galler

Galler på eg

Særligt mange galler findes på egetræer. Leder man i sensommeren på undersiden af egeblade på træer, som står i sol, vil man altid finde masser af sjove galler.

Galler på egetræer:

Store runde kugler på undersiden af egeblade kaldes galæbler, og de skyldes galhvepsen Cynips quercusfolii.

Åbner man gallen, som er blød, finder man som regel en larve i midten. Om efteråret kan man dog finde en puppe, som den til højre, eller en færdig hveps.

Den færdige hveps ligger klar lige under galdens overflade. Den bliver en smule overrasket, når man knækker gallen, men den kommer sig hurtigt og begynder at kravle rundt.

Alle de små hvepse i æblegallerne er hunner. Om efteråret eller tidligt om foråret bryder de ud af gallerne for at lægge ubefrugtede æg på små knopper på egestammerne.
De lægger både æg med enkelt og dobbelt kromosomtal. De første bliver til hanner og de sidste til hunner.

Larverne udvikles i små galler, som udvikles i knopperne. De galhvepse, som klækkes af disse galler, parrer sig, og hunnerne lægger æg på egebladenes ribber. Her udvikles så galæbler, og kredsen er sluttet.

Galæbler indeholder masser af garvesyre, og man kan bruge dem til at fremstille blæk.

Andre galler på egeblade er de fine, hårde dannebrogsgaller. De dannes af galhvepsen Cynips longiventris.

Disse fine ferskenkindede galler kan helt dække små egetræer. Det er også en galhveps ved navn Triginaspis megaptera.

Lille æblegalle er også almindelig. Den huser galhvepsen Cynips divisa. Men her er de nu fløjet, som det fremgår af hullerne.

Egekoglegalle (eller artiskokgalle) dannet af galhvepsen Andricus foecundatrix

Vindruegalle på egens hanblomster frembragt af galhvepsen Neuroterus quercusbaccarum. Kønnede hvepse kommer ud af disse galler.

De hvepse, der kommer ud af vindruegallerne ovenfor parrer sig og hunnerne lægger æg i egebladene. Disse æg forårsager udvikling af linsegallerne her, som er almindelige på undersiden af egeblade. Det er altså samme art (Neuroterus quercusbaccarum), som laver to forskellige slags galler.

Kartoffelgaller dannet af egekartoffelgalhveps: Biorhiza pallida

Disse nydelige galler er barkgaller på eg, forårsaget af galhvepsen Andricus testaceipes

Her ses galler af forskellig alder, samt den lille larver, der først ligger frit men som siden dækkes til

Gallerne er først åbne på undersiden, men lukker sig siden om larven og falder af bladet.


	I september måned kan skovbunden under egetræer pludselig være fyldt med de små linsegaller - som var de regnet fra himlen. De falder af bladene før bladene falder af træet. Galhvepselarverne inden i er endnu ganske små, men de vokser videre af vævet i galden. Alle de hvepse, der klækkes af linserne næste forår, er hunhvepse, som lægger æg i egens hanblomster. Der er altså en kønnet og en ukønnet generation. Hvepse kan sådan noget. Nedenfor ses den lille larve, gravet ud af gallen.

Nedenfor er det knapgaller på egeblade. Galhvepsen hedder Neuroterus numismalis.

Der kan også dannes galler i grenenes skudspidser. Så fortykkes grenspidserne og længdevæksten hæmmes, så bladene kommer til at sidde meget tæt. Denne galletype skyldes galhvepsen (Andricus inflator) - til venstre.
En tilsvarende dannelse på bladene skyldes Andricus curvator - nedenfor.

Det er egedværglus (Phylloxera coccinea), der bøjer egens bladlapper ned på undersiden for at sidde i skjul.

Det havde egen nok ikke lige forudset, da den anskaffede sig lappede blade. Hvorfor mon blade overhovedet er forskellige udformet? - Se en biologisk forklaring her.