Indigo er er blåt
farvestof, der udvindes af en ærteblomstret plante fra Indien. Før
man fik farve fra denne plante var det meget svært at farve noget
blåt, så blå blev regnet for en særlig fin farve. Kongernes farve.- Man kan godt
farve garn med indigorørhatte, men garnet bliver brunt, ikke blåt.
Den smukke Punktstokket indigorørhat (Boletus erythropus) er fint lysegul i friske brud, men den
bliver lynhurtigt nærmest blåsort. Det forhindrer den dog ikke i at
være en udmærket spisesvamp og den blå farve forsvinder ved opvarmning. Den er meget fast i kødet, og svinder
næsten ikke ved stegning. Den bør dog - som det gælder for de
fleste svampe - ikke spises rå. Den er muligvis hallucinogen, hvis den spises
rå, men kan formodentlig også give forgiftning med
dårlig mave.
Punktstokket indigorørhat
Også
Netstokket indigorørhat (Boletus luridus) kan
spises, men den er ikke helt så fin som den
punktstokkede. Dens rørmundinger er ikke så
orange, og den har net på sin gule stok.
Selv om man ikke har tænkt sig at spise dem, er
alle de blånende rørhatte sjove at finde, fordi
de er så gode til at skifte farve. Her bliver
der leget med en gammel Netstokket indigorørhat.
Der findes også en
Sortblånende rørhat (Boletus pulverulentus). Den har
gule rør og fine prikker på stokken, som mørkner
nedefter. Den er også spiselig, men jeg har ikke smagt
den.
Brunstokket rørhat (Boletus badius). En
glimrende, almindelig, spisesvamp. Ikke så fast
som Karl-Johan, men med fin smag.
Når man trykker på
rørene, blåner de.
Kastanjerørhatten
(Gyroporus castaneus) er sjælden. Den er kastanjebrun, men gror
hyppigst under eg. Den blåner ikke og er meget lys i kødet. Den
kendes bedst på dens mærkelige kamrede stok.
Rodrørhat
(boletus radicans) er sjælden.
Læderagtig, blånende, rodslående, med
fint net øverst på stokken. Den smager
bittert, så den spises ikke.
.jpg)
.jpg)
