Moderne myter

Moderne myter om naturen

Mange af disse myter er gået "viralt" - de har altså spredt sig blandt mennesker - længe før internettets fremmarsh. Det er en meget god læresætning, at en mytes evne til spredning INTET har med dens sandhedsværdi at gøre. Det er helt andre egenskaber, der er afgørende.

Myte: Vinbjergsnegle æder dræbersnegleæg.

Fakta

Denne myte er meget udbredt, men helt udokumenteret.
Vinbjergsnegle æder næsten udelukkende dødt plantemateriale, og de er helt uegnede til at mase sig ind under kævler og brædder, hvor dræbersneglene lægger deres æg.

Sandsynligvis er mytens oprindelse fortællingen om at leopardsneglen æder dræbersnegleæg, og så har folk bare ikke kunnet huske, hvad det var den hed, den gode snegl.

Myte: Leopardsnegle æder dræbersnegle.

Fakta

Det er rigtig godt at have leopardsnegle i haven, for disse hurtige snegle forfølger dræbersnegle, indhenter dem og dræber dem. Samtidig æder de masser af dræbersnegleæg.

Jeg har holdt leopardsnegle (Limax maximus) i terrarier sammen med dræbersnegle. Og jeg har sultet dem. Men jeg har aldrig set et drab.

Leopardsneglen er ikke forsynet med dræbervåben. Den har en raspetunge, og det vil tage rigtig lang tid for den at raspe en anden snegl ihjel. Men leopardsnegle æder gerne andre døde snegle.

Jeg har heller ikke kunnet få leopardsnegle til at æde dræbersnegleæg. Heller ikke efter at de havde sultet i fire dage. Læs mere her.

Myte: Leopardsnegle er meget territoriale.

Fakta

Derfor er der er kun plads til en enkelt leopardsnegl i hver have.

Prøv at kigge under et bræt. Der ligger ofte flere leopardsnegle tæt på hinanden uden at udvise aggressiv adfærd.

Myten om de farlige bryllupsris.

Fakta

Ris svulmer ganske rigtigt op, når de bliver våde. Men det gør alle mulige andre frø også, og det tager frøspisende fugles fordøjelsessystem naturligvis ikke mindste skade af.

Det interessante ved en myte som denne er egentlig ikke, hvordan den er opstået. Den kan såmænd være fundet på af hvem som helst. Det interessante er, at den er helt umulig at udrydde, selv om den er åbenbart grundløs.
Årsagen er at denne myte rummer nogle kvaliteter, der gør den meget velegnet til at cirkulere mellem mennesker.

1. Myten rummer et dramatisk billede (den eksploderende fugl), som gør den nem at huske.
2. Den er hurtig og nem at fortælle videre.
3. Man bliver mindet om den med mellemrum, fordi den er forbundet med en bestemt tilbagevendende begivenhed: bryllup.
4. Man udsender et signal om at være et hensynsfuldt menneske, når man fortæller denne myte videre.

Når en oplysning rummer alle disse elementer af "god historie", bør enhver skeptiker være på vagt. Oplysningen behøver ikke være usand, men den vil leve videre helt upåvirket af sandhedsværdien.

https://www.quora.com/What-is-the-effect-of-feeding-rice-to-pigeons

Man bør undgå at kaste ris efter brudepar, når de forlader kirken, for risene svulmer op i maven på de fugle, der æder dem, hvorved de simpelthen kan eksplodere.

Myte: Landbrugets brug af pasticider er den største trussel mod biodiversiteten	Fakta
Derfor vil de virkelig gavne biodiversiteten, hvis vi omlægger fra konventionelt til økologisk landbrug.	De arter, der for alvor er truet i den danske natur, findes ikke i landbrugsland, og for dem er det helt ligegyldigt, hvordan jorden dyrkes. Det, der truer vores sjældne arter, er mangel på Levesteder. Vi mangler i den grad fri og urørt natur, der fungerer på naturens præmisser.

Myte:

Skovflåter sidder i træerne og springer ned på én, hvis man går under træer i skoven.


	Fakta: Skovflåter kan ikke springe. De sidder i toppen af forskellige planter og griber ud efter alt, hvad der kommer forbi. Hvis man holder sig til stierne, når man går i skoven, er man derfor næsten sikret mod flåtbid.

