|
Sære
fænomener4
På ture i skoven vil man ofte støde på
forskellige fænomener, som vækker undren. Her har jeg
prøvet at samle et par stykker. |
|
|
|
|
|
|
Sæbeskum på stammerne? |
|
|
|
Skum for foden af træerne. Det ligner sæbeskum - og
det er lige, hvad det er. Skummet ses ved træernes fod, når det
har regnet kraftigt efter en tid med tørt vejr. Sæbe dannes, når
fedtsyrer blandes med salte. Saltene kommer fra luften og afsættes
på træernes bark som støv. Fedtsyrernes stammer fra bakterier på
stammen. Vandet, der løber ned af stammen blander stofferne, så der
dannes sæbe, og under transporten ned ad stammen, skummer det op. |
|
|
|
I granskov finder man
undertiden underlige barkdækkede
stubbe, som dem ovenfor.
At barken er groet op om stubben viser, at træet er forblevet
levende længe efter, at det er fældet. Men den energi, der
holder liv i en plante, kommer normalt fra træets grønne,
solbelyste dele, og dem har det fældede grantræ jo ingen af. Så
hvordan er disse stubbe dannet?
Grunden til at stubben forbliver levende er, at der ofte dannes
forbindelser mellem nåletræsrødder, der vokser tæt på hinanden.
Det er således nabotræernes nåle, der leverer energi til de
fældede stubbes fortsatte liv. Det bliver dog aldrig til et nyt
træ. I modsætning til løvtræer har nåletræer nemlig ikke
hvilende knopper (sovende øjne) som kan danne nye grene. Man
har så lov til at lege lidt med sådan en stub :)
|
|
|
|
|
De fine mønstre man ofte finder under løs bark skyldes barkbiller. Her
er det gnav af typografen (Ips typographus).
Midtergangen er gnavet
af den voksne hunbille, som med mellemrum har lagt æg i gangens sider.
Larverne har så hver især gnavet sig væk fra denne midtergang, og efter
nogle centimeters gnav har de forpuppet sig. Som voksne biller har de
herefter gnavet sig ud gennem barken, og er fløjet væk. |
|
Disse sære mønstre, som
bl.a. kan ses i algelag på træværk, skyldes sneglegnav.
Snegle er forsynet med en såkaldt "raspetunge", som er fyldt med små skarpe
tænder. Når en snegl bevæger sig hen over underlagen bevæger den hovedet fra
side til side og rasper overfladen af med tungen. Mere om snegle
her. |
|
|
|
|
Teglstensrøde træer. De står i
moseområder, og de er som regel kun rødorange på nordsiden. Det
er en grønalge, som har et rødt farvestof - hæmatokrom - i
cellesaften. Algen hedder Trentepohlia. |
|
Mærkelige mærkelige skægstubbelignende udvækster
på døde barkløse træer? Det er resterne efter et svampedyr:
Stemonitis. Se
her. |
|
|
Hvide plamager på undersiden af
bøgeblade. Hvad er det? - Set i sterelup, ser det ud som
ovenfor til højre. Set i mikroskop ligner det små
sække. I virkeligheden er det små hår, som
bøgebladets celler danner. Det gør de ikke normalt, men
når miden nedenfor til højre bider i cellerne, begynder
de at danne hår. Miderne lever så i skjul under hårene,
og de lever samtidig af hårenes indhold. Miden er altså
en galmide. Den hedder Aceria fagineus. Andre galler
her. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Vandet i søer og mosehuller i Ravnsholt Skov er meget
brunt og set ovenfra ganske sort. årsagen er, at en stor
del af Ravnsholt ligger på tørv. Tørv består af døde
plantedele, mest tørvemos - sphagnum - som kun langsomt
nedbrydes. De mest tungt-nedbrydelige organiske stoffer
kaldes humusstoffer, og de er brune og opløselige i vand.
Det er disse stoffer, der gør vandet, og også jorden brun.
En alternativ forklaring findes
her. |
|
|
|
|
|
|
|
Hvorfor er nogle trastammer mørke i midten? Det mørke ved
kaldes kerneved, og det er meget holdbart. Det er vedkar - som er
de rør, der fører vand fra rødderne og op til bladene - der er
fyldt op med lignin. Lignin er et meget svært-nedbrydeligt
sukkerstof. Kerneveddet gør træstammerne mere modstandsdygtige
overfor svampe og storm. Ikke alle træer danner kerneved. Bøg
gør ikke, men eg gør. Dette er en stilk-eg. Veddet udenom
kerneveddet kaldes splint-ved. |
|