Dyrespor

Ekskrementer i skoven

Efter pattedyr Efter fugle Efter andre

Dette er mosegriselort. De er lidt større, men også runde i enderne.

Her er stien foran en markmus hul tæt belagt med små muselorte.

 
Indtørrede muselorte, som de ser ud, når man finder dem indendørs.
Hvis de afrundede muselorte når op i 1½ centimeters længde, så er der tale om rotter. Rotter lægger altid deres ekskrementer på deres stier langs vægge og hegn. Rotter går nødigt ud i det åbne.
Her har en mus lagt en lille pølle midt i maden. Det er en svamp, den har været ved at spise.
Egernlort ser næsten ud som rottelort, men de ligger spredt i skovbunden og er ikke sådan at finde.

Men hænger muselortene højt oppe på murstenene som her, så stammer de fra flagermus. Disse hænger på skovløberhuset ved Vestre Hus.
Til højre er flagermuselortene blevet fanget i et spind af husedderkop under indflyvningshullet. Ofte er det alt, man kan få øje på, hvis man har flagermus under taget.
Ekskrementerne består af masser af hudskeletter fra de insekter, flagermusene lever af.
Ræv

Ræv, som har spist fuglefrø - sikkert mejsebolde.

Ræv, som har spist kirsebær.

Rævens efterladenskaber kan se meget forskellige ud, for ræven lever af lidt af hvert.
Rævelortene herunder er fulde af musehår og de kan minde om uglegylp. De ligger dog næsten altid på træstubbe eller andre forhøjninger, da de fungerer som territoriemarkeringer; og de er tilspidsede i den ene ende.
I modsætning til uglegylp bør de ikke undersøges nøjere, da nogle af rævens parasitter kan overføres til mennesket. Der er heller ingen knogler i da de opløses i rævens fordøjelsessystem.

Denne ræv har spist noget med pels.

Denne ræv har fået blodigt kød. Det gør afføringen sort.

Ræv med dårlig mave.

 

Her har ræven brugt et muldvarpeskud.

Som sagt kan ræven godt lide at markere høje steder, men den vover nu kun at bruge en skovmyretue om vinteren :-)

MINK
Mink, som er undsluppet fra minkfarme, er desværre blevet en del af den danske natur, selv om der er tale om et amerikansk dyr. - Rovdyr har i almindelighed tilspidsede, og ret klamme, ekskrementer.
Hvis man kigger godt efter, kan man se, at den spidse ende til højre er fuld af små knogler. Minken nedenfor har spist biller.

Minken bruger ofte deciderede latrinpladser, hvor den i løbet af vinteren kan anbringe stakke af ekskrementer. Når de har ligget i den danske regn i nogle uger, er der kun knogler og fiskeskæl tilbage.
PINDSVIN
Denne pølle er lavet af et pindsvin. Ret typisk at finde den sådan midt på græsplænen.
 
 
Rådyr

Rådyrlort (fald)
Rådyrekskrementer ser også forskellige ud, alt efter hvor friske de er - og efter hvad dyret har spist. De kan være brune eller sorte og mere eller mindre sammenhængende. Som helt friske er de omgivet af en glinsende hinde.

Om vinteren finder man ofte fald i rådyrets spor. Af og til kan man finde betydelige bunker. Rådyrlort kan minde om lakrids. - Kender I historien om Theodor? Ellers læs den her.

Kronhjort

Kronhjortens lorte ligner rådyrets. De er bare en del større.

 

Hest. Her er ikke noget at være i tvivl om. Disse efterladenskaber er fra en hest. Hestepærer.
Grævling
Grævlingen graver ofte et lille hul, som regel i nærheden af hulen, og bruger dette hul som latrinplads.

Urin ses kun om vinteren, hvor det kan ses i den hvide sne. Her har en grævling tisset foran sin hule.

Til venstre nogle grævlingelorte. Grævlingens kost er meget blandet, men består mest af regnorme. Der kan dog også være hår i afføringen.
Hare


Haren laver små faste, tørre, runde, lidt fladtrykte kugler, ganske uden lugt. De ligger spredt der, hvor haren har spist.
 

Faktisk producerer harerne to slags ekskrementer, men den bløde slags ser man aldrig, for dem æder haren direkte fra numsehullet. På den måde kommer føden to gange igennem fordøjelsessystemet, og det er godt, når man æder noget temmelig ufordøjeligt, som græs og bark. En stor del af fordøjelsen klares af mikroorganismer, som harerne har i deres meget store blindtarm.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden Tilbage til dyrespor