Myte:

Smid ikke tyggegummi på gaden. De små fugle tror, at det er brød, og så klæber deres næb sammen, eller de kvæles og lider en langsom død.

Fakta:

Fugle spiser ikke tyggegummi, og fuglene på billedet er landsvaler, som heller ikke spiser brød. Påstanden er grebet ud af luften.

Men:

Påstanden rummer de kvaliteter, der får folk til at dele den: den signalerer, at du er et ansvarligt menneske, så vil de små fugle det godt. OG samtidig forhindrer du svineri i gaden.

Fuglene er i øvrigt taget fra en billedserie på nettet, som skulle vise en rørende, sørgende svale, hvis mage er blevet ramt af en bil. Denne tolkning er heller ikke biologisk korrekt.

Myte: Husedderkopper færdes altid i par.
Har man fundet er husedderkop indendørs, kan man være sikker på, at dens mage er lige i nærheden.

Fakta:
Stor husedderkop har parringstid i august/september. Da forlader hanedderkopperne deres net og går på jagt efter hunner. Hunnerne forlader kun deres net, hvis det bliver ødelagt.
Hanedderkopperne leder ofte på lune nætter, så efter sådan en nat, hvor vinduer har stået åbent, kan man godt finde flere fanget i badekar og håndvaske. Det er allesammen hanner.

Men har man hørt, at de kommer i par, vil man jo ofte være særligt opmærksom efter fund af den første, hvilket forøger chancen for at finde én til.

Myte:

Husskader holder af blanke ting, som de samler og gemmer i deres rede.
Det er en gammel myte, som man finder mange steder. Rossinis opera, Den Tyvagtige Skade, har dette tema, som kan genfindes hos Tintin, Det Gådefulde Juveltyveri. Og sikkert mange andre steder.

Fakta:

Husskader er nysgerrige og interesserer sig for alt muligt, men helt primært for at finde ud af, om de kan spises. Ingen undersøgelser har kunnet bekræfte, at de er specielt interesseret i noget, der skinner.

Jeg har selv haft den store fornøjelse at opfostre en skade, og den interesserede sig intenst for alt, hvad jeg havde i hænderne og viste interesse, men viste ingen speciel forkærlighed for blanke ting. Se her.

Andre fuglearter kan dog vise den slags tendenser. Nogle australske løvhyttefugle samler således hovedsageligt blå genstande, som de udstiller for hunnerne, og hunnerne parrer sig kun med hanner med fine samlinger.

Myte

Øgler kan ikke tåle at ligge på ryggen.
Deres lunger klapper sammen og de risikerer at blive kvalt.

Fakta

Øgler tager ikke skade af at blive anbragt på ryggen, men hos en del dyr udløser den unaturlige stilling en stivnen - thanatosis - som ofte holder sig en tid efter at man har sluppet dyret.

Det formodes at være en stress-reaktion, og selv om dyret ikke tager skade, er det dog næppe noget det holder af.

	Myte:
	Svaner er farlige. En voksen svane kan brække en arm.

Fakta:

Knopsvaner er store, og de optræder ofte meget aggressivt overfor mennesker, når de vil beskytte deres familie. Men de er ikke farlige, og de kan helt sikkert ikke brække en arm. Jeg har taget fat i sådan en hvæsende hansvane og løftet ham over et hegn. Og selv om det da kunne mærkes, når han slog med vingerne, kom der ikke så meget som et blåt mærke.

Men en angribende svane virker skræmmende, og hvis store, stærke mænd bliver bange, så er en historie om, at de også er meget farlige god at kunne hive frem :)

Myte:

Småfugle - solsorte, spurve, rødhalse, vipstjerter, blåmejser eller musvitter - flyver gentagne gange mod vinduer. De hakker på ruden og flyver gerne op og ned mod ruden.
Det er fordi de tigger om mad.

Fakta:

Det drejer sig ALTID om at fuglene reagerer på deres eget spejlbillede i ruden, som de opfatter som en rival, der er trængt ind på deres territorium, og som de prøver at jage væk.

Myte:

Regnskoven er verdens lunge. Fælder vi regnskoven, kan vi komme til at mangle livgivende ilt her på jorden.

