Alm. oldenborre (Melolontha melolontha),
voksen og larve. |
|
|
|
Torbisterne er nuttet udseende biller, som er hyggelige at have kravlende i
hånden, men larverne lever ofte af planterødder og kan optræde som skadedyr.
Før pesticidernes tid var der således sat pris på oldenborrehoveder, og
billerne blev indsamlet i enorme mængder. I 1887 blev der således indsamlet
omkring 5 milliarder oldenborrer. De såkaldte oldenborreår falder hvert fjerde år, fordi larverne normalt er fire år om
deres udvikling. Så et godt år for oldenborrene betyder endnu et godt år 4
år senere. Den største skade gjorde larvere, ved at æde rødder på
korn og andre afgrøder. De voksne åd til gengæld bladene af egetræerne,
så de lavede kuk i årringene.
I min bardom i 60'erne var de stadig almindelige, men vi samlede dem nu
kun for sjov. Vi kaldte dem for buljiggere!? |
Nedenfor ses Almindelig
oldenborres fine antenner, som kan slås vifteformet ud.
De er størst hos hannerne, som bruger dem til at lugte
sig frem til hunnerne. |
|
|
|
|
|
Sankt hans
oldenborre (Amphimallon solstitiale) er også en ret stor bille
at få i håret, når de sværmer i skumringen. Den er dog lidt
mindre end Almindelig oldenborre og forbrystet er lyst og den
flyver hele sommeren. |
|
|
Nedenfor ses nogle
mindre oldenborre arter. Til venstre den lille natoldenborre (Serica
brunnea), som ofte flyver mod lys. De to andre er begge klitoldenborre,
som findes ved kysten. Denne art varierer meget i farve. |
|
Gåsebiller (Phyllopertha horticola)
er små langhårede højglanspolerede oldenborrer - og de ligner små
humlebier, når de sværmer rundt i solen omkring 1. juni, når vejret er
varmt, men man kan
let fange dem med hånden. |
Gåsebillelarve. Den lever i
græsdækket jord og æder græsrødder. Oftest rigtigt mange sammen,
så græsset kan tage skade! |
|
|
|
|
|