|
Mælkehatte
|
|
|
|
|
|
Det er let at kende en frisk
mælkehat, for hvis man sårer lamellerne med en negl, strømmer
mælkesaften straks ud. - Mælkesaften er svampens værn mod
svampespisende dyr, og den smager som regel meget stærkt.
Jeg plejer at kalde mælkesaften for troldemælk, for skovens trolde
kan selvfølgelig ikke holde rigtige køer, og de kan godt lide noget,
der er stærkt! |
|
|
|
|
|
|
Rødbrun Mælkehat (Lactarius rufus) er
en af Ravnsholt Skovs almindeligste svampe. Den skulle kunne spises
efter udsaltning - men man skal vist være meget glad for
svampe, for at finde det umagen værd. |
Navle-mælkehat (Lactarius omphaliformis) er en lille bitte
mælkehat fra mosen. Ikke mange mælkehatte er små. |
|
|
|
Til venstre Kokos-mælkehat (Lactarius
glyciosmus). Navnet skyldes lugten, som er sødlig.
Under birk. |
. |
Sump-mælkehat (Lactarius lignyotus)- også fra mosen,
med tægelugt. |
|
|
|
|
Nordisk mælkehat (Lactarius
trivialis) er sjælden hos os, men almindelig i
Sverige og Norge. |
|
|
|
|
|
Gran-Mælkehat (Lactarius deterrimus)
med orange mælk. Ret almindelig i granskoven og ganske velsmagende som
godt gennemstegt. Der findes flere arter med orange saft, og de er
alle spiselige. |
|
|
Dråbeplettet Mælkehat (Lactarius
blennius). Under bøg. Giftig. Til højre dråbepletterne. Den er
let at kende og meget almindelig. |
|
|
|
Hassel-mælkehat (Lactarius pyrogalus)
er grå med lilla skær og gullige lameller, og den har rigelig, skarp, hvid mælkesaft. Under
hassel. |
|
|
|
Skægget Mælkehat Lactarius torminosus).
Under birk. En nydelig svamp, som skulle være spiselig efter udsaltning.
Det er mest sådan noget de bruger i Østeuropa, men hvis
krisen forværres ....... Svampene lægges i krukker med
salt mellem lagene. De skal udvandes før indtagelse. |
|
|
|
|
|
Rosamælket
mælkehat (Lactarius acris). Mælken er først hvid, men bliver
så rosa. Smagen er meget skarp. Uspiselig. |
Dunet mælkehat (Lactarius
pubescens) glat i midten, men dunet i kanten. |
|
|
|