Fakta:

Myten er meget udbredt, men forkert. Træerne frigiver godt nok ilt, mens de gror, men når de dør og bliver nedbrudt, optages den samme mængde ilt igen.
Kun i økosystemer, hvor der ophobes organisk stof, sker der en netto dannelse af ilt og fjernelse af kuldioxid. Det er tilfældet i moser og i dybhavet, hvor stof synker til bunds uden at blive nedbrudt. - Og det er også tilfældet, hvor der skabes ny skov på tidligere landbrugsjord.

Myte:

Fakta:

Farligt støv:

Pas på med at få støv fra en støvbold i øjnene, man kan blive blind af det.

Det er sådan noget, man finder på at fortælle børn, for at få dem til at holde op med en eller anden adfærd, man finder uheldig.
"Pust ikke støv fra støvbolde i øjnene på hinanden: det kan gøre jer blinde."- "Gør dig ikke skeløjet, øjnene kan sidde fast."-"Knæk ikke fingrene, ellers bliver de stive." - "Og onanerer du, får du rygmarvstæring"
Man glemmer, at de skræmte børn en dag bliver voksne - og stadig tror på det, som voksne har fortalt dem, mens de var børn.

Myte:

Fakta:

Denne myte er det pure opspind.
Hvem i alverden skulle have målt dette - og hvordan?
Myten lever, fordi den har nogle kvaliteter, der gør den god at fortælle videre.
1: den er kort og nem at huske.
2: Den vækker ofte stærke følelser hos modtageren. Gyyyss.

Myten har en sær krølle. På Snopes.com, hvor utallige myter punkteres, forklares at myten stammer fra en Lisa Holst, som skulle have fundet på myten i en klumme i et tidsskrift. Ingen kan imidlertid finde denne Lisa Holst eller det tidsskrift, hun skulle have skrevet i.

Noget andet er, at man da godt kan komme til at indånde og siden sluge små edderkopper, når de i oktober flyver igennem luften som flyvende sommer. Men de kravler ikke ind i ens mund, mens man sover!

Vi sluger i gennemsnit 8 edderkopper om året.

Videre bliver det ofte nævnt, at vi sluger dem om natten, mens vi sover.

Myte: Man kan kende en dræbersnegl på, at den har en stribe lodrette streger i bunden, som om sålen var syet på.

Fakta: Alle skovsnegle (Arion-arter) har sådan en syning. Her er det sort skovsnegl - en lys variant - rød skovsnegl og dræbersnegl.

Myte

Fakta

Det er synd at slå søm i træer. Træer er jo levende væsener.
Hvis det er kobbersøm, vil træet endda dø af det.

Træer er rigtigt nok levende, men i stammen findes kun et tyndt lag levende væv under barkens døde korklag, så den ødelæggelse et søm forårsager er aldeles minimal. Langt mindre, end hvis man klipper en hel gren af - hvilket træet heller ikke tager skade af.
Men hvis en motorsav rammer et begravet søm, så bliver skæret totalt ødelagt, så det er fornuftigt nok at undgå søm i træer, der måske engang ude i fremtiden skal skæres op. Myten er derfor muligvis en gang vellykket propaganda fra skovvæsenets side.
Med hensyn til kobbersømmene så skader de ikke træet. Kobbersalte er ganske vist giftige for planter, men metallisk kobber optages overhovedet ikke af træet.

Myte

Fulde silkehaler.

De silkehaler der besøger landet om vinteren spiser gærede bær, bliver fulde - og flyver i mængder imod ruder eller omkommer i trafikken.

Fakta

Silkehaler spiser naturligt bær om vinteren, og da disse bær oftest er mere eller mindre gærede, har naturen forsynet silkehalerne med en meget stor lever, som hurtigt nedbryder alkoholen. Derfor opnår silkehaler aldrig en promille, der kan påvirke deres adfærd.
Når der alligevel er mange silkehaler, der flyver mod vinduesruder, er det fordi silkehalerne kommer fra øde områder i Sibirien, hvor der er langt imellem mennesker. Derfor er de slet ikke vant til menneskelige påfund som biler og vinduesruder. Deres manglende kendskab til mennesker betyder også, at de er meget lidt sky.

Myte:
Muldvarpe kan skræmmes væk med "muldvarpeskræmmere", som stikkes i jorden og som afgiver lyde med jævne mellemrum.

