Dyrespor

Ædespor i skoven - efter rovdyr
I skoven findes ofte spor efter nogen, der har fået noget at spise, og som har ladet resterne ligge. Her på siden kan man måske finde ud af, hvem det er, der har været på spil.

I skoven findes ofte bunker af fjer, hvor rovfugle eller ræve har indtaget deres måltid. Til venstre er det duefjer, til højre solsortefjer.

Hvis fjerposerne er hele, som det ses til venstre, er det en rovfugl - normalt due- eller spurvehøg - der har plukket fuglen. Er fjerposerne bidt over, er det ræven, der har været på spil. Til højre er det en mus, der er blevet plukket. Det er høgens værk. Den spiser næsten kun fugle, men fanger den en mus, bliver den behandlet som en fugl - og omhyggeligt plukket.

Undertiden finder man flere rester efter rovfuglenes måltid. Dueknogler. Dybe næbbid i brystbenet viser at en rovfugl har spist her. Et helt dueskelet kan ses her.

Når rovfugle og kragefugle æder frøer tidligt om foråret - eller sent om efteråret - efterlader de æggestokke med æg. Æggene er nemlig omgivet af gelé, som svulmer ubehageligt op i maven, hvis den bliver spist. Disse rester kaldes stjernesnot. Klatten ovenfor til venstre er helt frisk, så man kan stadig tydeligt se æggelederen, senere sprænger geléen det hele, så det bare er klumper.
Nedenfor ses en død frø, som er åbnet, men hvor rovfuglen er blevet forstyrret inden æggene er blevet pillet ud.
Ildere spiser også mange frøer og fjerner også æggelederne. De efterlader dog ikke så mange æg, for de bliver ofte slikket op.
 
     
  Ilderen her er taget med et automatisk vildtkamera.
Ildere i Danmark lever mest af padder, mens de i England mest æder kaniner.
 
     

 
I skoven finder man ikke sjældent æg, som ser ud som dem ovenfor. Så er reden blevet plyndret. Ofte af skovskader. Det højre æg - et gåseæg - har dog mærke efter hjørnetænder, så her er det nok en mink, der har været på spil.
Det undrer tit, når vi finder andeæg dybt inde i skoven, men gråænderne bygger ikke sjældent rede langt væk fra vandet for at undgå rovdyr. Når æggene så er udruget, traver andemor tilbage til vandet med ællingerne i hælene.

Uglegylp findes lettest om vinteren i høj granskov. Gylpet er altid fyldt med knogler. Mangler knoglerne, kan der være tale om gylp fra rovfugle, da deres mavesyre opløser knoglerne.
Det grå i gylpet er musehår. Til højre et fint lille musekranium fra gylpet.

I de fleste gylpboller kan man finde et musekranium. Som regel er baghovedet dog knust, for på den måde dræber uglen sit bytte. Fortænderne i undermunden er rodåbne og strækker sig igennem hele kæben. På billedet i midten ses nederst sådan en lang tand.

Til venstre ses også et spor efter uglens måltid, aftegnet i sneen.
Musen kom hoppende ind fra venstre.
Den fløj derfra.

 

Grævlinger efterlader mange spor. Ovenfor til venstre har de gravet en myretue ud for at finde pupper, og til højre er det snudespor, når de graver i jorden efter orme og insekter. Den slags huller er meget udbredte omkring grævlingegrave.
Blodspor i sneen og de sørgelige rester af et rådyr.
Her har ræven holdt ædegilde, men den har ikke selv nedlagt rådyret. Så stort et dyr kan ræven slet ikke klare.
Rådyret er blevet ramt af en bil, og har slæbt sig ind mellem granerne i vejsiden. Her er det blevet fundet af den vintersultne ræv.

Hyppigst sætter ræven dog ædespor som dem nedenfor, hvor den har fået fat i en spændende affaldspose og har undersøgt indholdet...
Det er derfor man ikke sætter fyldte affaldsposer foran Vestre Hus!

Andre spor
Fodspor Ædespor Ekskrementer Bosteder Kranier Andet
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden Tilbage til dyrespor