Stikmyg

 

   
 
   
Stikmyg (mange arter)
Som i enhver skov med mange udtørrende vandsamlinger, er der mange stikmyg  (Aedes sp.) i Ravnsholt Skov. Flest sidst i maj og i starten af juni, hvor de voksne myg forlader deres pupper i vandhullernes overflade. Det er kun hunmyggen, der suger blod, for det er hende, der skal skaffe næring til at lægge æg.
Hanmyggen ses her nedenfor. Den har buskede antenner og hårede, opsvulmede palper. Hanmyggene danner sværme tidligt om foråret, og hunmyggene opsøger disse sværme, hvor de parrer sig med hannerne. Herefter dør hannerne, og hunnerne begynder at stikke. - Man kan dog også finde enkelte hanner senere på sommeren.
Når en hunmyg har suget blod omdannes næringen til æg, som lægges i fugtig jord i fordybninger, der normalt fyldes med vand i løbet af vinteren. Larverne klækkes tidligt om foråret, og de hænger i vandoverfladen og filtrerer plankton fra vandet indtil de forpupper sig.
Her ovenfor er det en fredelig hanmyg, der suger nektar i en blomst, og ved siden af en hel gruppe hanmyg. Hannerne stikker ikke, for det kræver ikke nær så meget næring at lave sæd, som det kræver at danne æg.
     
   De buskede antenner og palper bruger hannerne til at lytte sig frem til hunner, der nærmer sig. Hunnernes irriterende lyd er altså nødvendig for at tiltrække hanner.  
     
Her ses en hunmyg, fuld af frisk blod, og ovenfor kan man se det fine rør, blodet løber i, samt den, tilbagebøjede, skede, der beskytter røret, når det ikke er i brug.
Når myggestik klør, er det fordi myggen indsprøjter et protein, der forhindrer blodet i at størkne. Blodet vil nemlig være meget svært at suge op og siden fordøje for myggen, hvis det begynder at koagulere. 
Myggen får dog ikke suget alt dette stof ud igen, og vores immunforsvar reagerer kraftigt på fremmede proteiner i blodet, da der kan være tale om smitstoffer som virus eller bakterier. Derfor skaber kroppen en betændelsesreaktion - et kløende myggestik.

Ovenfor en stikmyggelarve.
En myggepuppe.
Den kan slå med halen og på den måde springe nedad i vandet. I hvile ligger puppen i vandoverfladen med de to ånderør, som man ser øverst til venstre, i vandskorpen.

Her er det en stikmyg - en han - der klækker fra vandoverfladen. Det tager kun få sekunder.
Stikmyg er dog ikke bare stikmyg. Her i landet råder vi over omkring 30 arter af stikmyg, som ofte er svære at

 skelne fra hinanden. Enkelte arter overvintrer indendørs som voksne, så man af og til kan få myggestik midt om vinteren.

 

Klik ovenfor, hvis du vil lave dine egne myg.

Myggen ovenfor er Stor kældermyg (Culiseta annulata). Den har stribede ben. Det er ofte den, man bliver stukket af om vinteren, for den overvintrer som voksen, og ofte indendørs.
Den på billedet ovenfor stikker nu ikke, for det er en han. Den bruger de store antenner og palper til at lytte sig frem til hunner. Hunnen ses nedenfor.
Andre myg
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden
  iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Stankelben

Fluer