Fakta

Muldvarpe er stærkt territoriale dyr, hvis territorier normalt støder op til hinanden i områder, der er egnede til muldvarpe. Skal en muldvarp flytte fra sit territorium, skal den trænge ind på de omkringboende muldvarpes territorier, og det vil ofte koste den livet.
Det er derfor meget svært at få en muldvarp til at flytte, og da muldvarpe ikke er særligt følsomme overfor lyd, er denne metode ganske ubrugelig.
Forsøg viser da også, at muldvarpe er helt ligeglade med disse skræmmere.

Myte:
	En kvinde havde en kvælerslange, som hun lod kravle frit omkring. På et tidspunkt begyndte den at kravle op i hendes seng om natten, hvor den lagde sig helt stift ved hendes side. Hun spurgte så en slangekyndig om, hvad det kunne være slangen lavede, og fik besked om, at slangen målte hende, for at se om den var stor nok til at sluge hende.

Fakta

Dette er en vandrehistorie, som jeg for tiden præsenteres for ganske ofte.
Men hvis kvælerslanger havde behov for at vurdere deres bytte på denne måde, ville de dø af sult. Ikke meget bytte kan forventes at blive liggende for at blive målt. Så heldigvis for slangerne har de et ganske storartet øjemål, og de kvæler sjældent et bytte, som de ikke også kan sluge.

Myte:
Fugleedderkoppen i Yukka-palmen

En dame havde købt en yukka-palme, men pludselig hørte hun en hvæsen fra potteplanten.
Det viste sig så at en kæmpe stor edderkop boede i palmen, ofte med unger, og tit bliver Zoologisk have også indblandet i historien.

Fakta:

Det er en gammel vandrehistorie, som dog stadig roterer, fordi det er en god historie.
Yukka-palmer importeres imidlertid som stammestykker, der først plantes her i landet, så de er ganske ufarlige.

Myte: 1 regnorm bliver til 2

Fakta

Hvis man skærer en regnorm over, bliver den til to regnorme.

Regnormen kan kun regenerere en bagende, ikke en ny forende.
Men andre dyr kan klare dette nummer.Planarier kan skæres i mange dele, som alle bliver til nye planarier.

Myte: Mus elsker ost

Fakta

Hvis man holder mus eller rotter i fangenskab vil man hurtigt finde ud af, at de ikke er særligt vilde med ost. Alligevel har man brugt ost i musefælder, fordi det kan lugtes langt væk - og en sulten mus eller rotte spiser hvad som helst.
Forsøg har dog vist, at chokolade er det mest effektive lokkemiddel, og nogle moderne musefælder er forsynet med langtidsholdbar chokoladeduft.

Når jeg selv fanger mus i levendefælder bruger jeg dog gerne æbler, da de også giver musene den væske, de har brug for, mens de sidder i fælden.

Myte: Myg stikker folk med sødt blod	Fakta
	De fleste stikmyg sidder i vegetationen og venter på at et velegnet offer kommer forbi. Dette offers ankomst erkender myggen på mange forskellige måder. Dels ved synet af noget stort, der bevæger sig. Dels ved at værten afgiver kuldioxid, fugtighed, varme og forskellige udsondringer som mælkesyre og andre kropsdufte. Da vi mennesker lugter forskelligt, virker vi ikke lige tiltrækkende ..... på myggene. Endvidere er der stor forsket på, hvor kraftigt vi reagerer på det spyt myggen sprøjter ind for at forhindre blodet i at størkne. Mange mennesker bliver også mindre følsomme overfor myggestik som tiden går. Noget andet er, at selv om "sødt blod" lyder ganske positivt, så er det ikke nogen kvalitet hvis blodet er sødere end normalt. Det er et tegn på sukkersyge.
Nogle mennesker får mange flere myggestik end andre. Det er fordi myggene bedst kan lide sødt blod.

Myte om mariehøns alder

Fakta

Ved at tælle prikkerne på en mariehøne, kan man se, hvor gammel den er.
Denne mariehøne er syv år.

Myten er sikkert opstået, fordi der findes små toprikkede mariehøner, og store syvprikkede. Men de tilhører forskellige arter, og man kan hverken finde 3,4,5 eller 6-prikkede mariehøns.

Ingen biller kan skifte udseende, når først de er blevet voksne. De klækkes som larver, der vokser og til sidst forpupper sig. Når den voksne bille er kommet ud af puppen, og overfladen er hærdet, har den sin færdige form og farve.

