 |
Bregner
|
 |
|
 |
 |
 |
 |
| Ørnebregne |
Mangeløv og fjerbregne |
Engelsød |
Kærmangeløv |
 |
 |
 |
|
| Egebregner |
Murrude |
Kongebregne |
|
|
|
Alment om bregner |
I gamle dage, hvor man nok vidste, at man skal
så for at kunne høste, undrede man sig meget
over, at man aldrig så blomster på bregnerne.
For uden blomster, ingen frø - og hvordan kom
der så nye bregner?
Og har man ikke en
forklaring, så må man finde på én.
En af
forklaringerne lød således:
Bregner blomstrer kun én
gang om året, nemlig Sankt Hans nat, hvor enkelte bregner danner en stor
blomst, som straks sætter frø og visner væk. Når man imidlertid at gribe
sådan et frø og kommer det i sin sko, så bliver
man usynlig.
Gad vide hvor mange ungersvende
og møer, der har spildt en god Sankt Hans aften
med at kigge på bregner?
Den rigtige
forklaring på bregnernes mystiske formering
følger her: |
|
På bladenes underside sidder
sporehushobe, som ofte er dækket af
et slør. I sporehusene
dannes sporerne. |
|
 |
Sporerne
spirer ikke til en ny bregne, med til en forkim, som er en lille tynd bladplade (se billede
nedenfor).
På forkimen dannes hanlige og
hunlige kønsorganer, og sædceller fra de hanlige
organer kan i fugtigt vejr svømme over til de
hunlige dele og her befrugte et æg. Af dette æg fremspirer en ny bregne. |
|
|
 |
|
|
|
 |
|
|
|
| |
Sporehushobe under bregneblad.
Ovenfor umodne og modne
sporehushobe på mangeløv. De sorte
kugler er sporehusene. |
|
|
|
|
|
|
Når bregnesporer spirer, bliver de
altså
ikke til bregner! De danner en
forkim, som er en lille hjerteformet
bladplade, som ligger tæt på den
bare jord. Cellerne i forkimen har
kun et enkelt kromosomsæt: de er
haploide. To celler skal smelte
sammen, for at der kan dannes en
bregne med dobbelt kromosomsæt. |
 |
 |
|
Ovenfor ses forkimen, som
den ser ud, når den bliver
projiceret op på skærmen på
Vestre Hus. Til højre ses
den lille nye bregne, som
spirer op af det befrugtede
æg i forkimens hunlige
kønsorgan. |
|
 |
|
Til venstre
ses en
spirende forkim.
Forkimen
er den
hjerteformede
plade
nederst.
Cellerne i
forkimen
indeholder
kun et
enkelt
kromosomsæt.
Planten der
skyder op
mod venstre
er den nye
bregne. Den
er dannet
ved
sammensmeltning
af et bregneæg og
en
bregnesædcelle
og har
dobbelt
kromosomsæt
- som vi
selv har.
Reduktionsdelingen
sker når
sporerne
dannes.
I gamle dage
mente man,
at bregnen
havde
magiske
blomster. |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
|
I egeskoven danner den smukke
Tredelt egebregne
(Gymnocarpium dryopteris) nogle steder fine
lysegrønne tæpper om foråret. |
|
1.jpg) |
|
Dunet egebregne (Phegopteris
connectilis) er let
at kende på de to
nederste
bagudrettede
bladafsnit. |
|
2.jpg) |
|
 |
 |
Kær-mangeløv,
eller bare Kærbregne
-
(Thelypteris palustris) ses på mere lysåben
bund i moser og ved tørvegrave. Den er ikke
tuedannende, men dækker hele bunden.
Den
gror gerne ud i vandet. |
|
|
|
|
|
|
|
 |
.jpg) |
|
Bregnen
Murrude (Asplenium ruta-muraria) er egentlig beregnet
til at gro på klippegrund, men af mangel på den slags
her i landet har den slået sig ned blandt sten i gamle
mure. Den er sjælden og fredet. I Allerød gror den
mellem stenene på
Bastruptårnet ved Bastrup Sø. |
|
|
|
Kongebregne |
 |
 |
Kongebregne - Osmunda
regalis - er en stor flot lysegrøn bregne med
bladdimorfi. De fertile blade (blade med
sporehuse) sidder i midten.
Denne bregne er
sjælden og fredet. |
|
|
|
Andre karsporeplanter |
|
Padderokker |
 |
|
|
Ulvefødder |
 |
|
| Andre |
 |
|
|
|
