Vandkær - Hydrophilus

Vandkærer er vandbiller ligesom vandkalvene, men de to grupper er ikke nært beslægtede. Det mærkelige navn "vandkær" er en direkte oversættelse af det videnskabelige navn Hydrophilus: den der elsker vand.

Vandkærene opbevarer luft på undersiden af bagkroppen, hvor den danner et sølvskinnende lag. Når luften skal udskiftes svømmer vandkæren op til overfladen og lægger nakken i vandskorpen. Luften udskiftes så gennem en kanal dannet af antennernes køller og hår på hovedets sider.

Vandkærer svømmer ikke så godt som vandkalve, og deres larver er ret plumpe og kedelige at se på.

Mellemstor vandkær.

Mellemstor vandkær (Hydrochara caraboides), voksen og larve. Larven lever mest af snegle. Den tager fat i sneglene med sine store kæber og løfter dem op af vandet, før den gylper fordøjelsesvæske ud over dem og sluprer dem i sig. Larven svømmer dårligt og findes på ganske lavt vand.

Hydrophilus aterrimus er den ene af vores to store arter af vandkær. Det er en meget flot og skinnende bille med en sjov levevis. Den kan blive næsten 5 cm lang, hvilket virkelig er stort!

På undersiden har denne bille ligesom en skillevæg, der ender i en lang pig. Denne anordning tjener formodentlig til bedre at fastholde luftdepotet under bugen. Bugen er også ganske håret.

Vandkærens antenner er stærkt omdannede. De bruges ikke længere som sanseorganer, men bøjes sammen og lægges mod siden af hovedet, hvor de danner en kanal når luften på bugen skal udskiftes.
Antennernes funktion er erstattet af mundpalperne. Det er sanseorganer, som de fleste insekter er udstyret med, men som normalt ikke er så vigtige som antennerne.

Vandkær-hannen har sjove fødder. Han bruger de forstørrede forfødder til at fastholde hunnen under parringen. - Det er ikke let at holde på partneren, når man er en meget glat, hvælvet bille - i vand.

På bagbenene er en bræmme af svømmehår.

Hydrophilus bygger en fantastisk kokon til sine æg under et flydeblad. Ofte af svømmende vandaks. Kokonen har en "skorsten", som rager op over vandet, og som forsyner ægene med ilt. Når larverne kommer ud af kokonen er de ret store. Over en centimeter lange.

Nedenfor ses kokonen. Hullet under skorstenen er et tyndvægget sted, hvor larverne kravler ud.

Til højre ses skorstenen, som den stikker op fra under et flydeblad. Dens formål er at sørge for ilttilførsel til æggene under deres udvikling.

Nedenfor til højre en nyklækket larve.


	Her er det en fuldt-udviklet larve - klar til forpupning. Ikke denne verdens eleganteste væsen.

Den udvoksede larve i sin hule.

Når larven har ædt en masse snegle og er udvokset, går den på land og graver sig en lille, rund hule, i hvilken den forpupper sig. Puppen ser herlig ud. Den har horn og torne langs kropssiden, hvilket betyder, at den ikke ligger direkte på jorden. Det beskytter den sandsynligvis mod svampeangreb.
Den ligger med hovedet nedad i puppehulen.