Blødere poresvampe

Birkeporesvamp (Piptoporus betylinus) er meget almindelig på død birk. Hvis den spirer frem på oversiden af en stamme, kan den imidlertid en tid se ganske ejendommelig ud.

Birkeporesvampen er ret blød, men meget sej.

Undersiden af en birkeporesvamp med små pigge mellem porerne.
Unge birkeporesvampe er ganske bløde og velegnede som nålepuder. De skulle forhindre nålene i at ruste. Man kan lave søde små pindsvin, hvis man giver svampene hoveder og ben af træperler sat på tandstikker.

Rødlig okkerporesvamp  
Rødlig okkerporesvamp (Hapalopilus rutilans) er en ret blød poresvamp, som egentlig ikke ser ud af noget særligt, men hvis man drypper lidt basisk væske på den, som f.eks. afløbsrens, så skifter den magisk farve til klart lysviolet. - Den er eftertragtet af plantefarvere, som kan farve deres garn violet med denne svamp.
De næste poresvampe er bløde som unge, for senere at blive seje som læder.
Gran-tjæreporesvamp (Ischnoderma benzoinum) Løv-tjæreporesvamp (Ischnoderma resinosum)
 
     
  Tjæreporesvampene sveder brun væske under vækst. Gran-tjæreporesvampen gror næsten kun på nåletræ, men den til venstre groede nu på birk. De to arter kan kendes fra hinanden på lugten. Gran-tjæreporesvampen lugter af mel, mens løv-tjæreporesvampen lugter syrligt.
Porerne er meget små.
 
     
 
  Hos begge disse svampe fortsætter porelaget et godt stykke nedenfor hatten, helt tilvokset træet. Løv-tjæreporesvamp er sjælden. Den ovenfor gror på en stamme i Suserup Skov, svampen nedenfor er fundet i Ravnsholt.  
   
 
 Række sejporesvamp (Antrodia serialis) er almindelig på granstammer.
 
 
Svovlporesvamp (Laetiporus sulphureus) - en af de få spiselige poresvampe. Den lyser op på løvtræ-stammer allerede i juni.
Svovlporesvamp skæres i skiver, vendes i mel, æg og rasp og steges gylden i olie. Den smager som saftig kylling. Den er virkeligt velsmagende, men undgå svampe på eg. De er bitre.
Pudeporesvamp (Gloeophyllum odoratum). Lugter godt, men er ikke spiselig.
Brunporesvamp (Phaeolus schweinitzii). Ung og gammel. En meget svampet svamp. Den kan bruges til farvning af garn. Haten er meget blød og kan nemt brækkes over. Porerne er labyrintiske. 

Kødporesvampe er ganske bløde og våde. Her er det Bitter kødporesvamp (Postica stiptica). Den har tykt porelag og lugter syrligt. Mest på gran.
 
Blålig kødporesvamp (Postia caesia) er blød og lugter syrligt. Støvende kødporesvamp (Postia ptycogaster) er ret speciel, da den findes både i en kønnet og en ukønnet udgave.

Postia ptytogaster ukønnede stadium har en bedragerisk lighed med en myx.
Den ukønnede udgave er lodden og pudeformet og danner masser af lyst kanelbrune konidier ("sporer" med fuldt kromosomtal). På undersiden af disse puder dannes undertiden porer, i hvilke der dannes rigtige sporer. - Læs om svampesex her.

Kæmpeporesvamp - eller kæmpe knippeporesvamp (Meripilus giganteus). Findes ret almindeligt ved foden af gamle bøge. Den er ret blød og fibret og kan blive enormt stor. Man skulle kunne spise de bløde kanter.

Andre poresvampe  

Tykke og træagtigt hårde Tykke men blødere Tynde og taglagte Med labyrintporer Stilkede
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe