Livets store og små spørgsmål

Faq om livet

Her er korte, biologiske svar på en masse "hvorfor"-spørgsmål. Spørgsmålene står i alfabetisk orden efter det mest betydende ord i spørgsmålet. Dette ord er fremhævet.
Der kan forekomme kvalificerede gæt mellem svarene, men som regel har jeg brugt min krystalkugle .............. ;-)

Hvorfor er mange blade takkede?
	Den største trussel mod planter er ofte gnavende insektlarver. Hvis en æglæggende insekthun ser at bladene er takkede, lappede eller fligede, vil hun måske vælge at lægge æg et andet sted, da disse bladformer kan betyde, at bladene allerede er angrebet af larver. Derfor vil arveanlæg, der giver indskårne blade brede sig indenfor den pågældende planteart. - Når først alle de pågældende planter bærer disse gener, er der ingen fordel mere, men bladene vil stadig være indskårne. Der findes planter, som på bladene danner udvækster, der til forveksling ligner insektæg. De findes af samme årsag.

Hvorfor taber træerne bladene om vinteren?

Hovedsageligt for at bladene ikke skal tørre ud. Hvis jorden er frossen, kan træet nemlig ikke suge vand op til erstatning for det vand, der fordamper fra bladene.
De træer, der beholder bladene om vinteren beskytter bladene mod udtørring med et vokslag. Sådanne blade er dog meget dyrere at lave, så de skal gerne holde i flere år.

Hvorfor er blod rødt?
		Blod fra hvirveldyr indeholder et farvestof, der hedder hæmoglobin. Dette stof er rødt, fordi det indeholder jern, da iltet jern er rødt (rust). Hæmoglobin har en evne til at binde ilt ved højt ilttryk, og at frigøre det igen ved et ilttryk, der er en smule lavere. På den måde bliver ilten bundet til blodet i lungerne og frigivet igen ude i kroppen. Andre dyr har farveløst eller blåligt blod. Den blå farve skyldes kobberholdige stoffer.

Hvorfor dufter nogle blomster?
		Blomsterne dufter for at insekter kan lugte sig frem til dem, for de fleste blomster kan kun danne frugter, hvis insekter bestøver dem med pollen fra andre blomster af samme art. Blomster der bestøves af natsommerfugle dufter mest om aftenen og om natten. Blomster, der bestøves af vinden dufter ikke.

Hvorfor ser blomster så forskellige ud?

Alle blomster er udviklet ud fra blade. Kronbladene har til formål at gøre blomster synlige for insekter, som blomsten bruger til at fragte pollen imellem blomsterne, derfor har de stærke farver. Det kan samtidig være en fordel for planten, hvis dens blomster kun bestøves af bestemte insekter, som holder sig til én slags blomster, Så mister planterne ikke så meget pollen. Derfor er mange blomster indrettet til kun at kunne bestøves af bestemte insekter.

Hvorfor springer bøgetræerne ud næsten samtidig.

Bøgen vil normalt dominere, der hvor den har gode forhold. Der vil altså almindeligvis stå mange bøge sammen, både hvor de plantes og hvor de findes naturligt. Derfor påvirker de hinanden meget.
Nyudsprungne bøgeblade angribes altid voldsomt af bøgelopper (snudebiller). Hvis en bøg springer ud før de andre bøgetræer, bliver denne bøg særlig hårdt angrebet, hvorfor evolutionen modvirker for tidligt udspring.
Det også noget skidt at springe ud senere end de andre træer, da det er en fordel at få så meget lys som muligt. Evolutionen fremmer derfor samtidigt udspring.

Hvorfor er mange mennesker bange for edderkopper?
	Vi er ikke født med denne frygt, men vi er født med en evne til meget hurtigt at lære af andres reaktion, når det gælder dyr som edderkopper, slanger og insekter. Biologisk set er det praktisk, at et barn ikke 100 gange skal have at vide, at det ikke skal pille ved giftige dyr, men da indlæringen er meget dybt forankret, kan den være svær at komme af med, hvis den bliver rettet mod noget ufarligt.
	Man ser noget tilsvarende hos visse dyr. Allikeunger er ikke bange for noget som helst, når de hopper af reden, men forældrefuglenes advarselsskrig lærer dem i løbet af få dage, hvad de skal frygte. Denne indlæring kan ikke fjernes igen.

Hvorfor krøller edderkoppers ben sammen, når edderkoppen dør?

Edderkopper har et åbent blodsystem. Det vil sige, at blodet (kropsvæsken) ikke løber i årer, men frit rundt mellem de indre organer. Derfor kan edderkopper bruge væsketryk når den skal bevæge sig. Når benene strækkes, sker det således ved at der pumpes kropsvæske ud i benene, mens muskler kan bøje benene igen.
Når edderkoppen dør, fordeler kropsvæsken sig i hele edderkoppekroppen, og trykket falder i benene. Det får benene til at krølle sammen.

Hvorfor æder nogle hun-edderkopper deres mage?
		Alle edderkopper er rovdyr og indrettet til at tage bytte, der sagtens kan være på størrelse med dem selv. Hun-edderkopper er interesseret i at blive parret, så de kan få unger, men efter parringen har hun-edderkoppen ingen interesse i hannen, ud over som føde. Et godt måltid kan betyde, at hun kan lægge flere æg, så en sådan adfærd vil fremmes af evolutionen.

Hvorfor skifter mange frugter farve, når de modner?
	Mange planter laver frugter, for at de skal spises af dyr. Frøene inde i frugten er så indrettet, så de godt kan tåle at blive spist. De kommer hele ud i den anden ende af dyret, og er så blevet fragtet til et nyt sted. Men det er vigtigt, at dyret først æder frugten, når den er moden og frøene er færdige. Derfor sørger mange planter for, at frugter først smager godt, når de er modne - de bliver sødere - og samtidig viser de dyrene at frugten er moden, ved hjælp af farven, som skifter fra grøn til gul, rød eller sort.

Hvorfor har pattedyr ikke så flotte farver som fugle har?
		Fugle nedstammer fra dyr, der altid har været dagaktive og haft et godt syn. Derfor kan alle fugle se farver vældig godt, og de bruger farver til at meddele hinanden forskellige ting. Pattedyr nedstammer til gengæld fra nataktive dyr, og de har derfor mistet meget af deres farvesyn. De fleste pattedyr er farveblinde, men mennesket har et udmærket farvesyn. Det har nemlig været nyttigt dengang vi boede i træer og spiste frugt.

Hvorfor har blomster så mange flotte farver?

Blomsternes farver er for at insekterne så bedre kan se dem. Blomster bruger insekter - bier, fluer, sommerfugle o.l. - til at flytte pollen fra hanblomster til hunblomster. Til gengæld får insekterne nektar og pollen at spise.
Det er ofte en fordel for blomsten at skille sig ud fra andre blomster, da bestøverne så har bedre mulighed for at holde sig til en enkelt blomsterart. For bestøveren har det den fordel, at indsamlingen af nektar bliver mere affektiv, og for blomsten har det den fordel, at pollen ikke spildes.

Hvorfor flyver flagermus om natten?
	Flagermus flyver om natten, for at undgå konkurrence med fuglene. Af en tilsvarende grund - for at undgå konkurrence med flagermus - flyver næsten ingen fugle om natten.

Hvorfor bliver vi forelskede?

På et tidspunkt i mange pattedyr og fugles liv, skal de løsrive sig fra forældrene for at danne par med en fremmed artsfælle et nyt sted. Dette er skræmmende, men det er ofte nødvendigt for formeringen. Så for at motivere individer til at tage dette spring, har naturer opfundet en evne til betagelse i et individ af det modsatte køn og indbygget denne evne i dyrs hjerner. Hos mennesket kaldes det forelskelse.

Hvorfor bliver vi mest forkølede i vinterhalvåret?

Vi bliver forkølede, når vi bliver udsat for smitte, og vores immunforsvar ikke er stærkt nok til at bekæmpe infektionen. I vintersæsonen klumper vi os mere sammen, og bliver derfor lettere smittet.

Hvorfor forsvarer hanedderkoppen sig ikke, når hunnen vil æde ham?
	Meningen med livet er at formere sig, så ens arveanlæg bliver givet videre. En hanedderkop, der bliver ædt efter parringen, giver stadig sine arveanlæg videre, når hunnen lægger æg. En han-edderkop, der bider igen, når hunnen bider, dræber sit eget afkom - og giver dermed ikke gener for at bide igen videre til næste generation.

Hvorfor har dyr ikke fotosyntese?
		Hvis man har fotosyntese kan man ved hjælp af sollys og simple molekyler bygge sit eget stof, så man ikke behøver spise. Men for at kunne skabe nok stof, skal man have en meget stor overflade. Det har planterne, med deres blade, men det vil ikke være praktisk for dyr at rende rundt med noget tilsvarende. Enkelte dyr har dog noget, der ligner. Dyriske svampe og nogle polypdyr æder alger, som lever videre i deres væv og skaffer lidt næring. Men det kan kun give et lille tilskud. Disse dyr må også æde, ligesom andre dyr.

Hvorfor fryser ænderne ikke om fødderne om vinteren?
		Ænder kan ikke undgå at få kolde fødder om vinteren, derfor vil der ikke være nogen evolutionær fordel ved at lade fuglene føle ubehag ved de kolde fødder. Altså har fugle ingen kulderegistrerende sensorer i fødderne. Men for at undgå at det blod, der løber ud i fødderne, køler resten af kroppen af, når det løber tilbage igen, er fuglene udstyret med et varmeudvekslingssystem i benene
	- et rete mirabile - som varmer blodet op, når det kommer fra benene.

Hvorfor synger fuglene?
	Det er næsten kun hanner, der synger. De gør det af to årsager. Først er det for at tiltrække hunner. Mange hunfugle vurderer hannerne på sangen. En han der kan synge længe og varieret, er stærk og erfaren, og dermed en god far for ungerne. Siden er det for at jage andre hanner væk. Fuglehanner fortæller med deres sang, at området er optaget.

Hvorfor er mange bær giftige?
	Giftige bær er normalt ikke giftige for alle dyr. Det er almindeligt at bær er giftige for pattedyr, men ikke for fugle. Det er nemlig en fordel for mange planter at få deres frø spredt af fugle, da de bevæger sig over længere strækninger end pattedyr og har en mindre stærk mavesyre.

Hvorfor er alle dyr ikke giftige, så de undgår at blive ædt af rovdyr?
	Det er ikke gratis at producere gift. Den energi, der skal bruges til at fabrikere giften, kunne ellers bruges på formering. Samtidig vil der ofte være rovdyr, som specialiserer sig i at nedbryde giften, og så er fordelen væk.

Hvorfor er planter grønne?
	Planter indeholder et farvestof, som hedder klorofyl. Det har den egenskab, at det opsuger rødt og blåt lys, og gør det muligt for planten at bruge den energi, der findes i lyset til at bygge kemiske forbindelser. Når det røde og blå lys fjernes fra solens hvide lys, kommer lyset til at se grønt ud.

Hvorfor får vi gåsehud?

Vi får gåsehud, hvis vi fryser eller bliver bange. Huden bliver nupret, fordi de mange små muskler, der rejser de små hår i huden, trækker sig sammen. Det er en reaktion, der stammer fra den gang vi havde rigtig pels. De rejste hår gjorde da dels pelsen mere isolerende, fordi der kom mere luft mellem hårene, og dels fik den os til at se større ud. Det er helt almindeligt at dyr gør sig store, når de bliver bange. Pattedyr som katte og hunde rejser børster og stiller sig med siden til angriberen, ugler rejser fjer, krybdyr rejser kamme og tudser puster sig op. Er man stor, bliver man måske ikke angrebet.

Hvorfor er hanner tit flottere end hunner?

Det køn, der laver store kønsceller, og altså investerer meget i afkommet, kaldes hunner. Hannerne laver små og billige kønsceller, som skal smelte sammen med hunlige kønsceller, for at blive til noget. Er der villige hunner nok, kan hanner få umådeligt mange unger.
Derfor drejer livet sig for mange hanner om at erobre hunner. Enten ved at charmere hunnerne med smukke farver og aparte adfærd - eller ved at kæmpe med andre hanner.
Hunnerne får ikke flere unger ved at parre sig med mange hanner, da mængden af afkom for deres vedkommende begrænses af, hvor meget næring de kan skrabe sammen. Til gengæld er det vigtigt for dem at være kritiske i deres parringsvalg, så de kan få de bedste unger.

Hvorfor bliver vores hår ikke bare længere og længere jo ældre vi bliver, hvis vi ikke klipper det?
	Hvis vi ikke klipper håret, når det en maksimal længde, og det bliver så ikke længere, lige meget hvad vi gør. Denne længde er dog meget forskellig fra person til person. Enkelte mennesker kan få så langt hår, at de kan sidde på det. - Årsagen til at håret ikke vokser længere er, at hver hårsæk - som danner et hår - kører efter en fast cyklus. Først danner hårsækken hår i omkring fire år, hvorefter den hviler og håret falder af. Når hårsækken går i gang igen, danner den et nyt hår. Heldigvis er hårsækkene ude af takt, så vi ikke bliver helt skaldede med mellemrum, men de enkelte hår kan altså ikke blive længere, end den længde de når i vækstfasen. Hos nogle mennesker vokser håret hurtigere end hos andre, så de får langt hår.
	Dyr, der skifter mellem sommer og vinterpels, har to typer hårsække, som er aktive på forskellige årstider. Dog med et vist overlap, så heller ikke dyrene skal rende nøgne rundt.

Hvorfor er andre dyr ikke intelligente som mennesker er?

Det er ikke nødvendigvis en fordel at være intelligent. En stor hjerne er meget energikrævende, både at bygge og at vedligeholde, og hvis verden er rimeligt forudsigelig, er det mere fornuftigt at satse på fast indkodede adfærdsmønstre, og så bruge den sparede energi på formering.
Når det har været en fordel for mennesket at blive intelligent skyldes det en lang fortid som længelevende, socialt dyr.

Hvorfor er indavl dårligt?

Ved indavl blander man arveanlæg med artsfæller, som man er tæt i familie med. Dette er dårligt, fordi mange af os går rundt med genetiske fejl, som blot ikke kommer til udtryk, fordi vi har to sæt kromosomer, og fejlen normalt kun vil være på det ene sæt. Modtager man imidlertid gener fra nærtbeslægtede forældre, er der stor sandsynlighed for at de har samme genfejl, og at man derfor får fejlen fra begge forældre, hvilket betyder, at fejlen kommer til udtryk.
Hos mange dyr (pattedyr og fugle) er det almindeligt, at enten hanner eller hunner forlader det område, de er vokset op i, når de bliver kønsmodne. Fordelen ved dette er, at de så vil møde artsfæller, som de ikke er beslægtede med, og som de derfor kan danne par med uden at deres unger bliver indavlede.

Hvorfor er vi kildne?

Det oprindelige formål med vores følsomme hud har formodentlig været, at vi på den måde kan opdage snigende insekter, og få dasket dem væk. Sekundært er denne følsomhed så blevet udnyttet i det sociale samspil mennesker imellem.
Det er en stor belønning for forældre at se deres børn smile og le. Derfor har spædbørn, der er brudt ud i latter ved nænsom berøring, givetvis haft større chance for at overleve, end deres ukildne mutte søskende.

Hvorfor er nogle planter kødædende?
	Kødædende planter udnytter ikke den energi, der er bundet i kødet, sådan som kødædende dyr gør. Alle planter henter deres energi fra solen. De planter, der fanger insekter gror imidlertid på steder, hvor der mangler gødningsstoffer som nitrat og fosfat, og disse stoffer frigives fra dyr, når de nedbrydes.

Hvorfor starter nogle dyr som larver?
	Livet drejer sig om formering, men for at kunne formere sig, er det nødvendigt først at samle resurser til afkommet.
		Hos dyr med larver, er livet delt op i to faser, som hver er perfekt tilpasset de to funktioner: at æde og at formere sig. Larver er fuldkomne ædemaskiner, og de voksne insekter er perfekte til parring og æglægning. Mange insekter spiser slet ikke som voksne. Mund og tarmkanal er sparet væk.

Hvorfor kan vi lide nogle lugte, mens vi afskyr andre?

En del lugte er programmeret ind i vore hjerner, så vi er født til at finde dem behagelige eller afskyelige. Lugt af moden frugt finder vi behagelig, for det er godt at spise, mens råddent kød lugter ulækkert, for det kan gøre os syge. Disse præferencer stammer fra langt tilbage i den menneskelige udvikling.
Andre lugte lærer vi at kunne lide eller afsky, når de under vores opvækst bliver knyttet til positive eller negative oplevelser.

Hvorfor lever vi ikke evigt?

Det koster resurser at holde en organisme sund og livskraftig i lang tid. Der skal mange små reparationer til hele tiden, og flere jo ælde vi bliver. Disse resurser kan i stedet bruges på formering.
Evolutionen interesserer sig ikke for individer, kun for arveanlæg. Om arveanlæggene befinder sig i mig eller i mine børn, betyder intet for evolutionen. Blot der bliver så mange af dem som muligt.
Derfor kan det ofte betale sig, at vi investerer mere i formering end i selvreparation - og derfor dør vi.
Jo større sandsynligheden er for at dø pludseligt og uforudset, des mindre kan det betale sig at investere i selvreparation, og des mere i afkom. Derfor yngler mange smådyr voldsomt og lever kort.

Hvorfor lever vi?

Biologisk set er der ingen tvivl om, at livets mening er at formere sig mest muligt. Mere teknisk kan man sige at det er at føre så mange arveanlæg som muligt videre til næste generation.
Når det er sådan, skyldes det, at kun de arveanlæg, der har været gode til at blive ført videre, eksisterer i dag efter utallige generationer med konkurrence mellem generne.
Så vi er alle fyldt med arveanlæg, der er gode til at blive ført videre, og det er disse anlæg, der styrer levende væseners opbygning og adfærd.

Hvorfor mister huledyr øjnene?

Dyr der lever i evigt mørke vil med tiden miste deres syn, ligesom alle andre organer, der ikke er til nytte, med tiden vil forsvinde. Dette skyldes, at det altid kræver resurser at opbygge et organ. Hvis man ikke har nytte af organet, kan disse resurser bruges til noget mere nyttigt. Derfor vil dyr, der mangler de nytteløse organer klare sig bedre, og få mere afkom, end dem der har organerne, så arveanlæg for ikke at danne organet vil blive spredt.

Hvorfor klør et myggestik?
		Når myggen stikker indsprøjter den samtidig nogle proteiner, der forhindrer blodet i at størkne. Dette er vigtigt for myggen, da den skal fordøje det blod den suger ind, og det er svært at fordøje en klump størknet blod. Vores krop reagerer imidlertid kraftigt overfor fremmede proteiner i vævet, da sådanne ofte skyldes angreb af parasitter eller bakterier, så hele vores immunforsvar sættes i gang. Det vil sige at blodkarrene udvides og bliver utætte, så hvide blodlegemer kan trænge ud i vævet. Huden føles derved irriteret, og vi klør på den for at fjerne irritationen.

Hvorfor har mælkebøtter mælkesaft?
	Mælkesaft findes i mange kurvblomstrede planter, og noget tilsvarende findes i de svampe, der hedder mælkehatte. Det er en skarptsmagende saft, som tjener til at gøre plante eller svamp mindre spiselig.

Hvorfor sider neglen på min finger?

Negle er lavet af døde celler, som er fyldt med hornstof (keratin). De fungerer som en beskyttelse af fingerspidserne, men har også fået mange andre funktioner hos forskellige dyr. Ugler og katte dræber således med deres spidse kløer, egern klatrer med dem, og heste og hjorte traver rundt på dem. Vores egne negle er også fine redskaber, som gør vores fingermanipulationer meget mere nøjagtige.
Hvis neglen sad på næsen, var den ikke til megen nytte, selv om man godt kan få problemer, hvis man stikker snuden for langt frem.

Hvorfor har vi mennesker ikke pels som andre pattedyr?
	Vi ved faktisk ikke, hvorfor vi har mistet pelsen. Måske begyndte vi at supplere vores egen pels med dyreskind, da vi bredte os til koldere egne, og så var vores egen pels mest til besvær, da den holdt på lus og andet utøj.

Hvorfor har vi mennesker stadig pels på hovedet, under armene og på kønsdelene?
	Hår på hovedet beskytter hjernen mod overophedning af solen. Hår under arme og på kønsdelene holder på kropslugten. I tidligere tider har de oplysninger, vi sendte til hinanden ved hjælp af kropsluft, givetvis været vigtige. I dag bryder vi os af kulturelle årsager ikke om disse lugte, så vi fjerner dem.

Hvorfor bruger vi mennesker prævention, hvis det er livets mening at formere sig mest muligt?
	Vores store hjernebark har gjort vores adfærd så fleksibel, at vi ikke længere nødvendigvis følger de regler, der er kodet ind i hjernens dybere lag. Selvmord og anden selvdestruktiv adfærd er også handlinger, der går imod livets fundamentale regler.

Hvorfor kan man ikke se farver i tusmørke?
	I øjet findes to slags lysfølsomme celler. De kaldes tappe og stave. Tappene registrerer lys af forskellig bølgelængde (farve) og de kræver en del lys for at virke. Stavene registrerer ikke farver, men virker til gengæld selv om det er temmelig mørkt, så det er ku dem man bruger i skumringen.

Hvorfor findes der sex?
	Seksuel formering betyder, at arveanlæg fra to forskellige individer samles i et nyt individ. Dette betyder at nyttige egenskaber, der opstår ved mutation i forskellige individer, kan samles i samme individ, hvilket igen betyder at udviklingen kan gå meget hurtigere end ved ukønnet formering. Dette er en stor fordel i en verden med massiv konkurrence.

Hvorfor kan kroppen ikke reparere alle skader?

Hos nogle dyr finder man en særdeles veludviklet regenerationsevne. Søstjerner kan således gendanne arme og salamanderlarver kan danne nye ben med perfekte knogler, hvis de mister et ben. Hvorfor kan vi så ikke danne en ny arm, hvis vi mister den?
I naturen vil der altid være et rimeligt forhold mellem udgifter ved en egenskab og de fordele man har af den. Det sørger evolutionen for. Det er meget dyrt at vedligeholde en evne til at kunne gendanne et helt lem, og da det kun sker yderst sjældent, at mennesker mister en arm, kan det ikke betale sig at opretholde et sådant beredskab.
Søstjerner og salamanderlarver oplever til gengæld ofte, at nogen æder deres arme og ben, så for dem kan det godt betale sig.

Hvorfor har slanger ingen ben?

Slanger nedstammer fra langstrakte øgler med små ben, som på et tidspunkt førte en underjordisk levevis. Når sådan et dyr borer sig vej gennem jorden, holdes de små ben ind mod kroppen og er kun til besvær, hvorfor de efterhånden vil blive selekteret væk.
Dette forløb er gentaget flere gange. Stålorme er ikke slanger, men lemmeløse øgler. De har altså mistet benene senere end slangerne, men på tilsvarende måde.

Hvorfor er nogle slanger meget giftige?

Slanger har gift for at kunne dræbe mindre byttedyr, så det kan undre, at nogle har gift, der sagtens kan dræbe store dyr som mennesker. Giften skal imidlertid helst virke hurtigt, så byttedyret ikke løber for langt væk, efter at være blevet bidt, og så er det godt at giften er stærk.
En af de allermest giftige slanger er en havslange, som lever af fisk. Den bliver nødt til at holde på fisken, til den dør, så det skal helst gå hurtigt.

Hvorfor er de fleste snyltere knyttet til en bestemt vært?
	Alle dyr har et immunsystem, der forsøger at bekæmpe snyltere, der invaderer kroppen. Snylterne har udviklet mange forskellige forsvarsmekanismer, så de undgår at blive nedkæmpet. Men de er sjældent muligt for snylterne at være tilpasset til flere forskellige værters forsvar.

Hvorfor bliver vi syge?

Vore kroppe er fulde af energi, som andre organismer gerne vi have fat i. Så når vi ikke bliver ædt levende, skyldes det at vi i evolutionens løb er blevet udstyret med et effektivt immunforsvar, som bekæmper de organismer, der prøver at overtage vores kroppe. Helt effektivt kan dette forsvar dog aldrig blive, da evolutionen samtidig hele tiden gør de indtrængende organismer mere og mere effektive. Der er tale om et konstant våbenkapløb.
Når vi dør og ikke længere kan forsvare os, bliver vores krop omgående overtaget og nedbrudt.

Hvorfor kan vi lide at spise søde ting, når det ikke er sundt?
	Vore forfædre levede af frugt, og søde frugter er som regel sunde. Vores natur har ikke ændret sig siden, selv om vi har fundet ud af at lave slik af næsten rent sukker.

Hvorfor står måger og tramper på græsset?
	Af og til kan man se måger - her en sølvmåge - stå og trampe på græsplæner. Bag billedet ligger en lille film med fænomenet.		Mågen stamper regnorme op. Hvis man tramper rytmisk på jorden, myldrer regnormene op. Prøv selv. Hvorfor ormene reagerer således er ikke ganske afklaret. Måske minder rystelserne om en muldvarps graven?

Hvorfor vender trækfuglene tilbage til os. Kan de ikke bare blive i de varme lande?
	Trækfuglene kommer tilbage om foråret, fordi der på det tidspunkt er meget mere mad, i form af insekter, her hos os, end der er i troperne. I troperne er der jo også en masse fugle i forvejen, så konkurrencen om maden er større der.

Hvorfor er nogle dyr vekselvarme, mens andre er ensvarme?

Ensvarme dyr holder kropstemperaturen konstant. Vi er selv ensvarme, og holder en temperatur på omkring 37 grader. Det kræver en masse tilpasninger: isolerende pels eller fedtlag, svedsekretion, regulering af blodgennemstrømningen af huden, stofskifteregulering, muskelsammentrækninger ved nedkøling osv. Samtidig er det særdeles energikrævende. Til gengæld betyder den ensvarme tilstand, at man altid fungerer optimalt, mens vekselvarme dyr bliver sløve, når de bliver kolde. Der er altså fordele og ulemper ved begge systemer, og hvilket evolutionen har valgt til en dyregruppe er afhængigt af miljøet, og af hvor vigtigt det er for de pågældende dyr altid at være på toppen.