|
Dyriske svampe
|
|
|
Hvad er nu det for noget? Det er meget primitive
dyriske organismer, som er meget simple i deres opbygning og som
mangler nervesystem, sanseorganer og muskler. De fleste lever i
havene. Vi kender vaskesvampene, som er skeletter af sådanne
havlevende svampe. Men der findes også enkelte i ferskvand. De har
ikke noget med
svampe eller
svampedyr at gøre, bortset fra navnet. |
|
Spongilla lacustris (også kaldet
Euspongilla lacustris) eller Grøn
ferskvandssvamp. |
Denne
ferskvandssvamp er grenet og gror mest på træ i
søer og damme. |
|
|
Det er et
yderst primitivt dyr, uden nervesystem
eller fast form, som lever af alger og småpartikler, der suges ind gennem huller i
overfladen.
Nogle alger indlejres i vævet og giver ilt
og næring til svampen - og gør den grøn. |
|
Vævet mellem nålene er
nærmest geléagtigt. |
|
|
|
Denne svamp er fyldt med spidse
nåle, et kiselskelet, som gør den
stiv og mindre
attraktiv at bide i. Set i
mikroskop ser spiklerne ud som
på billedet til venstre. |
|
|
|
Dette er også Spongilla lacustris. Dejligt navn! |
|
|
Mens der
findes masser af dyriske svampe i havet findes kun få arter i ferskvand,
i Danmark kun to. Begge er dog ganske almindelige. |
|
Ephydatia
fluviatilis ligner spongillaen, men er
mindre forgrenet. Den ses både i grå, grøn
og brun udgave. |
|
På nogle
svampe kan man tydeligt se store
udstrømningsåbninger. |
|
|
|
|
Dette billede
er taget gennem et rør, der løber under en
sti i Børstingerød mose. Svampene er Ephydatia
fluviatilis.
Normalt er røret halvt fyldt med vand, men
billedet er taget i en usædvanligt tør
sommer. |
|
|
|
På billedet herover ses spikler og små
gemmulae. Det er små legemer, der kan gro ud til
nye svampe. |