Mejere er
ikke edderkopper - selv om den har 8 ben - for de kan ikke lave
spind, de har ingen gift og deres krop er ikke delt i en for- og en bagkrop. Faktisk ligner
de nærmest bussemænd med ben på. |
|
Mejere er rovdyr,
men de jager ikke særligt målrettet. De spiser det bytte, som de
mere eller mindre tilfældigt falder over med deres lange ben. Det
gør ikke spor, hvis byttet er dødt i forvejen. |
|
Man
bemærker mejerens udelte krop - og dens to øjne,
der sidder på en lille forhøjning. (Edderkopper har
otte øjne). |
|
|
|
|
|
|
Mejerøjne. Det er simple øjne, som ikke kan se ret
meget. Sandsynligvis kun forskel på lys og mørke. |
|
Mejermund. Foran
munden har mejeren to små klosakse, som den piller
byttet i stykker med. Mejere er ikke giftige. |
|
|
|
|
|
Mejerben sidder ikke ret godt fast - for hellere miste et ben end
miste livet! Benene knækker af helt oppe ved hoften, hvor de har en
indbygget brudzone. Her kan effektivt lukkes af for
blodvæsken.
Ligesom afknækkede firbenshaler er afrevne
mejerben meget livlige. På den måde kan de
aflede opmærksomheden fra resten af dyret.
Mejerben ligger og klapper sammen - de mejer -
som når man mejer korn med le. Derfra har
mejerne fået deres navn. På engelsk hedder de
harvestmen. |
Ifølge bogen "Små dyr i skoven" fra GAD, kan
mejere overleve med bare 4 ben, hvis blot
ét af benene er fra det næstforreste benpar.
Jeg nævner lige hvor jeg har det fra, at ingen
skal tro, at det er noget jeg selv har
eksperimenteret mig frem til. |
|
|
Det er sikrest at holde mejeren i alle
benene på en gang, så taber den
ikke nogen af dem. Holdt på
denne måde kan man se dens sjove
mund med de små klosakse.
Her er det en orange vægmejer. |
|
|
I gamle dage blev mejeren brugt til en spå-leg. Man satte dyret på
sin venstre hånd, og mens man med højre hånd holdt fast i et af benene på højre
side, fremsagde man remsen: |
Helle,
Helle Højelår
sig mig hvor min kærest' bor
- ellers mister du dit højre lår!
Ved den trussel vifter
mejeren ofte ivrigt i en eller anden retning med et af de tynde, næstforreste
ben. Disse ben er særligt lange og fungerer som en slags følehorn. |
|
|
|
|
En mejer er ikke bare en mejer. I
Danmark har vi omkring 20 forskellige arter. Herunder er vist et
par stykker. |
|
|
Østlig
dødningehovedmejer (Nemastoma lugubre). Det er en lille bitte én. |
|
Orange vægmejer
(Opilio canestrinii). En nyindvandret art, der er meget almindelig
især på væggene
om efteråret. |
|
|
|
Orange vægmejer blev fundet første
gang i 1986. At det er en ny art, kan høres på navnet. I gamle
dage regnedes orange ikke for at være en selvstændig farve, så
orange blev kaldt rød (en rød ræv) eller gul (gulerod). Farven
fik først navn, da der kom appelsiner (oranger) til landet. |
|
|
|
|
|
Lille vægmejer er
mindre og mere diskret. Bemærk, hvordan mejere
altid bruger de lange andet benpar til at føle
sig frem. |
|
|
|
|
|
|
|
Rød
langbensmejer (Leiobunum rotundum)
varierer en del i farve, men den har
altid meget, meget lange ben og sort
øjenhøj. Nedenfor en hun. Hannen er
rødere. |
|
|
|
|
|
|
Stor
skovmejer (Mitopus morio) |
Lille
skovmejer (Oligolophus tridens) |
|
Hornmejer - Phalangium
opilio - det er hannen, der har kraftige torne på klosaksene. |
|
|
|
|
|
|
Forårsmejer
(Rilaene triangularis) - De fleste mejere er
sensommer og efterårsdyr, men forårsmejeren er
voksen om foråret. Den kendes let på den meget
kraftige øjenhøj. - Smukke øjne. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Parring hos Rød
langbensmejer. Den lille er hannen. |
|
|
|
|
Magevogtning.
Mejere opfører sig sædvanligvis promiskuøst: De parrer sig med
hvem som helst de møder på deres vej, blot køn og art er
korrekt. Men hvis der i bestanden er en overvægt af hanner, så
vogter hannen over hunnen efter parringen, så hun forhindres i
straks at parre sig igen. Derved sikrer hannen sig at blive far
til ungerne.
Magevogtningen
foregår som det fremgår af fotografiet ovenfor til højre. Hunnen spærres
simpelthen inde i et netværk af ben. Det er
hannen til højre. Mere om sex
her.
Mejere er ikke
stankelben. Læs om stankelben
her. |
|
Mejerhunnen
lægger sine æg under jorden. Hertil bruger hun
en læggebrod, som hun normalt skjuler i kroppen,
men som kan skubbes flere centimeter ud, og som
er meget bevægelig. Det er den, der ses på
billedet til venstre. |
|
|
|
Også mejere kan være plaget af utøj. Mejeren
ovenfor bærer på 3 midelarver, som suger dens
kropsvæske. De voksne mider lever af rov.
Læs meget mere om mider
her. |
|
|
|
|