Fugle

Spætter

Selv om der formodentlig kun er et enkelt par sortspætter i Ravnsholt Skov, så er det alligevel en fugl, som man ofte bemærker på ture i skoven. Den er stor som en krage og ses ofte på jorden, hvor den splitter gamle stammer for at finde myrer. Dens kri-kri-kri-kri-kri-kri gjalder tropeagtigt gennem skoven, og dens trommen lyder som maskingeværsalver.
Sortspætten hakker sine redehuller højt oppe i skovens gamle, men sunde, bøgetræer. Et nyt hvert år. De gamle huller er meget eftertragtede blandt alliker.

Sortspætte: Dryocopus martius

Billederne her viser hannen, som har rød isse. Hunnen har kun rød nakkeplet.

Stor flagspætte (Dendrocopos major)

I Ravnsholt Skov er der mange gamle og udgåede træer, samt en god blanding af løv- og nåletræ, og det betyder en godæbestand af Stor flagspætte. På de fleste ture i skoven vil man derfor høre spættens karakteristiske "Tjek tjek" lyde, høre den banke efter larver og se dens karakteristiske silhuet mod himlen, når den flyver i bølgende flugt mellem træerne.
Om foråret vil man endvidere ofte kunne finde de beboede redehuller, da ungerne skriger meget højt. De er nemlig godt beskyttet inde i træets dyb, og løber derfor ikke samme risiko som andre fugleunger for at blive ædt, når de skriger på mad.

Flagspætten har en meget lang, spids tunge med modhager, så den kan spidde larver dybt i træet og hive dem ud.

Spætten her havde fået foden viklet ind i nettet om en mejsekugle og måtte hjælpes fri.

Vil du selv have en flagspætte i hånden?
Klik her.

Kender du eventyret om flagspætten som verdens mest nysgerrige dyr? Ellers klik her.
Vil du lede efter spor efter flagspætten i skoven? Klik her.

Flagspætten herunder slikker udsivende birkesaft tidligt om foråret. Spætter har meget lange bevægelige tunger, så de kan fange larver, som kravler rundt i gange dybt inde i træstammer.


Morspætte fodrer en stor unge. Hunspætten mangler hannens røde nakke. Ungerne har rød pande.

Spætterne hakker sig gerne ind i mejsekasser og for at æde æg og unger. De er ikke interesseret i at flytte ind i kasserne, kun i den mad de indeholder.
Mejser er helt klar over denne fare, og de benytter helst redekasser med et solidt redehul. Ofte ser man mejserne sidde og hakke omkring eget redehul, for at tjekke kvaliteten.
Til venstre ses en unge, der var fløjet mod ruden - men kom sig.