Af dette æg fremspirer en ny bregne.

 

 

  Sporehushobe under bregneblad. Ovenfor umodne og modne sporehushobe på mangeløv. De sorte kugler er sporehusene.  

 

 
Når bregnesporer spirer, bliver de altså ikke til bregner! De danner en forkim, som er en lille hjerteformet bladplade, som ligger tæt på den bare jord. Cellerne i forkimen har kun et enkelt kromosomsæt: de er haploide. To celler skal smelte sammen, for at der kan dannes en bregne med dobbelt kromosomsæt.
   
 Ovenfor ses forkimen, som den ser ud, når den bliver projiceret op på skærmen på Vestre Hus. Til højre ses den lille nye bregne, som spirer op af det befrugtede æg i forkimens hunlige kønsorgan.
Til venstre ses en spirende forkim. Forkimen er den hjerteformede plade nederst. Cellerne i forkimen indeholder kun et enkelt kromosomsæt.

Planten der skyder op mod venstre er den nye bregne. Den er dannet ved sammensmeltning af et bregneæg og en bregnesædcelle og har dobbelt kromosomsæt - som vi selv har.

Reduktionsdelingen sker når sporerne dannes.

I gamle dage mente man, at bregnen havde magiske blomster.

   

 I egeskoven danner den smukke Tredelt egebregne (Gymnocarpium dryopteris) nogle steder fine lysegrønne tæpper om foråret.

Dunet egebregne (Phegopteris connectilis) er let at kende på de to nederste bagudrettede bladafsnit.  

Kær-dunbregne, eller bare Kærbregne - (Thelypteris palustris) ses på mere lysåben bund i moser og ved tørvegrave.

Bregnen Murrude (Asplenium ruta-muraria) er egentlig beregnet til at gro på klippegrund, men af mangel på den slags her i landet har den slået sig ned blandt sten i gamle mure. Den er sjælden og fredet. I Allerød gror den mellem stenene på Bastruptårnet ved Bastrup Sø.

Andre karsporeplanter
Padderokker
Ulvefødder
Andre
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til frøplanter