Pindsvinet (Erinaceus europaeus) er en insektæder, og den
har små spidse tænder. Den lever mest af
orme og snegle.
Pindsvinet er aktivt om natten, men da
det er godt beskyttet af sine spidse
pigge, er det ikke et særligt sky dyr.
Desværre beskytter piggene det ikke mod
biler, så pindsvinet er ikke mere så
almindeligt, som det har været.
Pindsvinet får først sine unger midt på
sommeren.
Pindsvinet har en stor muskel under huden på
hele rygsiden. Når denne muskel trækker sig
sammen, danner pindsvinet en kugle med pigge
over det hele. Hoved, ben og den bløde
underside bliver skjult inde i kuglen. Kun
få dyr kan æde pindsvin. Grævling og Stor
hornugle klarer det. - At ræven skulle kunne
få pindsvinet til at åbne sig ved at tisse
på det er en
myte. Den er skabt som en
bekræftelse på rævens snedighed, men det
passer altså ikke.
Sådan et rodet
komposthjørne i haven er lige hvad pindsvin
sætter pris på. Bunker af grene og blade er
langt bedre end indkøbte pindsvinehuse.
Pindsvin parrer sig
først i juni eller juli og får unger i
august. Det er almindeligt at hannen render
efter hunnen længe, før hun giver efter.
Kurtisering.
Det er hunnen, man kan høre.
Hun afviser, men hannen
giver ikke op.
Her er en rigtig pindsvineparring. Ikke
noget med bug mod bug, som Aristoteles
ellers mente måtte være måden. Bare meget
forsigtigt. - Ungerne fødes en måneds tid
senere, med helt bløde pigge.
Nærmere beskrivelse af
hvordan man laver sine egne
små pindsvin findes
her.
Pindsvineungen her havde mistet sin mor. Man
kan godt opflaske sådanne små. De skal have
modermælkserstatning til killinger. Det kan
købes på apoteket sammen med små
sutteflasker. - Men hvis du ikke har hele
dagen til rådighed til at give flaske, så
henvend dig til en plejestation.
Pindsvinevenner har sådan nogle.
Hvis
man har et pindsvin i haven, og gerne vil forkæle
det, kan man fodre med kattemad.
Pindsvinet ligger i dvale hele vinteren.
Hvis du vil lave dine
egne pindsvin, kan du prøve at klikke på billederne
til højre.