 |
Ørnebregner
|
 |
|
Ørnebregne
(Pteridium aquilinum)
Store områder af
Ravnsholt Skov er dækket af ørnebregner.
Det er en meget aggressiv bregne, som på dårlig jord kan
udelukke alle andre planter og de fleste dyr.
Ørnebregnen udskiller bl.a. cyanid under opvæksten, og stoffet Ptaquilosid, som
er kræftfremkaldende, gør den
stærkt giftig for de fleste dyr. Der er også mennesker, der har
fået
udslæt af dens saft, men det kræver, at man får meget saft på
huden, hvis man f.eks. slår dem med kratrydder.
Samtidig gør bregnens tætte væv af
jordstængler i jordoverfladen det meget vanskeligt for andre
planter at spire op, hvor der gror ørnebregner. |
|
|
|
 |
|
En bladknop er to år om sin
udvikling under jorden, men kan så også skyde op til
over 2 meters højde på blot et par måneder. Disse to
billeder er taget samme sted i april og juni.
En vandring mellem de
mandshøje bregner er en eventyrlig oplevelse, og det kan ske
uden risiko.
Men mon her er dinosaurer? |
|
|
 |
 |
| Ørnebregnen kan dække store
områder, og da den visner helt ned om vinteren, ser
ørnebregnedækkede områder sådan ud om vinteren og i det
tidlige forår. |
Så ruller de nye blade sig ud på
bregnevis, som små knyttede hænder. |
|
 |
|
Men til sankt hans danser ørnebregnerne. |
 |
 |
| De snoede blade
danner de skønneste former. |
|
 |
 |
Ganske som
andre bregner har ørnebregner generationsskifte. De har
en kønnet generation med enkelt kormosomtal, som er
ganske lille - en forkim
- og en ukønnet generation, der danner sporer i
sporehuse. Det er den, vi ser.
Sporehusene sidder i kanten af de ældre blade. |
|
|
Andre bregner |
|
Andre karsporeplanter |
|
Padderokker |
 |
|
|
Ulvefødder |
 |
|
| Andre |
 |
|
|
|
