Ædespor i skoven - som ikke tydeligt er fra rovdyr eller planteædere.
I skoven findes ofte spor efter nogen, der har fået noget at spise, og som har ladet resterne ligge. Her kan man måske finde ud af, hvem det er, der har været på spil.

 
 
     
  Det er en uvane et fodre med mejsekugler, der er indpakket i net. Disse kugler bliver ofte fjernet af større dyr, og nettene ligger og flyder i skoven.
Hvis nettet er nydeligt pakket sammen som dette, har kuglen med net været slugt af en større fugl - en krage eller en måge. Nettet er så blevet gylpet op.
 
     
 

Når skovbunden er gennemrodet, er det ikke altid rådyr, der roder. Solsorten roder meget. Den leder efter småkravl mellem blade og nåle, hvor snelaget er tyndt. På billedet ovenfor kan man tydeligt se solsortens hoppespor omkring rodestedet.
Nedenfor er det også solsorte, der har hærget.
Finder man knuste sneglehuse ved en sten, så har sangdroslen været på spil. Denne fugl knuser husene mod stenen for at æde sneglene. Solsorten mestrer normalt ikke denne kunst.
Drosselværksted.
Om vinteren kan solsorte også finde på at hive vandplanter op af huller i isen, for at finde små vanddyr at æde.
Ugler  
Ugler er jo berømte for at gylpe. Det er der faktisk mange fugle, der gør, men uglegylp er sjov, fordi den er fuld af museknogler, pænt indpakket i musehår.
Uglegylpklumper er altid afrundede, ikke trukket ud i en spids. Er der spids på, er det rævelort, som man ikke bør røre ved. Er der tale om uglegylp, kan man vaske knoglerne fra af hårene.
I gylpklumpen til højre ligger rester af en Stor vandkalv. Ikke alt, hvad der pusler i græsset er mus.
 
Gylpklumperne her er fra en husskade.
 
Spætter
Træer, der er hugget i stykker, er spætternes værk. Hvis det hele er smadret, er det som regel sortspætten, der har været på spil. Mindre huller skyldes oftest flagspætten.
Er der som her hugget hul i en fuglekasse, er det flagspætten, der har plyndret en mejsekasse. Mejseunger er god mad for sultne spætteunger. Plastkassen ovenfor til højre har den ikke kunnet hakke sig igennem.

Hullerne er groft tilhugget og ikke ret dybe. Kikker man ind, kan man se gange efter billelarver derinde. Spætten fanger larverne med sin lange spidse tunge.

Selv om grævlingen er vores største rovdyr, så lever den hovedsageligt af regnorme og andre smådyr. Derfor er der oftest fyldt med småhuller, hvor grævlingerne har gravet efter mad omkring deres grave.
Smådyrene kan godt være hvepselarver. Grævlingen graver gerne gedehamseboer op af jorden for at æde larverne.

Hvepsevåge
Ikke kun grævlingen æder hvepselarver. Det gør hvepsevågen også.
Her har den store rovfugl simpelthen hængt på et hvepsebo i et åbent skur og flået det i stykker og ædt larverne. Så godt som alle larveceller er tømt.
Disse underlige spor er fra en snegl, der har svinget hovedet fra side til side, mens den har raspet alger af en pæl med sin raspetunge.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden Tilbage til dyrespor