Anemoner

Hvid anemone (Anemone nemorosa)

Anemoner tilhører ranunkelfamilien. Vi har 3 anemonearter - hvid, blå og gul. Den hvide er den mest nøjsomme, og derfor den eneste vi finder på den dårlige muld i Ravnsholt Skov.
Anemonen vender altid kronen mod solen. Denne bevægelse skyldes plantehormonet auxin, som dannes på skyggesiden af stilken og får cellerne her til at strække sig. Det er nemlig svært at få varme nok til at modne frø i den kolde, korte blomstringstid, som bøgen tildeler den lille blomst. Den hvide krone virker imidlertid som en parabol, der samler varmestrålingen i frøanlægget.
  Nedenfor ses en anemone-frugtstand.  
     
   


 Anemonen spredes dog også i høj grad ukønnet via de forgrenede jordstængler. Derfor ser man anemoner vokse i kloner, det vil sige grupper af geneisk ens individer, som godt kan være meget forskellige fra klonerne omkring. Nogle har f.eks. meget lilla undersider på kronbladene, og ovenfor ses to kloner med meget forskellig bladfarve, og nedenfor til venstre to blomster, hvor både blomsterfarve og bladfarve er forskellig.
Nedenfor ses årsagen til at anemoner kan blomstre så tidligt, og også til at de danner kloner.
Anemonerne har næringsrige jordstængler, som forgrener sig vidt.
Denne jordstængel er opgravet i maj, og næste års planter er allerede klar.
Mange dyr efterstræber de næringsrige stængler om vinteren, så anemonerne danner gift i stænglerne. Dyr som rådyr kan dog tåle giften i mindre doser.
Sådan ser de hvide anemoner ud i januar. De små skud er klar til at spire hurtigt op, så snart foråret kommer.
Især et stykke ind i maj ser man anamonekloner, der har samlet meget violet farve.
Anemonen oplever ofte snefald. Det skader ikke den seje lille blomst.
Anemonen er giftig, men frygt ikke. Den smager meget skarpt og indbyder ikke til overdreven indtagelse. Overtro og anemoner se her.

Som mange blomster lukker anemoner sig om natten for at beskytte frø-anlæggene. Dette sker ved at cellerne på kronbladenes ydersider strækker sig. Om morgenen er det så cellerne på indersiden, der strækker sig. Alt i alt bliver blomsten større og større under blomstringen.
  Anemoneblomsten er ganske simpel og primitiv, som alle ranunkler. I midten sidder mange frugtanlæg med støvfang og udenom sidder masser af støvblade med gule støvknapper. Yderst 5 hvide kronblade. Ingen bægerblade.  
     
  Ikke sjældent ser man anemoneblomsterne fulde af de små mærkelige oliebillelarver.  
Der er også svampe, der er knyttet til anemoner.
Rustsvampen Tranzschelia anemones Anemone knoldskive, som snylter på anemonens rodstængel.
Gul anemone (Anemone ranunculoides)
Den smukke gule anemone (Anemone ranunculoides) kræver fugtig næringsrig muld, og den ses kun få steder i Allerød, hvor jorden generelt er ret dårlig. Jeg har set den i Krogenlund og i Høvelte skov.
Blå anemone findes ikke vildtvoksende i Allerød.
Blå anemone (Hepatica nobilis)
Den smukke Blå anemone har vi næppe vildtvoksende i Allerød. Den kræver muldrige skove og jorden er generelt ikke særlig god her. Disse Blå anemoner er fra Suserup skov ved Sorø.
Den blå anemone blomstrer allerede i marts, før de andre anemoner.
Bladene er lappede som en lever, så ifølge signaturlæren skulle den bruges mod leversygdomme. Den er dog giftig som de andre anemoner.
Dansk forår, når det er bedst.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet Tilbage til planter