Sære fænomener 2

På ture i skoven vil man ofte støde på forskellige fænomener, som vækker undren. Her har jeg prøvet at samle et par stykker.

 

Underlige totter og klatter, der sidder fastlimet til planter eller under bark er ofte ægkokoner udfærdiget af forskellige edderkoppearter. Æggene er indspundet i tæt silke, og er ofte camoufleret på forskellig måde. Mere om æg her. Meget mere om edderkopper her.

Man kan også finde andre underlige æg, som disse aborreæg og stavtægeæg. Se mange flere æg her.

Hvordan kommer landskabet til at se sådan ud? Synet er almindeligt på gamle enge - som bag Allerød Sø. - De grønne buler er tuer af gul engmyre.
Dødebur  
Ved Vestre Hus anbringer vi hver sensommer et "dødebur". Buret indeholder et dødt dyr - ofte en ræv eller en grævling - og formålet er, at man kan følge med i, hvor hurtigt sådan et dyr egentlig forsvinder i naturen. Buret skal være der, så en ræv ikke stikker af med det hele.
Fluerne kommer med det samme og lægger æg, og på en uge er alt kødet væk.
Nisseskæg, hår-is, kattehaler eller vat-is - dette sære fænomen har fået en hel side for sig selv.

Mystiske bølgede bøgetræer. Hvad er det for noget?
 
Det kaldes reaktionsvæv. Træet er vippet og prøver på denne måde at rette sig selv op. Der er spændinger i træets væv og det skal fældes med kyndighed.

Sådanne sære træstykker kan nemt findes i skoven. Det drejer sig om en vedkerne med sidegrene, som er blevet helt overvoksede under træets vækst. 

- Den slags grenstykker taler til fantasien, og de kan bruges på sjove måder. Se f.eks. dette fabeldyr, som klatrer i et fabelagtigt træ.
Fabeldyret er lavet af trylledej. Se flere trylledyr her.

I moseområder kan man finde træer, der står oppe på rødderne. Det skyldes at tørv består af døde planter, og at tørven efterhånden rådner væk, især hvis den tørrer ud. Det er altså jorden, der sænker sig, ikke træet der løfter sig.
 Om foråret og i milde vintre kan man være heldig at finde  "stjernesnot" i nærheden af vand.
Man finder dels nogle hvide snoede klatter gelé - og dels nogle sorte småkugler, der ligner kaviar.
Det er rester af musvågens måltid, når den har spist frøer, som har været på vej til vandet for at lægge æg. Det hvide er æggelederne, som er fyldt med gelé, og det sorte de umodne æg. Hvis musvågen æder disse dele, vil geléen, hvis formål det er at omgive de aflagte frøæg, svulme ubehageligt op i musvågens mave.

Frisk stjernesnot. Et par måneder senere.

Sådanne små rav-citroner kan være meget almindelige i kompost. De er få millimeter lange og sammensnørede i enderne.
Det er regnormes ægkokoner.

Orme lægger deres æg i en slimring, som udskilles af bæltet. Denne ring hærder til de små citroner.

Af og til finder man skeletdele i skoven, og især den mærkelige knogle til venstre har det med at vække undren. Der er lidt kranium over den - og så alligevel ikke.
Det er bækkenet fra en fugl, i dette tilfælde en solsort. På billedet nedenfor kan man se, hvor knoglen sidder. Her er det dog skelettet af en due.
Fugles flyveevne gør det nødvendigt for dem af have en  fast konstruktion i kroppen, hvorfor mange ryghvirvler er vokset sammen. Til gengæld er fuglehalsen meget bevægelig. Kranier kan ses her.

 

Sommeren igennem kan man finde skumklatter på planterne i skoven. Såkaldt gøgespyt.
Inden i hver spytklat sidder en lille bitte skumcikadenymfe (se dyret her). Den laver skummet som beskyttelse mod rovdyr. Det består af cikadens flydende ekskrementer, der blæses til skum ved hjælp af luft fra dyrenes trachéer (deres åndedrætssystem).
     
  Men hva' så med fluer, der sidder fast i stive stillinger med hovedet nedad i planter eller på vinduer?
Det er fluer, der er angrebet af flueskimmel. Se her.
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Flere fænomener