|
Mangeløv og fjerbregne
|
|
|
Mangeløv
- Dryopteris |
|
|
|
I det tidlige forår, når bladene kommer frem men endnu
ikke har rullet sig ud, ligner de brune tænder. Rådyr
æder disse næringsrige, men temmeligt giftige, skud. |
|
|
Bredbladet mangeløv (Dryopteris
dilatata). |
Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) |
|
|
|
|
|
|
Skovens
tuedannende bregner er hovedsageligt forskellige arter af
mangeløv. Mest bredbladet mangeløv (Dryopteris
dilatata) og Alm. Mangeløv (Dryopteris filix-mas).
Bredbladet mangeløv har 3 gange fjersnitdelte blade med
ret brede afsnit, mens almindelig mangeløvs
blade er 2 gange fjersnitdelte og har ret smalle
afsnit.
På bladenes underside sidder de
mange sporehus-hobe, som den til højre.
De modne sporehuse er halvt dækket af et
slør. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Man kan dog
også finde fjerbregner (Athyrium
filix-femina) - til venstre. Denne bregne
ligner Alm. mangeløv, men dens blade er
finere og hele planten forekommer mere
elegant. Deraf navnet: filix-femina, den
kvindelige, hvor alm. mangeløv hedder
filix-mas, den maskuline.
Planterne kan
i øvrigt lettest kendes fra hinanden på
sporehushobene på bladenes underside. Se
nedenfor. |
|
|
|
Mangeløv med
nyreformede hobe |
- og
fjerbregnens aflange hobe. |
|
|
Når mangeløv og
fjerbregner danner
tuer, er det fordi de
har en lodret
jordstængel, som bladene
udgår fra. I
jordstænglen samles
næring, så bregnen kan
skyde hurtigt op om
foråret, hvor bladene
foldes ud som
"bispestave". De
næringsrige jordstængler
er giftige, men
om vinteren ædes de
gerne af rådyr, som
kan klare mosten. |
|
|
|
|
|
Andre karsporeplanter |
Padderokker |
|
|
Ulvefødder |
|
|
Andre |
|
|
|
|