Mariehøns er i øvrigt enårige, og der findes mange arter. Se bare her.

Myte:

Fakta

Skovflåten er skovens farligste dyr

Den tvivlsomme ære tilkommer faktisk ikke skovflåten. Skovflåten kan give borreliose, som er en ubehagelig sygdom, men folk dør ikke af flåtbid.
Gedehamse (hvepse) har imidlertid her i Danmark et par årlige dødsfald på samvittigheden, fordi folk dør af allergiske reaktioner.

Skovflåter lurer i træerne og falder ned på én, når man går på stien nedenunder.

Skovflåter falder ikke ned fra træerne, men sidder i toppen af urter i skovbunden. Se bare hvordan de gør her.

Myte: Den farlige mejeredderkop

Mejeredderkoppen er vores - af og til verdens - giftigste edderkop, og den ville være farlig, hvis ikke den havde så svage kæber.

Fakta:

Mejeredderkoppens gift er faktisk ganske svag. MythBusters har i episoden "Daddy Long-Legs" ladet sig bide, og det viste sig, at denne edderkop godt kunne bide sig gennem huden, men at virkningen var ubetydelig.
Personligt ville jeg gætte på, at fedtedderkoppen var vores giftigste edderkop. Den tager meget stort bytte, og den er i familie med den Sorte enke. Den er imidlertid for lille til at kunne perforere vores hud.

Husedderkop, Stor rovedderkop, vandedderkop, korsedderkop og Atypus kan til gengæld bide ganske smertefuldt, hvis man er enormt uheldig med håndteringen.

Myte: Mejeredderkoppen er invasiv.

Fakta: Mejeredderkoppen er en inført art, men da den ikke truer hjemmehørende arter, er den ikke invasiv.

Myte: Myrer tisser når man forstyrrer dem.
Derfor kaldes de tissemyrer.

Fakta:


	Myrer har giftkirtler, der indeholder myresyre, som myrerne kan sprøjte mod angribere.

Myte om byræve

Fakta

Vilde dyr skelner ikke mellem by og land, mellem skov og villakvarter eller mellem vild natur og et reguleret, menneskeskabt bymiljø. Dyr skelner mellem områder, der rummer livsmuligheder - og områder, der ikke gør.
For ræve er der gode livsmuligheder i byerne - især i villakvartererne. Det er derfor, de er der, og de klarer sig fint. Byræve får faktisk flere unger, og de lever længere, end ræve i skoven.
Hvis vi vil af med de vilde dyr i byerne, kommer vi til at lukke vore byer inde i lukkede kupler forsynet med et omhyggeligt slusesystem. Og hvorfor skulle vi dog det?

Men det er værd at tænke på, at byrævenes antal reguleres af fødemængden. Jo mere mad, des flere ræve. Samtidig betyder den større tæthed af ræve i byerne, at sygdomme spredes nemmere mellem dyrene, så de er mere udsatte for epidemier. Således har ræveskaben de sidste år mest ramt byrævene.

Byræve er udsultede, sølle dyr, som er henvist til at leve af affald. - Vilde dyr hører til i den vilde natur, og byræve burde udryddes.

Myten om de skadelige skader.		Fakta
		Skader tager rigtignok både æg og unger af diverse værdsatte småfugle. Især solsorte. Men selv om utallige solsorteunger ender deres dage i maven på husskader, kan solsortene sagtens klare sig. Faktisk viser en undersøgelse foretaget af DOF, at der er flest solsorte i de områder, hvor der også er flest skader. Skaderne reducerer altså ikke antallet af solsorte. Så var der ingen skader, ville solsorteungerne blot dø af noget andet. Der er nemlig ikke plads til flere solsorte. Skadens navn har i øvrigt intet med skadens eventuelle skadevirkning at gøre. Det kommer af ordet "skatan" som betyder "løbe ud i en spids", hvilket hentyder til skadens lange hale. Her findes et andet eventyr om skaden.
Skader udgør en trussel mod havens småfugle.

Myte: humlebier bider

Fakta

Humle-bier stikker ikke som bier og hvepse. Men de bider.

Ligesom hos hvepse (gedehamse) og bier, er de fleste humlebier sterile hunner (arbejdere), hvis kønsorganer er omdannet til forsvarsvåben.
Humlebier kan altså godt stikke, selv om de nødigt gør det. - Men de bider ikke. Deres mund er beregnet til at opslikke nektar.

