Svampe som giver plantesygdomme

Rustsvampe (Urediniomycetes)

Grankoglerust (Pucciniastrum areolatum) er også en sær svamp, som man ind imellem finder på rødgrankogler. Rustsvampe er snyltende svampe, som normalt skifter mellem forskellige værter. Grankoglerust danner også pletter på blade af prunusarter (kirsebær, blomme, slåen).
Her er et par andre arter af rust.
Nedenfor og til højre er det Kølle-bævrerust (Gymnosporangium clavariforme). Den danner store bævrende, orange, vingummiagtige frugtlegemer på enebær.
På blade af tjørn og pære bliver det kun til rustfarvede pletter.
På forskellige arter af rosenfamilien - her en tjørn - kan man finde Gymnosporangium clavipes, som danner denne brune filt på frugterne. Den har værtsskifte med nåletræer.
   
 
Ovenfor kronrust (Puccinia coronata) som den ser ud på tørst. Denne rustsvamp gror også på byg, hvor den er en alvorlig plantesygdom. Men det er nogle søde små kroner. Rosenrust (Phragmidium mucronatum)
Nælderust (Puccinia urticata) på brændenælde. Til højre kan man se de mange små fine kroner i forstørrelse.
På anemoner kan man finde denne rustsvamp, som hedder Tranzschelia anemones. Til venstre bladoversiden til højre undersiden.
 

Rådne æbler, ferskner og kirsebær. Små grå knopper i rækker. Så er det svampen Monilia fructigena.

Det man ser er dog ikke svampens frugtlegemer. Det er et stadium af svampen, hvor den ikke danner frugtlegemer, og altså ikke formerer sig kønnet. En anamorph. Den kan dog sagtens formere sig. I de små grå puder dannes millioner og atter millioner af ukønnede sporer (konidier), som kan inficere andre frugter.
Denne svamps kønnede stadie - teleomorphen - er vildt sjælden. Det er en knoldskive (Sclerotiniaceae fructigena).
Der findes svampe, hvor man slet ikke kender den kønnede form, og så har man problemer med at anbringe svampen systematisk, da systematikken bygger på frugtlegemernes udformning. Den slags svampe kaldes imperfekte.
I dag, hvor man bruger DNA-analyse, kan man begynde at få disse svampe på den rette hylde.
Sådanne hvide plamager på blade skyldes meldug-svampe (Erysiphe). Svampene danner et netværk af hyfer på bladene og sender hyfer ind i bladenes overfladeceller hvor de suger plantesaft. Planterne dør ikke af det, men de svækkes og ser syge ud.
Meldug-svampene danner runde, lukkede fruglegemer (cleistothecier), med sjove, krøllede fangarme.
Heri dannes sporerne i asci, hvilket viser at meldug er ascomyceter.
 
 
Fangarmene gør det lettere for vinden at få fat i frugtlegemerne og føre dem til nye planter.
Cleistothecierne til højre er revnet, så asci med ascosporer kan ses.
De almindelige heksekoste, som man ser på Dunbirk skyldes en sæksporesvamp. Den hedder Taphrina betulina.

Andre arter af Taphrina laver galler og gevækster på andre plantearter. Som Taphrina pruni (blommepung) nedenfor, der omdanner stenfrugter som blommer, slåen og hæg til deforme, hule "punge". Disse svampe danner ikke frugtlegemer, men danner sporerne på overfladen af den inficerede vært.
Nedenfor ses blommepunge på slåen og hæg.

På ellekogler kan man finde Elletunge: Taphrina amentorum
Også ferskenblæresyge skyldes en Taphrina-art.

Denne svamp angriber næsten kun ferskenblade, der står for koldt. Har man en espalieret fersken, angribes de grene, der stikker ud fra væggen.
Hvis knopperne på rhododendronbusken ser sådan ud, skyldes det svampen Briosia azalea.
Denne svamp får mulighed for at angribe knopperne, når den smukke lille Rhododendroncikade skærer huller i knopperne for at lægge æg.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe