|
 |
 |
|
Skovfirben - eller almindeligt firben - (Zootoca
vivipara) ser man også en del af, når solen skinner. Især tidligt
på foråret, hvor disse vekselvarme dyr har brug
for al den varme, de kan suge til sig.
Også skovfirbenet er levendefødende. De små
unger fødes i starten af august, og de er ganske
nuttede.
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|
Firbenet har store flade glatte skæl på maven og
toppede skæl på ryggen. Med mellemrum skifter
firbenet det yderste lag hud i store flager. |
| |
|
 |
 |
Man kan godt fange et firben, uden at det taber
halen, hvis man er forsigtig og ikke løfter det
i halen. Man bør ikke få firbenet til at smide
halen for sjov. Firbenet mister en masse næring
på den måde, og den nye hale bliver aldrig helt
god.
Der findes en myte om at man ikke må
lægge øgler på ryggen. Det er ikke sandt. Læs om
myter
her. |
|
|
|
Firbenet herunder er en
højdrægtig hun.
Krybdyr ernærer ikke
fostrene ved hjælp af en placenta, som
pattedyrene gør. De levendefødende arter
beholder blot æggene i sig, til de klækker. Så
fostrene lever af blommemassen i ægget, som er
uden skal. Kun omgivet af en tynd hinde. |
 |
 |
|
 |
| Firbenungen her skifter
ham. Den bider hammen af med munden, men den
æder den ikke, som en del øgler ellers gør. |
 |
 |
|
|
 |
 |
 |
| Disse æg er pillet
ud af et trafikdræbt firben. Det gule er blommemasse,
som fostret lever af. |
|
 |
|
