EDDERKOPPER - diverse

Snubletrådsedderkop (Segestria)

Segestria senoculata er en sjov lille edderkop. Segestriaer har kun seks øjne, og deres ben er anbragt, så alle de seks forreste ben peger fremad.
Disse edderkopper bor i huller i træværk eller bark, og ud fra hullet spinder de radiære tråde. Trådene klæber ikke, men edderkoppen sidder på lur i hullet med alle seks fremadrettede ben anbragt langs hullets kant. Hvis et bytte berører en af trådene, farer edderkoppen straks ud og griber byttet, som derefter trækkes med ind i hullet.
Nedenfor ses segestrianet i en vinduesramme.

Heteropodidae

Også i træernes grønne løv lurer sultne øjne. En hel kreds af dem faktisk. - Det er smaragdedderkoppen (Micrommata virescens) der bevæger sig lynhurtigt mellem bladene og er irriterende svær at fange med kameraet. Vips, så er den på den anden side af bladet. - Den er dog mest lurejæger. Den sidder usynlig og venter på, at et bytte kommer nær.

De fleste edderkopper har i øvrigt 8 øjne, men de bæres sjældent som et diadem på hovedet, således som denne edderkop gør. Det hvide om øjnene er små hvide hår.

Katteedderkopper  (Zoridae)

Edderkoppen her er en Zora spinimana.
Også denne edderkop jager aktivt mellem bladene. Til højre ses hun ved sin retræte.

Summeedderkopper (Anyphaenidae)

     
  Denne edderkop har fået sit danske navn, fordi hannen vibrerer med sin krop og dermed sætter løvet i vibration, når han kurtiserer hunnen. Disse edderkopper jager mellem bladene. Lettest er det dog at finde edderkopperne om vinteren, hvor de har det med at overvintre i tomme postkasser, under bark og lignende steder. Man kender let en summeedderkop på bagkroppens aftegning. Hunnen spinder en hvid silkehule under et blad, når hun skal lægge æg, og der bliver hun og bevogter æggene.
Til venstre et portræt. Man ser tydeligt alle otte øjne.
 
     

Her er det en drægtig hun.

 

Barkjægere

Barkjægere (Drapetisca socialis) er små spinkle edderkopper, som man kan finde på bøgestammer til langt hen på efteråret. Her løber de rundt med stor hurtighed og sikkerhed i deres jagt på bytte, fordi de har beklædt hele stammen med et næsten usynligt væv af tråde. På billedet til højre ses et par i parring.

Barkjægerne er påfaldende usynlige, når de render rundt på bøgestammerne om efteråret.

Museedderkopper (Gnaphosidae)

Der er noget dramatisk over de tætte, mørke, hurtige museedderkopper. De er natlige jægere, og Scotophaeus - med den fine musegrå bagkrop - findes indendørs. Den gemmer sig i revner og sprækker og håndklæder om dagen, for at snige sig rundt om natten. Den lister sig ind på sit bytte og bruger altså ikke fangnet.
Deres kropsbygning gør, at folk undertiden antager dem for at være fugleedderkopper, men det er de altså overhovedet ikke.
     
   
Her ses den fine grå pels på bagkroppen, som har givet edderkoppen dens danske navn..

Her er det en Scotophaeus.
 

Museedderkopper har tydelige fingerlignende spindevorter. Denne her hedder Zelotes.
Piratedderkop  
Piratedderkoppen Ero furcata, er en ret lille langsom edderkop. Den lever udelukkende af andre edderkopper, som den fanger i deres egne net.
Til højre er det denne edderkops fine ægkokon. Her er den anbragt under bark, men den findes også frit på grene.
 
Portræt af piraten. Tykke tråde yderst gør ægkokonen ekstra svær at angribe.

Har du fået lyst til at lave dine egne edderkopper? Eller vil du lave aftryk af edderkoppespind? Så klik på billederne.  
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Edderkopper generelt

Bjørli Lehrmann