Smældere

Vi har omkring 70 arter smældere i Danmark. Der ret nogle ret ens, bådformede biller, som har cylindriske larver. De er forsynet med en spøjs klikmekanisme, der kan få dem til at springe i vejret, hvis man lægger dem på ryggen.
Smælderlarver ligner melorme, og de er almindelige i jorden og i frønnet træ. Enkelte kan gøre skade ved at æde rødder og knolde (kartofler), og det hænder også at man finder disse larver i svampe. F.eks. kantareller, som ellers ikke angribes af larver.

Der skal specialister til at bestemme de fleste smælderarter, men enkelte er ret karakteristiske.
 
Nedenfor er det en Almindelig sirsmælder (Denticollis linearis), som er ganske nydelig - for ikke at sige sirlig. Det er dens larve nedenunder.

 

Larve af sirsmælder.
Musegrå smælder (Agrypnus murinus) ses ofte oppe i vegetationen.
Her ovenfor er det en Ampedus tristis, hvis forreste del af dækvingerne er røde.
Og endnu en Ampedus. Formodentlig Rød skovsmælder (Ampedus cinnabarinus). Der er mange arter og de er ret svære at adskille fra hinanden.
 
Ampedus pomorum - til højre hun forrest.
De flyver rundt i maj.
Ampedus balteatus med mørk bagende.
Om vinteren ligger skovsmælderne i dvale i hulrum i træ.
Smældere kravler ofte rundt i planterne, så de er ret synlige.

Kamhornet smælder (Ctenicera pectinicornis) er en flot stor kobberfarvet smælder, der flyver rundt om foråret, på steder hvor græsset gror højt.

Det er hannerne, der har de kamformede antenner. Kammene gør antennernes overflade større, og giver dermed plads til flere lugteceller. Hannerne bruger antennerne til at lugte sig frem til hunnerne.

Billen til venstre er en hun.


Man kan lege cirkus med smældere. Læg dem på ryggen i håndfladen. Når de krummer sig bagover, kommanderer man:

"Hop!".

Det skulle være mærkeligt, om billen ikke parerede ordre.

Billen bruger en tap på forbrystets underside. Den tap passer ned i en fure på næste led. - Når billen krummer ryggen bagover, anbringer den tappen i spænd på furens kant. Når tappen så falder ind i furen, springer billen i vejret med et smæld.

Billederne herunder er links til diverse billegrupper.
Træbukke Løbebiller Torbister Skyggebiller Rovbiller Ildfluer
Smældere   Snudebiller Vandbiller Mariehøns Bladbiller Barkbiller Ådselsbiller  Blødvinger Oliebiller Malakitbiller Andre
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden