Sære fænomener

Sære fænomener

På ture i skoven vil man ofte støde på forskellige fænomener, som vækker undren. Her har jeg prøvet at samle et par stykker.

I tørt vejr vil man ofte finde husbærende snegle fastgjort højt oppe i træerne. Hvorfor sidder de der?
Sandsynligvis er det for at undgå at blive ædt i en periode, hvor det er for tørt til at kravle rundt og æde. De fleste dyr, der æder snegle, holder sig nemlig tæt ved jorden. Det er især løbebiller.
Men det er jo ret svært at finde ud af, om det virkelig er derfor. Selv om man ved forsøg vil kunne slå fast, om flere bliver ædt på jorden end i træerne, så er det ikke med sikkerhed vist, at det er årsagen til at de kravler i vejret. Mæske skal de have varmet leveren, og den nedsatte prædation er blot en heldig bivirkning. Men sådan er det ofte med biologisk videnskab :)

Om efteråret eller på lune fugtige vinterdage kan man opleve, at stier og træstubbe i skoven pludselig dækkes af grøn slim. Det er glat og det smatter ud, når man træder på det.
Det er cyanobakterier - blågrønalger - der gror frem og som danner en tyk slimkappe omkring sig selv. Her er det Aphanothece, men andre cyanobakterier se ligesådan ud.


Dårlig mikroskopi. De bakterier er små!	Slim. Det er proteinstoffer der i deres struktur kan rumme masser af vand. Det bliver til tynde hinder, når det tørrer ud.


I sensommeren, især i fugtigt vejr, finder man geleklatter på bladene i nærheden af vand. Det er vårflueæg. Undertiden kan man se små larver i geleen. De regner ned med regnvandet og kæmper sig vej til vandet.

Blodregn

I skovlysninger kan man undertiden midt på sommeren finde pletter på bladene, der til forveksling ligner blod.
I tidligere tider har man opfattet denne "blodregn" som et tegn fra Gud, og man har bl.a. indledt hekseforfølgelser i den anledning. Det er jo ikke altid så let at regne ud, hvad Gud mener.
Mange flere af den slags myter kan løses her.

Pletterne skyldes udklækning af takvinger. Den røde væske er sommerfuglens første afføring - meconium - som sommerfuglen afgiver når den har forladt puppehuden.

Næsten alt larvens væv bliver genanvendt i sommerfuglen, men den smule, der ikke kan bruges opbevares altså i sommerfuglens tarm til efter klækningen. Puppen har intet numsehul. - På billedet er det sommerfuglen "Det hvide C", der netop er kommet ud af puppen.

Blomsters farveskifte

Naturens blå og røde farver skyldes ofte farvestoffet antocyanin (rødkål, røde høstfarver og blomster som blåklokke, ærenpris, viol, hortensia og kulsukker). Dette farvestof skifter farve efter surhedsgraden. Det er rødt i surt miljø og blåt i basisk. Derfor kan man give blå blomster røde pletter, hvis man dasker dem rundt over en myretue, så myrerne sprøjter myresyre på blomsterne. Se mere myre-farveleg her.
Nogle af disse blomster bruger selv dette farveskift som et signal til de beståvende bier. Umodne blomster uden pollen og nektar er røde - en farve de færreste insekter kan se - mens de modne blomster er blå.
Til højre er det kulsukkerblomster.


Om foråret (april - maj) ses ofte gule rande på vandpytter og i vandhuller. Det er pollen fra gran, bøg, birk og eg, som regnen har taget med sig ned. Senere - i juni - ses en tynd changerende oliefilm på vandhullerne. Den skyldes planteolie, som frigives, når pollen nedbrydes. - Altså ingen menneskeskabt forurening her.

Underlige knopper p� bladene

På undersiden af egeblade finder man ofte små runde kugler. Det er galler.
Man kan forsigtigt knække gallen over. I midten er et lille hulrum, i hvilket der enten ligger en lille hvid larve, en puppe eller en fuldt færdig galhveps. Galhvepsen gnaver sig ud af gallen omkring november, og efterlader et lille rundt hul.
Galæblerne indeholder store mængder garvesyre, og man kan bruge dem til at lave gallusblæk.
Der findes mange forskellige galler, som forårsages af forskellige insekter, som på den måde beskytter deres larver.

En anden slags galler er Ananas- og jordbærgallerne, som findes på rødgran. De skyldes grannålelus.

ovenfor ses en jordbærgalle som ny. Man kan se, at det er et fortykket ungskud.

Mærkeligt ser det ud. Små bundter pinde eller små grå poser sidder pludselig limet fast på vægge, blade eller stammer. Hvem er de skyldige?

Disse små beboelser er lavet af "sækbærere", som er nogle ganske små uanseelige sommerfugle. Deres larver bærer rundt på husene og limer dem siden fast for at forpuppe sig i dem.
De voksne hunner er vingeløse og forbliver i husene, hvor de opsøges af de vingede hanner.

Larvehuset til venstre er lavet af Lille sækspinder (Psyche casta), mens sækken herunder tilhører Cigar-sækbæreren (Taleporia tubulosa).

Gang i naturens hullemaskine?

Visne blade i skovbunden, med huller, som er næsten perfekt super-elliptiske. Hvem har dog klippet sådanne huller?

Det har såmænd "Nøjsomme møl" -larver (Incurvaria koerneriella).
Disse larver starter med at bo i miner i de friske blade, men lader sig så falde til jorden for at leve af de visne blade der. Her laver de små huse af udklippede blad-ellipser, som de bor i.
De er skovbundens vårfluelarver.
De voksne møl er små og meget uanselige - som det passer sig for et nøjsomt møl.

Småhuller

Andre huller i bøgebladene er ganske små, men de optræder til gengæld i næsten alle blade, lige fra udspring. Det er gnavehuller af bøgelopper, som er en lille snudebille. Eller er de de dovne storesøstre, der øver sig i at sy?

Hvis det er dyr, der klipper i bladene, hvem er det så der tegner på dem?

Det er små bitte larver, der gnaver en gang mellem bladenes over og underside. De laver miner.
Til venstre er det blade af Dunet gedeblad, der er mineret af Phytagromyza sp. - en minerflue.

Men der bliver også tegnet på sten og træ. Bøgebrænde ser ikke sjældent ud som det til højre, og sten har ofte lyse pletter med mørke streger imellem. Hvad er det?

De sorte streger er kampzoner mellem forskellige svampe. Lavsvampene slås om pladsen på stenen, og vedsvampene slås om det organiske stof i træet. De udskiller et tæt sort stof for at lukke hinanden ude. Det kaldes mycelieskjolde. I bøgetræet kan man se, at de to svampearter nedbryder træet forskelligt, så det får forskellig farve. Meget mere om svampe her.


Det er af samme grund, at gamle stubbe i skovbunden ofte er sorte. De sorte mycelieskjolde mellem svampene nedbrydes langsommere end træets ved, så de kommer til at ligge yderst. Man kan dog sagtens pille det sorte lag i stykker med fingrene.
VIDERE