Slørhatte

Slørhattene er oftest større, kødede svampe med spindelvævsagtigt lamelsvøb. Der er mange forskellige - over 100 her i landet - og de er svære at bestemme. Tit skifter de både form og farve med alder og luftfugtighed. Det er med andre ord svampe for rigtige svampenørder. Madmæssigt er de uinteressante. Mange er giftige.

På denne unge Gråbladet Slørhat () kan man tydeligt se de tråde, der beskytter de umodne lameller, og som har givet denne svampegruppe navn. Sløret kan have forskellig farve, men sporerne farver efterhånden sløret brunt. På ældre svampe sidder sløret som rester på stokken og nogle gange i hatranden.
Fordi det ikke skal være for let, er det dog ikke kun slørhatte, der har slør. Man kan også finde slør på trævlhatte. Og nogen slørhatte har et meget flygtigt slør, som kun kan ses hos helt unge svampe.

Bøge-slørhat (Cortinarius anserinus) Den gule Bøge-slørhat er ret almindelig mellem bøgebladene i Ravnsholt skov. På yngre svampe er lamellerne blålige, siden farver sporerne dem helt lysebrune.
De slørhatte, der tilhører kanelslørhattegruppen er forholdsvis spinkle og tyndkødede med slank stok og livligt farvede lameller i rødt eller gult. De indeholder farvestoffer, der kan farve garn, og de er tit meget talrige i yngre granskov, så man kan samle rigeligt til garnfarvning.


Grønkødet skørhat (Cortinarius malicorius ) ovenfor og nedenfor. En fin farvesvamp under gran. Se her hvordan man gør.

Herover en Cinnoberbladet slørhat (Cortinarius semisanguineus). Denne svamp er ofte almindelig i yngre granskov, og den kan bruges til garnfarvning.

En kurvfuld af den cinnoberbladede, som er samlet til farvning.

Bæltet slørhat (Cortinarius gentilis) - til højre - har som ung gule lameller og den har uregelmæssige bælter af gammelt slør på stokken. Det er en af de meget giftige slørhatte. Giftvirkningen optræder som regel først efter en uge, og der kan gå helt op til tre uger, før symptomerne viser sig. På det tidspunkt findes ingen behandling og svampegiften medfører svære nyreskader.
 

 

Mørk slørhat (Cortinarius umbrinolens) er ret almindelig på mosebund.

Her er det Cinnober slørhat (Cortinarius cinnabarinus)

Der er også en Cinnoberskællet slørhat (Cortinarius bolaris)

Og en Cinnoberbæltet slørhat (Cortinarius armillatus), af forskellig alder. Her danner slørresterne orange bælter på stokken.
 

Gul Slørhat (Cortinarius  delibutus) - nedenfor - er højstokket og findes mest under eg.

Dette er en Gulbæltet slørhat (Cortinarius triumphans)
Brunskællet slørhat (Cortinarius pholideus)  
 
Cortinarius collinitus  

Champignonagtig slørhat (Cortinarius torvus) kan godt minde om en champignon. Fællessvøbet efterlader en "stømpe", som ender i noget, der kan minde om en ring.
Denne svamp er ret almindelig i bunden af bøgeskoven.

Aspeslørhat (Cortinarius lucorum) er knyttet til bævreasp. Når mange svampe kun vokser under en bestemt slags træer, er det fordi de danner mycorriza med disse træer. Lamellerne er stærkt udrandede og farves kanelbrune af sporerne.

Pelargonie slørhat (Cortinarius hemitrichus). Mange slørhatte har markante dufte. Denne lugter af blomster.

Gulfnugget slørhat (Cortinarius anomalus).

 
Nedenfor: Mørkviolet slørhat (Cortinarius violaceus) som er sjælden, men let kendelig.
 
Slørhatten til højre - både øverste og nederste billede er Cortinarius purpurascens. Den gror i granskov, men er meget variabel. Måske er der tale om en samleart af nærstående svampe? - Den slags gør slørhattene meget svære at have med at gøre.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe