maelkehat

Mælkehatte

Det er let at kende en frisk mælkehat, for hvis man sårer lamellerne med en negl, strømmer mælkesaften straks ud. - Mælkesaften er svampens værn mod svampespisende dyr, og den smager som regel meget stærkt.
Jeg plejer at kalde mælkesaften for troldemælk, for skovens trolde kan selvfølgelig ikke holde rigtige køer, og de kan godt lide noget, der er stærkt!


Rødbrun Mælkehat (Lactarius rufus) er en af Ravnsholt Skovs almindeligste svampe. Den skulle kunne spises efter udsaltning - men man skal vist være meget glad for svampe, for at finde det umagen værd.	Navle-mælkehat (Lactarius omphaliformis) er en lille bitte mælkehat fra mosen. Ikke mange mælkehatte er små.

Til venstre Kokos-mælkehat (Lactarius glyciosmus). Navnet skyldes lugten, som er sødlig. Under birk.

Sump-mælkehat (Lactarius lignyotus)- også fra mosen, med tægelugt.

Nordisk mælkehat (Lactarius trivialis) er sjælden hos os, men almindelig i Sverige og Norge.

Gran-Mælkehat (Lactarius deterrimus) med orange mælk. Ret almindelig i granskoven og ganske velsmagende som godt gennemstegt. Der findes flere arter med orange saft, og de er alle spiselige.

Dråbeplettet Mælkehat (Lactarius blennius). Under bøg. Giftig. Til højre dråbepletterne. Den er let at kende og meget almindelig.

Hassel-mælkehat (Lactarius pyrogalus) er grå med lilla skær og gullige lameller, og den har rigelig, skarp, hvid mælkesaft. Under hassel.


Skægget Mælkehat Lactarius torminosus). Under birk. En nydelig svamp, som skulle være spiselig efter udsaltning. Det er mest sådan noget de bruger i Østeuropa, men hvis krisen forværres ....... Svampene lægges i krukker med salt mellem lagene. De skal udvandes før indtagelse.


Mose-mælkehat har klar, skarp mælkesaft. Men snegle lader sig ikke skræmme. Deres raspetunge er ikke så sart som vores tunge.


Rosamælket mælkehat (Lactarius acris). Mælken er først hvid, men bliver så rosa. Smagen er meget skarp. Uspiselig.	Dunet mælkehat (Lactarius pubescens) glat i midten, men dunet i kanten.


Peber-mælkehat (Lactarius piperatus) Stor, hvid tragtformet med meget tætte lameller og en stok, der spidser til forneden. Mælken er brændende skarp efter nogle sekunder. Man slipper ikke for at smage! Bare en lille-bitte dråbe på tungen.

Mild mælkehat (Lactarius aurantiacus) ikke skarp, men bitter.

Ege-mælkehat ((Lactarius quietus) med tægelugt.

Violetgrå mælkehat (Lactarius vietus) har mælkesaft der først smager skarpt efter et par sekunder. Nedenfor er det også Violetgrå mælkehat. Mælken er hvid men tørrer gråt ud.

Manddrabermælkehat (Lactarius plumbeus).

Drabeligt navn til en ugiftig svamp. Men den ser jo giftig ud, og ifølge signaturlæren, måtte der jo være en mening med det.
I dag kaldes den også Olivenbrun mælkehat for at gøre det lidt mere kedeligt.
Mælken er brændende skarp, men først efter nogle sekunder. Bedragerisk ;)