|
 |
Fyrsvamp eller tøndersvamp
|
 |
|
|
Tøndersvamp (Fomes fomentarius) kaldes også fyrsvamp.
Denne svamp er meget almindelig, og den har gennem
århundreder været højt skattet som tønder, dvs materiale,
som kan fange gnister og gløde længe. Før tændstikkernes tid
slog man ild med et fyrtøj, eller blot et ildstål og flint,
og gnisterne blev fanget i tønder: skiveskåret tøndersvamp
kogt i aske og tørret. Denne kunst kan let læres. Se
her
hvordan. |
 |
|
 |
|
Hvis man saver toppen af en tøndersvamp og sætter ild
til dens indre, gløder den i mange timer. På den måde har man
kunnet transporteret ild i stenalderen. |
| |
|
|
Store - eller ligefrem kolossale - eksemplarer af tøndersvamp
findes mest på bøg, mens man på birk undertiden kan finde
miniaturesvampe. Denne svamp kan i øvrigt optræde som trædræber,
så i skovbruget er begejstringen behersket. Svampen slår træerne
ihjel ved at snige hyfer ind under barken på træet og liste
giftstoffer ind i træets væv. |
|
|
 |
|
 |
 |
| Ikke sjældent ser man
mærkelige svampe som denne. Svampe reagerer på
tyngdekraften, så porefladen altid vender nedad.
Ellers kan sporerne ikke falde ud. Flerårige svampe
som tøndersvampen kan så opleve, at det træ den sidder
på vælter mellem to vækstsæsoner, og så må den selv
ændre retning. |
Man kan også finde gamle svampe fulde af huller. Nogen
bor i svampen.
Det kan være forskellige
larver. Her er det
Netskyggebiller. |
|
|