Myte

Edderkopper i vasken
Der bor store edderkopper i afløbsrørene. Om natten kommer de op af ristene, så man om morgenen finder dem i køkkenvaske og badekar.

Fakta

De store edderkopper i vaskene er oftest husedderkoppehanner, der har søgt efter hunner om natten og er drattet i vasken uden at kunne komme op igen.
De er altså ikke kommet op af afløbet - og de har ikke den mindste lyst til at komme derned ....

Læs mere om edderkopper her.

Myte
Om efteråret, når det bliver koldt, søger edderkopperne indendørs.

Fakta
Danske edderkopper er tilpasset det danske klima, og den varme tørre luft, vi har indendørs er ikke fristende for edderkopper.
Når man finder edderkopper indendørs om efteråret skyldes det dels, at der ER flest edderkopper om efteråret, og dels, at mange edderkoppehanner er meget aktive i deres søgen efter hunner.

Myte

Fakta

Evolution

Evolutionsteorien er blot én teori blandt flere til forklaring af livets udformning i dag. I sidste ende er det et spørgsmål om tro, om man er for eller imod evolutionsteorien.

Formålet med at fremsætte en videnskabelig hypotese er at forklare de fænomener, vi kan iagttage i naturen. En hypotesel kunne testes, og hvis resultatet af disse tests viser sig ikke at passe med forudsigelserne, må hypotesen enten revideres eller forkastes. Hvis hypotesen viser sig at passe i alle undersøgelser, kalder man det en teori.

Evolutionsteorien er blevet gennemtestet på alle ledder og kanter i over hundrede år, og den har givet os mulighed for at forstå livets udformning i de mindste detaljer. Det er derfor nødvendigt med en tro der fornægter fakta, hvis man skal fornægte evolutionsteorien.

Sådan som vi i dag ved livet fungerer, er det faktisk umuligt at forestille sig at liv kan eksistere uden at der vil foregå en evolution. Evolutionen skyldes nemlig dels, at der forekommer konkurrence arter og individer imellem, og dels at mutationer (ændringer af arveanlæggene) er uundgåelige og at de ændrer organismers konkurrenceevner. For at undgå evolution skulle man altså opfinde liv uden konkurrence eller mutationer - og det er svært at forestille sig.

Myte

Fakta

Giftige snegle: Man bør ikke røre ved de røde eller brune snegle, da de er giftige.

Da dræbersneglene var mest populære i medierne, gjordes det til en nyhed, at man af og til fandt colibakterier på sneglene. Colibakterier er ikke farlige, men det er tarmbakterier, så deres tilstedeværelse viser, at sneglene har været i kontakt med ekskrementer. De spiser da også alle slags henrådnende organisk materiale, så hundelorte foragtes ikke. Men sneglene er ikke giftige.
Sneglen på billedet er ikke en dræbersnegl, men en Rød skovsnegl. Læs mere om snegle her.

Myte

Fakta

Der findes desværre ingen simple måder, hvorpå man kan kende giftige svampe fra spiselige. Man bliver nødt til at lære de enkelte arter at kende.

Formodningen om, at svampene skulle signalere til os, om de er spiselige eller ej, skyldes nok, at mange giftige insekter er advarselsfarvede, og at mange giftige planter smager eller lugter grimt. Men planter og insekter danner giftstoffer, for ikke at blive ædt, mens svampegifte dannes som en nødvendig del af svampenes stofskifte.

Svampegifte, som er dødelige for mennesker, tåles i øvrigt af mange dyr. Mere om svampe her.

Giftige svampe

Man kan kende giftige svampe på, at de er: kraftigt farvede, lugter grimt, smager grimt, ikke spises af snegle eller farver en sølvske sort.

Myte

Fakta

Kniv og svampeplukning

Skær altid stokken over med en kniv, når du plukker svampe. Ellers ødelægger du myceliet, og så kommer der ingen svampe det næste år.

Svarer til at anbefale æbleplukning med saks, for ikke at skade æbletræet.
Svampemycelier danner udbredte netværk i jord eller træ, og den smule mycelium, der følger med, når man plukker en svamp, betyder intet.
Når man plukker svampe til spisning, som man kender med sikkerhed, kan man selvfølgelig bruge kniven, for at undgå at få jord med i kurven; men plukker man svampe til bestemmelse bør man altid have den underjordiske del af svampen med. Den kan være meget vigtig, for at kunne bestemme svampen med sikkerhed!

Svampen på billedet er en Violet hekseringshat. Læs mere om svampe her.

Myte

Fakta

Muldvarpen er blind.
Den lever jo under jorden, hvor de ikke har brug for at se.

Muldvarpes øjne er meget små og næsten dækket af pelsen, men muldvarpen er ikke helt blind. Om sommeren kommer muldvarpe nemlig ikke sjældent op på jorden om natten for at samle orme, og så er det vigtigt, at de kan se, at det er mørkt. Om dagen er det for farligt at mosle rundt på overfladen.

Myte

Fakta

Humlebiens flyveevne

Man har regnet ud, at humlebier faktisk er for tunge til at flyve. De ved det bare ikke, derfor flyver de alligevel.

Denne myte er virkelig helhjertet antividenskabelig. Den siger vel noget i retning af, at naturvidenskaben er tåbelig, da den ikke fortæller sandheden om verden, og at man klarer sig meget bedre, hvis man sørger for at bevare sin uvidenhed.

Selve historien er dog meget tynd. Hvis man regner ud, at humlebier ikke kan flyve, så har man regnet forkert. - Og det er tilgiveligt, da insekters flyveteknik er meget kompliceret. Men der er ingen grund til, at man ligefrem bliver berømt for sådan en regnefejl.

På nettet kan man i øvrigt finde flere forklaringer på denne mytes opståen, men de synes tvivlsomme. Det er næppe muligt at opspore starten på en sådan myte, som kan være opfundet af hvem som helst.

Myte

Flyvestøv

Hvis man rører ved sommerfugle-vinger, gnider man støvet af, og så kan sommerfuglen ikke flyve.

Fakta

"Støvet" på sommerfuglevinger er i virkeligheden små flade skæl. Det er dem, der giver sommerfuglene deres smukke farver, men de har ingen betydning for flyveevnen. Men sommerfuglevinger er meget sarte, så de går let i stykker, hvis man tager på dem - og det ødelægger flyveevnen.

Mere om sommerfugle her.

Myte

Fakta

Farlige ørentviste

Ørentviste har det med at kravle ind i folks ører, og de kan finde på at klippe trommehinden i stykker med deres tang.

Særligt skal man passe på hvide ørentviste, som er giftige.

Ørentviste kravler om dagen ind i snævre sprækker, for at undgå rovdyr, men de har ingen speciel forkærlighed for ører.

Misforståelsen skyldes måske ørentvistens navn, som nok er afledt af dens videnskabelige artsnavn, auricularia, hvilket betyder ørelignende. Dette navn hentyder til hanørentvistens ørelignende tang.

Tangen er i øvrigt meget svag, og den kan ikke overklippe noget som helst. Den bruges til at true med, og sandsynligvis også til at imponere hunnerne med (se bogen om dyrenes sexliv).

Hvide ørentviste har lige skiftet hud, så alle ørentvister er hvide med mellemrum.

Myte: Ugler er blinde om dagen.

Fakta

Uglers øjne er særdeles lysfølsomme, men ugler kan sagtens se om dagen, for de kan blot lukke pupillen til, så kun lidt lys slipper ind. Det er imidlertid om natten uglerne er overlegne og kan finde mad.

Heller ikke flagermus er blinde. De har øjne og kan se i lys - og deres ekkolod-lokalisering fungerer såmænd også udmærket i lys.

Myte

Fakta

En Bjørli:
er sådan en der bor ude i en skov og ikke har noget rigtigt arbejde, men
som bruger sin tid på at gå tur i skoven.

Navnet Bjørli blev her i Danmark ved dåb givet til 5 personer af forskelligt køn i tidsrummet mellem 1940 og 1960. Navnet er opstået ved den kødelige forening mellem en Bjørn og en Lilje, og det signalerer således både styrke, varme, skønhed og renhed.

Herudover er Bjørli et skisportssted i Norge og et norsk efternavn.
I dag tilhører navnet - ifølge Danmarks Statistik - kun 3 kvinder. Men det er et godt navn. Så tag det bare :-)