Bævresvampe

Bævresvampe - og andre bævrende svampe.

Bævresvampene er underlige vingummiagtige svampe. De fleste finder man sidst på efteråret og om vinteren. De tørrer ind til seje hinder i tørt vejr, men bliver géléagtige igen efter regn.

Alm. bævretop (Exidia nigricans) ligner krøllede vingummier. Eller Gajoler. På engelsk hedder den "Witches' butter" - heksesmør. Denne svamp er meget almindelig på døde træer. Her sidder den på bøgebark. Nedenunder den sidder hårde kuljordbær.
Bævretoppen smelter ofte sammen til store plamager, som nedenfor.

Ege-Bævretop (Exidia glandulosa) er noget større og har en nupret underside (billedet til højre). Den findes på forskelligt løvtræ, ikke kun eg. Hvis det sene efterår er meget vådt, kan man opleve at grene i skovbunden nærmest eksploderer i disse vingummiagtige svampe.

Gran-bævretop (Exidia pithya) danner sammensmeltende hinder på gran. Almindelig.

Hvidlig Bævretop (Exidia thuretiana). Starter som mindre klatter, men gror ofte sammen til større plamager, som kan blive laksefarvede i midten. Englænderne kalder den "White brain" - hvid hjerne.

Klar bævretop (Exidia nucleata) med hvide kerner. Den kan godt være laksefarvet, men de hvide kerner i den klare gelé er karakteristisk.

Judasøre (Auricularia auricula-judae) findes mest på hyld. Disse judasører er set nedefra.
Denne svamp skulle ifølge overleveringen første gang være vokset frem dér, hvor Judas øre ramte den hyld, som forræderen hængte sig i. Judasøre kan spises, f.eks. i supper eller strimlet i ris. Oplevelsen ligger mere i den særegne bruskede konsistens end i smagen, som ikke er ret kraftig. Svampen kan ikke steges. Se nedenfor.

Hvis man lægger judasøre på panden, svulmer den op som en ballon. Når der går hul på den, kan den hoppe højt i vejret. Efter stegningen er svampen uspiselig!


Judasøre kan tørre helt ud i tørt vejr, for atter at vækkes til live i regnvejr. Tit bliver den algebegroet med alderen.

Liden guldaffel (Calocera cornea) - gror på træ. Oftest er det enkelte tutter, som ovenfor, men af og til bryder mange småtutter ud gennem barken samme sted og danner buketter.

Alm. Guldgaffel (Calocera viscosa) - ovenfor - er tit almindelig i bunden af granskoven. Den gror på begravede pinde. Den kan se meget forskellig ud, men den tætte ovenfor til højre er nu usædvanlig.


	Gul Bævresvamp (Tremella mesenterica) vækker tit opsigt, når man støder på den på visne grene i vinterskoven. Den ligner vingummi, men den kan ikke spises. Den er almindelig. Det er også den nedenfor. Den snylter på arter af voksskind, men man kan sjældent se svampen, den snylter på.

	Der var engang en bøgekvist, som satte mange bog og læser man i bøger, kan man blive meget klog Og li'som grene vokser, når de sætter nye skud kan grene, der er kloge, lade hjernen vokse ud. Se denne lille grenstump, som ku' blade i en bog den viser stolt sin hjernebark - den er da også sjov! Hvem ved, hvad ved kan vide? Kan man ha' træ som ven? Har man en krøllet hjerne, hvis man digter om en gren?

Bævresvampe er fulde af gele. Man kan tage dem ind og lægge dem til tørre. I et tørreskab tager det kun et par timer at få dem til at svinde ind til nogle hårde tørre hinder. Lægger man dem i vand, suger de på et par minutter vand igen - og de er levende endnu.

Nogle bævresvampe er meget hjernelignende. Kruset bævresvamp - nedenfor til venstre - hedder på engelsk "leafy brain" (bladet hjerne) og Gul bævresvamp "yellow brain" (gul hjerne).

Gul bævresvamp vokser frem om vinteren, når vejret er mildt og fugtigt. Den lever parasitisk på myceliet af forskellige arter af voksskind.

Kæmpe-bævresvamp (Phaeotremella frondosa) på løvtræ.

Pile-bævretop (Exidia recisa)


	Der findes også bævresvampe, som er ganske små. Her til venstre er det Tremella simplex eller T. mycetophiloides, der ses som hvide pletter på skivesvampen Orange skiveskorpe, som selv er en ganske lille svamp på ædelgran.

Den meget hjernelignende Fyrre-bævresvamp (Tremella encephala) snylter på Blødende lædersvamp. Dens videnskabelige navn betyder bævrende hjerne.

Tremella globispora. Den er lille. Her på en kirsebærgren. Den snylter på arter af Diaporthe, som her ses som de sorte prikker. Det indsatte billede er de sjove bacidier under mikroskop.

Bævretand (Pseudohydnum gelatinosum) gror på nåletræsstubbe. Den er ganske geleagtig, men på undersiden har den forøget den sporedannende overflade med en masse små hvide pigge.
Men det er altså ikke en pigsvamp. Denne svamp har blot fundet samme løsning på udfordringen med at gøre overfladen så stor som muligt. Til venstre ses piggene.

Smuk bævrehinde (Exidiopsis effusa). Bævrehinden dækker barkløse bøgegrene med et dugget gélélag. Det er en vintersvamp. Når man trykker på den, forsvinder duggen. Denne svamp sættes i forbindelse med fænomenet "nisseskæg" eller "håris".

Almindelig Tåresvamp (Dacrymyces stillatus) findes på rådnende træ. Den er meget almindelig.


Dacrymyces lacrymalis	Dacrymyces lacrymalis flercellede sporer

Sæksporesvampe, der bævrer:

Afsmittende topsvamp (Phaeobulgaria inquidans), som giver sorte fingre, bævrer også, men den er ikke i familie med de andre bævresvampe her på siden. Det er en sæksporesvamp, hvilket betyder, at sporerne dannes på en helt anden måde end hos de andre svampe, som er basidiemyceter. En del svampebøger har ikke sæksporesvampe med.
Afsmittende topsvamp kan være særdeles udbredt på forholdsvis friske stammer og store greme af løvtræ.

Afsmittende topsvamp - med krater :)

De to svampe nedenfor er også sæksporesvampe.

Bleg bævreskive (Neobulgaria pura), på løvtræ.

Violet bævreskive (Ascotremella faginea) ligner en hjerne.

Kølle-bævrerust (Gymnosporangium clavariiforme) er ikke en bævresvamp, selv om den bævrer! Det er en rustsvamp, og dem kender man ellers bedst som rustpletter på frugter og blade. Men bævrerusten danner bævrende, kølleformede bevoksninger på enebærgrene. Den har imidlertid værtsskifte - skifter værtsart - og findes i en mindre påfaldende form på blade af tjørn. Se mere om rust her.