|
Kønsliv
|
|
|
|
Kønnet
formering betyder, at arveanlæg fra to artsfæller bliver
blandet sammen i et nyt individ.
Dette giver mulighed for en stor variation indenfor
medlemmerne af samme art, og det giver mulighed for at
gavnlige egenskaber, der er opstået i forskellige individer,
kan blive samlet i samme individ.
I en verden med stor konkurrence er disse muligheder for
udvikling og forbedring en nødvendighed for de fleste arter.
Derfor er sex en selvfølgelighed for de fleste levende
væsener, selv om sex kan være enormt besværligt og ofte
livsfarligt. |
|
Her
kan downloades en god bog om sex.
Gratis. |
|
|
|
|
|
|
|
Se
bare. To kopulerende planter.......... Så har man set det
med! |
|
Det er dog ikke
nødvendigt med to forskellige køn for at kunne dyrke sex.
Trådalgen spirogyra (ovenfor) klarer det f.eks. meget flot
uden at have to køn.
Her foregår kønslivet ved at to algetråde lægger sig tæt op ad
hinanden, hvorefter der dannes en kanal mellem de celler,
der ligger overfor hinanden. Celleindholdet fra den ene
celle glider så over i den anden, og sammen danner de to
samlede celler nu en spore, som - efter en reduktionsdeling* - kan
gro ud til en ny algetråd.
De to tråde hos spirogyra er ens, så her er der tale om en
kønnet formering uden køn. |
|
* En
reduktionsdeling er en celledeling, hvor
kromosomtallet halveres. Uden den slags
delinger ville kromosomtallet fordobles,
hver gang to celler smelter sammen under den
kønnede formering. Hos os sker
reduktionsdelingen i testikler og
æggestokke, når sæd og æg dannes. Vi selv
lever med dobbelt kromosomsæt hele
livet. |
|
|
Hos
svampe er
sexlivet også meget anderledes end vores.
En svampespore fra en paddehat spirer med en lang
svampetråd (hyfe). Denne tråd har kun et enkelt sæt
kromosomer, og den skal smelte sammen med en anden
tråd af sammen art, men af en anden parringstype -
et andet køn - for rigtig at blive til noget. Når de to
tråde er smeltet sammen, kan de danne et
livskraftigt svampenet (mycelium), som kan nedbryde
skovbund og døde træer - eller hvad den pågældende
svamp nu ellers lever af. Og myceliet kan danne paddehatte, som
laver nye sporer.
På billedet til venstre kan man se et kraftigt
svampemycelium, og den koralsvamp, det har dannet.
Svampe har sjældent kun to, men hyppigere fire, otte eller endnu flere
forskellige køn. Man kan ikke tale om hanner eller
hunner. Alle kan smelte sammen med alle dem, de er
mest forskellige fra. Dette forhindrer, at de parrer
sig med sig selv eller deres nærmeste. Indavl er
nemlig noget skidt. |
|
|
Samtidig betyder de
mange køn, at svampe kan parre sig med næsten en
hvilken som helst fremmed af samme art, de måtte
støde på. Vi selv - med to køn - kan kun parre os
(frugtbart) med halvdelen af dem vi møder. |
|
Ovenfor ses svampen
kløvblad. Den findes overalt på jorden og hos denne
svamp findes 28.000 forskellige køn. Dette betyder
at det vil være vildt sjældent at denne svamp ikke
kan danne par med hvem som helst den møder. Undtaget
er dens søskende. Kun 1/4 af disse vil have et andet
køn end den selv. |
Hvis du undrer dig
over, hvad i alverden jeg mener med 28000 køn, så
vil jeg ganske kort fortælle, at det drejer sig om
at kønnet (parringstypen) bestemmes af gener, der er
placeret to steder (loci) på to forskellige
kromosomer. På det ene locus findes 300 forskellige
alleller, på det andet 90. - Svampen kan danne par
med alle, der har et andet allel end deres eget på
hvert locus. |
|
|
Hanner og hunner hos bregner.
Bregner
danner sporer med
halvt kromosomtal i sporehusene, som oftest sidder
på undersiden af bladene. På billedet til
venstre ses de runde
sporehushobe, som er samlet
under de nyreformede slør. Hvis
sporerne, som er meget små,
lander på et egnet sted, gror de ud til en
lille, flad, grøn plade, som kaldes en forkim,
og som slet ikke ligner en
bregne. |
|
På forkimen, som er den nederste
del af planten til højre, dannes hanlige og hunlige
kønsorganer. De hunlige danner ægceller og
de hanlige danner fritsvømmende sædceller.
I fugtigt vejr kan sædcellerne svømme til de
hunlige anlæg - helst på en anden forkim -
og befrugte æggene. Et befrugtet æg kan nu
gro op til en ny bregne.
På billedet til højre ses det første lille
bregneblad, som er ved at spire
op af forkimens hunlige del.
Snart vil forkimen visne væk.
(Vil man lede efter forkim i
naturen skal man ud om
efteråret, da de spirer frem
mens vejret er fugtigt.)
Bregner blev tidligere anset for at have
overnaturlige evner, fordi de kunne formere sig
uden blomster. (Se
her). |
|
|
|
|
|
Hos
højere planter
er de fleste individer både hanner og
hunner, samtidigt.
De hanlige kønsceller kaldes pollen, og de
laves i blomsternes støvblade. De er små,
men de kan ikke bevæge sig selv, så noget må
fragte dem hen til de hunlige kønsceller,
der sidder inde i frugtanlægget midt i
blomsterne.
På brombærblomsten til venstre, kan man både
se støvbladene med de brune støvknapper og
de mange støvfang på frugtknuderne i midten.
De fine lyserøde kronblade er til for at
vække opmærksomhed, for de fleste blomster
bruger insekter til at transportere pollen.
Karl von Linné var den første, der så
blomster som kønnede væsener. Det vakte ikke
respekt i kirkelige kredse. De opfattede
planternes promiskuitet som værende
liderligt horeri. |
|
Humlebien
er fuld af hår. Det er den, fordi
blomsternes pollenkorn så hænger bedre fast.
Med mellemrum renser humlen sig med benene,
hvorved pollenkornene samles mellem nogle
børster på bagbenene (pollenkurven).
Humlebien fodrer ungerne hjemme i boet med
dette pollen.
Samtidig kan den dog ikke undgå at tvære
pollen fra nogle blomster over på andre, og
derved bliver blomsterne bestøvet. Herefter
kan pollenkerner smelte sammen med æg i
frugtanlægget, og danne frø der kan blive
til nye planter.
Men for humlebierne er det mad. Det er kun
for blomsterne, det er sex. |
Selvbestøvning kan være et problem,
når man lader andre tage sig af ens
seksualitet, som blomsterne gør.
Bier vil jo ofte rode længe rundt i
blomsterne på samme plante, før de
flyver videre til næste, og det er
ikke godt, hvis planten bestøver sig
selv. Det er indavl af værste
skuffe.
Selvbestøvning kan undgås på
forskellig måde. Nedenfor ses
heterostyli hos
Fladkravet kodriver. |
|
|
Støvfanget
helt nede i bunden og støvblade i
kanten af kronrøret. |
Støvfanget
helt oppe i toppen af kronrøret og
støvbladene i bunden. |
|
Ovenfor ses de to
typer blomster hos fladkravet kodriver.
Pollen fra den
ene blomst vil kunne ramme støvfanget på den
anden, når en bi roder rundt, men ens
blomster vil sjældent bestøve hinanden. Alle
blomster på samme plante er ens. |
|
Meget
pollen går til spilde, når humlebier og andre
bestøvere enten æder det, taber det eller gnubber
det rundt i forkerte blomster. Nogle blomster er
derfor indrettet, så de kun bestøves af bestemte
insekter, som udfører bestøvningen på en helt
speciel måde.
Orkidéen
Skovhullæbe
(herunder) har alt sit pollen samlet i et par
pollenkøller, som den klæber fast i panden på
gedehamse, når de drikker nektar.
Nektaren indeholder et bedøvende stof, som gør
gedehamsene sløve, så de ikke flyver langt væk, så pollenkøllerne bliver
med stor sandsynlighed hægtet af på støvfanget af
andre skovhullæber tæt ved, når bestøveren siden
drikker nektar af disses lyserøde læber.
Men stadig er det kun sex for blomsten, ikke for
gedehamsen.
Bier, humlebier og gedehamse er sterile hunner, som
ikke kender til sex. Deres kønsorganer er omdannet
til giftapparat, så at stikke er det tætteste, de
kommer på et seksualliv. |
|
|
Den
danske plante der mest effektivt
bedrager insekter til at tage sig af
dens seksualliv er imidlertid
Arum-planten. Den har intet at
tilbyde, men lokker, indfanger og
indespærrer sine bestøvere. Se
her
hvordan. |
|
|
|
|
|
|
Nogen planter
bruger dog slet ikke insekter til at flytte
pollen, men lader vinden gøre det.
Det giver et enormt spild - det ved enhver
pollenallergiker - men det er en sikker
metode, for vinden svigter ikke.
Sådanne planter behøver ikke flotte,
duftende blomster, for vinden skal ikke
lokkes.
På billederne til venstre er det han- og
hunblomster af
hassel. Hunnerne stikke blot
støvfanget ud af en knop. |
|
|
|