Kulkernesvampe

Kernesvampe er alle uspiselige. Man har simpelthen ikke den mindste lyst til at prøve! Det er hårde svampe, hvor sporerne dannes i krukkeformede frugtlegemer (perithecier), der sidder nedsænkede i et fællesvæv. De er altså ascomyceter.

 

Sådanne underlige sorte klumper er almindelige i bøgeskoven ved gamle stubbe. Det er Kølle stødsvamp  (Xylaria polymorpha).
Hvis man brækker en kølle over over, kan man se, at den er hvid indeni, og at der lige under overfladen sidder en masse små sorte kugler, som har med en åbning mod overfladen. Heri dannes sporerne. Resten af vævet tjener kun til at hæve sporevævet op, så sporerne har en chance for at blive spredt af vinden.
 

Grenet stødsvamp

Grenet stødsvamp  (Xylaria hypoxylon). Meget almindelig på gamle løvtræsstubbe sidst på året. De støver, når de berøres. De hvidtoppede frugtlegemer er svampens ukønnede form, som danner masser af konidier. Konidier er spredningsceller, der dannes uden reduktionsdeling - så afkommet bliver mage til moderen.
Nedenfor til venstre ses svampens kønnede form, som danner sporer efter en sammensmeltning af kerner fra to forskellige svampe, og en efterfølgende reduktionsdeling. Disse frugtlegemer er sorte.
 

Kulsvamp

Kulsvamp (Ustulina deusta) ses mest på gamle stubbe løvtræstubbe. Det er en vednedbryder, og den angriber også veddet på levende træer, hvor den kan svække veddet så meget, at træet vælter. Derfor fælder man ofte træer angreber af kulsvamp.
Den grå, hvidkantede plamage ovenfor til højre er samme svamp, men i dens ukønnede fase. Det vil sige, at den laver konidier - spredningslegemer - som opstår ukønnet, altså uden blanding af gener. Disse plamager ses om foråret.

   

Kuljordbær (Hypoxylon fragiforme). Meget almindelig på gamle bøgestammer og grene. Den er hård.

Foranderlig kulbær (Hypoxylon multiforme) - på birk

 

Alm. Kantskive (Diatrype disciformis). Almindelig på bøg.

Sammenflydende kulbær (Hypoxylon cohaerens)
 
Kegleformet kulbær (Hypoxylon fuscum)

 
 

   Pile-kulskorpe (Diatrype bullata)

Bæltekugle (Daldinia concentrica) gror også på gamle stammer. Sjælden. Udenpå kan den ligne kuljordbær, men den er meget porøs.
På engelsk kaldes den King Alfred's Cake, da den skulle ligne en kage, som den pågældende konge engang glemte i ovnen.

Kulkaviar (rosellinia sp.) Her skal man kigge godt efter, for det er små bitte svamoe. De er hårde. Finder man noget blødt, derligner, er det nok en myx.

Kulkaviar (rosellinia sp.) Flere arter. Breder sig ofte på gamle træstubbe, men overses let, fordi den er lille og sort.

Grov kulskorpe (Eutypa spinosa), danner sorte skorper på døde bøgestammer. Til højre kan man se de små frugtlegemer.
Disse underlige foldninger er en kernesvamp, der snylter på Gul Tømmersvamp. Den hedder Nodulisporium cecidiogenes.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe