Edderkopper - generelt

Vil du hellere se billeder af forskellige danske edderkopper, så start her.
Får man først øjnene op for edderkopperne, bliver verden altså lidt større.
Der er edderkopper alle vegne, der findes utallige arter, og de udviser hver især de mest forskelligartede og overraskende adfærdsformer, både når det gælder byttefangst, seksual-adfærd og yngelpleje.
Edderkopper er simpelthen edder-spændende dyr!

Men edderkopper er også ulækre og uhyggelige, vil mange utvivlsomt indvende.
Det syntes jeg også selv engang. Faktisk gjorde de mig rædselsslagen. Men da jeg fandt ud af, hvor spændende dyr edderkopperne er, kunne jeg alligevel ikke lade være med at beskæftige mig med dem. - Og det kan ingen fobi holde til i længden.
Så lider du af arachnofobi, skal du endelig læse videre. Det er en befrielse at slippe af med sin angst. Men det kan godt kræve hårdt arbejde..................
Edderkoppen til venstre er en han-korsedderkop.
 

Edderkopper er opbygget på en måde, der er så forskellig fra os selv, at de på glimrende vis anskueliggør livets mangfoldighed.
Alle dyr skal kunne varetage nogenlunde de samme funktioner, for at kunne holde sig i live. De skal kunne sanse omverdenen, bevæge sig, forsvare sig, optage føde, optage og fordele ilt i kroppen og udskille affaldsstoffer - for blot at nævne det mest basale. 
Disse opgaver er altså de samme, hvad enten man er et pattedyr - som vi selv er - eller en edderkop. Men edderkopperne løser opgaverne helt anderledes end vi gør.

Herunder vil jeg kort beskrive, hvordan edderkopperne klarer deres basale livsopgaver.

Kropsplan: Se på fugleedderkoppen herover. På den kan man tydeligt se, at edderkopper ikke har noget egentligt hoved. De har en forkrop, hvorpå alle 8 ben samt de benlignende palper (pedipalper) sidder; og her sidder også munden, giftkrogene og de 8 øjne. Desuden har edderkopperne en bagkrop, hvorpå spindevorterne sidder.

Benene er tydeligt leddelte. De er hule rør, som er hængslet sammen - og indeni sidder de muskler, som bøjer benene. Edderkopper har ydre skelet - huden er hård. Der er ikke noget skelet inden i en edderkop.
Til højre ses et led fra benet af en husedderkop. De mange hår er sansehår.
 

Det stive hudskelet betyder, at alle edderkopper med mellemrum må skifte hud for at kunne vokse. Nedenfor til venstre ses en fugleedderkop med sin afkastede ham, og til højre ses hammen fra en almindelig husedderkop. - Efter hamskiftet er edderkopperne helt bløde og hjælpeløse.

Bagkroppens hud er dog tynd og elastisk. Inden i bagkroppen ligger tarmen, som er forsynet med utallige blindtarme. Efter et stort måltid vil bagkroppen blive spilet betydeligt ud.
 
Hunedderkoppernes bagkrop udvides endnu mere, når æggene modnes inden i bagkroppen. Til højre ses en kvadratedderkoppehun fyldt med æg. Rigtigt fede edderkopper er altid hunner.

Sanser:

Der findes en række forskellige måder, hvorpå et væsen kan få oplysninger om sin omverden.
Det kan opfange elektromagnetisk stråling, som bliver tilbagekastet fra omgivelserne (synssans). De fleste edderkopper har otte øjne til det formål.

Det kan registrere trykbølger, som forplanter sig gennem luften (hørelse)- eller gennem underlaget (følesans). Edderkopper har sansehår på benene, som varetager disse funktioner.

Og dyret kan registrere molekyler - blandt andet fra andre organismer - som svæver i luften. (lugtesans). Denne sans er hos edderkopper knyttet til korte hule hår på benene.

Endvidere råder edderkopper over en smagssans - som registrerer molekyler i opløsning - og en sans, der registrerer spændinger i skelettet. De kan også registrere varme, kulde og smerte.

De fleste edderkopper har som nævnt 8 øjne. Enkelte arter har dog kun 6. Synet er imidlertid meget forskelligt udviklet hos de forskellige arter, afhængigt af deres jagtmetode. De edderkopper der jager aktivt ved synets hjælp, er så gode til at se, at deres synsevne kun overgås af hvirveldyr og blæksprutter.
Øjnene herunder tilhører: en smaragdedderkop (aktiv jæger) en springedderkop (aktiv jæger) en krabbeedderkop (lurejæger) en rovedderkop (aktiv jæger) og en kvadratedderkop (netspinder).

 Edderkoppernes øvrige sanser er altså ellers hovedsageligt knyttet til benene. Forskellige af de kraftige benhår kan registrere både lugte og tryk. De trykfølsomme hår giver især netspindere klare meddelelser om f.eks. et byttes bevægelser i nettet. Nogle af disse hår kan dog også registrere trykbølger i luften, altså lyd.
Til benene er også knyttet sanseorganer, der registrerer edderkoppens egne bevægelser og spændinger i hudskelettet. Disse oplysninger fortæller edderkoppen om dens orientering i rummet og dens bevægelser i forskellige retninger. Dette er nødvendigt for edderkoppernes ofte formidable orienteringsevner.

Bevægelse: Edderkopper bøjer benene ved at sammentrække muskler, som befinder sig inden i benene og er hæftet fast til et muskelfæste på indersiden af forkroppens ryg-skjold. Benene strækkes ud, ved at kropsvæske pumpes ud i benene.
Kropsvæskens tryk falder dog ret hurtigt, fordi væsken også fordeler sig ud i andet væv. Derfor er edderkopper sprintere. De er ikke udholdende. De mister evnen til at løbe, når det indre tryk falder.

Døde edderkopper har altid benene krøllet ind under kroppen. Det er fordi væsketrykket i benene falder, når væsken fordeler sig jævnt i kroppen efter dyrets død.
 
De fleste edderkopper bevæger sig ganske ubesværet på glatte flader, som fugleedderkoppen til højre, der går på en lodret glasplade. Denne evne skyldes utallige små bitte hår med modhager, som edderkopperne har siddende i spidsen af benene.

Netspindende edderkopper har små kroge i spidsen af benene, som de bruger til at gribe om nettets tråde med. De udskiller desuden en særlig olie, som forhindrer edderkoppen i at hænge fast i sit eget spind.

Forsvar: Alle edderkopper er giftige. De kan bide med deres hule kæber (giftkroge). De danske edderkopper er dog små, og kun ganske få arter (Dolomedes, vandedderkop) kan bide igennem vores hud, hvis de håndteres klodset. Edderkopper foretrækker at fortrække.
Amerikanske fugleedderkopper kan desuden forsvare sig ved at gnide gifthår af bagkroppen. Hårene er lokalirriterende.

Føde: Alle edderkopper er rovdyr, og de dræber deres bytte med gift. Fordøjelsen starter udenfor kroppen, idet edderkoppen sprøjter fordøjelsesvæske ind i byttet, hvorefter edderkoppens sugemave tømmer byttet for halvfordøjet indhold. Nogle edderkopper spinder byttet ind i tæt silke inden det fortæres, så de kan massere byttet godt igennem uden at noget af indholdet går til spilde.
På edderkoppeportrættet ovenfor til højre ses giftkrogene nederst i billedet. Krogene er hængslet, så de bider ind mod midtaksen. Kun de primitive fugleedderkopper har giftkroge, der rejses fremad som hugtænder - som det ses på edderkoppen ovenfor til venstre.
Edderkoppen til højre er en kvadratedderkop.		  
Iltoptagelse og kredsløb: Edderkopper skal bruge ilt som alle andre dyr, men de trækker ikke vejret gennem munden, men gennem huller på undersiden af bagkroppen. De primitive, forholdsvis langsomme, fugleedderkopper har fire såkaldte boglunger. De mere avancerede edderkopper har omdannet de bageste boglunger til et rørsystem - såkaldte trachéer, der fører luften helt ind til kroppens organer. Dette system ligner dét, man finder hos insekter.
Edderkoppers blod er klart og løber ikke i årer, men frit rundt i mellemrummet mellem organerne. Dette blod fører næring rundt i edderkoppens krop, og et hjerte sørger for at holde det i bevægelse. Blodet kommer ind i hjertet gennem huller i hjertets sider.
 

De gule partier på billedet til højre er boglungerne.

Silke: Edderkoppers silke består af komplicerede proteinmolekyler, som dannes i spindekirtler i bagkroppen. Silken er flydende i kirtlerne, men bliver fast når den trækkes ud. Ofte bruger edderkoppen de små kroge i spidsen af benene til at trække silken ud. Til højre ses spindevorterne hos en Flad hjulspinder.

Tidlig morgen i september. Her kommer ingen flue forbi!
Edderkopper kan lave forskellige slags silke med forskellige egenskaber til forskellige formål. De bruger ikke kun silken til fangnet og indspinding af bytte, men også som sikringstråd, til æg- og sædspind, til retrætebyggeri og som flyvetråd.
Intet menneskeskabt materiale nærmer sig edderkoppesilke i styrke og elasticitet.

Reproduktion: Edderkopper er enten hanner eller hunner og befrugtningen er indirekte.

Palper på en hanedderkop
 Det betyder at hannerne først overfører sæd fra kønsåbningen på undersiden af bagkroppen til pedipalperne, som er hannernes meget specialiserede sekundære kønsorganer. Derefter overføres sæden til hunnens kønsåbninger, som befinder sig på undersiden af bagkroppen under kønsfeltet - epigynet.
Dette lyder dog langt mere simpelt end det er, for hunnen skal jo først findes - og så skal hannen undgå at blive taget for at være et bytte.
På de næste sider vil stå en del om edderkoppernes komplicerede kønsliv. Og er man yderligere interesseret kan man gratis downloade bogen om havedyrenes interessante sexliv her eller se siden om edderkoppesex.

Hunedderkoppens epigyn.

Edderkoppehunner anbringer normalt deres æg i kunstfærdige silkebeholder, som undertiden dækkes af andet materiale. Nogen edderkopper bevogter ægspindet, og enkelte bærer rundt på det.

For mange danske edderkopper gælder, at det er æggene, der skal overleve vinteren. Derfor gælder det om at de bliver pakket godt ind og anbragt på sikre steder, så sultne fugle eller smådyr ikke æder dem. Ægkokonen her er godt beskyttet.
Hjælpemidler, når man skal studere edderkopper:

Det kan være svært at fastholde edderkopperne ordentligt, mens de bliver undersøgt. Men så kan man lave en fiks eddekoppeholder, som den til venstre. Opskriften ses her.

Edderkoppespind er jo gennemsigtige, og de kan være meget svære at se i klart vejr. Men så kan en sprayflaske med almindeligt postevand gøre underværker. Se bare keglerumpenettet herunder - før og efter en gang spray.

På Vestre Hus har vi den geniale mulighed, at vi kan projicere edderkopperne op på storskærm, så vi virkelig kan se dem.
   Der er mange flere edderkopper på de næste sider..    
Kreative edderkoppeaktiviteter. Klik på billederne.

     
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet