|
|
Ådselsgraverens graveben. Den er helt
utrolig effektiv til at få gravet mindre
ådsler ned. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Herover ses Skovådselraver (Nicrophorus
investigator). Denne bille nedgraver mindre ådsler som føde for sine
unger. Der findes flere arter af ådselsgravere.
Bemærk de mange
mider, der kravler rundt på billerne. De har fundet en
fiks måde at blive transporteret fra ådsel til ådsel. De snylter ikke på
billen, men kors hvor må de være irriterende.
Til
venstre ses dens avancerede antenner, som gør
den i stand til at lugte et ådsel på
kilometers afstand. Præcis hvorfor de ser
sådan ud ved vi ikke, men der er garanteret en
mening med det. Der findes mange forskellige
sanseorganer forskellige steder på antennerne. |
|
|
|
|
|
|
|
Larve af ådselgraver. Det er ikke én man
støder på. Den bor i jorden med sit ådsel. |
|
|
|
|
Ofte kommer flere ådselsgravere flyvende til et mindre ådsel
(mus, småfugl e.l.) og de starter straks med at grave under
ådslet, så det synker ned under jorden. Det er vigtigt, for
hvis spyfluer når at lægge æg, vil deres unger, maddiker,
hurtigt æde alt kødet. Derefter gnaver ådselsgraverne håret
af ådslet, så det er klar til æglægning, og så er de
pludselig ikke gode venner længere! - Kun et enkelt par
ender med at lægge æg på toppen af kødklumpen. |
|
|
|
|
Rødbrystet
ådselsbille (Oiceoptoma thoracicum). Denne bille er meget
almindelig på døde dyr. |
Hvor man ofte ser mange. Og hvor de
parrer sig og lægger æg. |
|
|
- og sådan ser larven ud. |
|
Ådslet behøver ikke være stort. Her er
det en død vandkalv. |
|
|
Phosphuga atrata - snegleådselsbille
- lever af snegle. Den er almindelig og man finder den tit i dvale
under bark om vinteren. |
|
|
|
|
Her er den i gang med en
Håret snegl. Dens
hoved er slankt, så det nemt kan stikkes ind i
snaglehuset. Den lugter grimt. |
|
|
|