Ægte mus

 
     
  Vestre Hus er rig på mus. Ude såvel som inde. Især om vinteren,hvor halsbåndmus søger ind for at finde madrester i krogene.  
     
 
     
  Her er en hel familie.
Musefamilier er store.
 
     

Selvfølgelig er ingen mus mere ægte end andre, men man har altså alligevel kaldt en gnavergruppe for ægte mus, og en anden for studsmus.

hamus.jpg (36165 bytes)

Halsbåndmus (Apodemus flavicollis)

Musen her er en halsbåndmus. Et særdeles adræt medlem af de "ægte mus", som ofte kikker indenfor - men mest om vinteren. Bemærk de store ører og de store øjne. Halen er også lang. Diverse musespor kan ses her.

Halsbåndmus kan blive store og bliver tit taget for at være rotter.
Navnet skyldes en brun hårstribe hen over det hvide bryst. Musen ligner ellers en skovmus meget, men skovmusen mangler halsbåndet.
På naturskolen sætter vi tit fælder op, som fanger musene levende. Så slipper vi dem løs igen - og ser hvor glade de bliver.
Vi fanger hyppigst halsbåndsmus og rødmus. En sjælden gang husmus og markmus.
De mest effektive fælder er trådfælderne, som ikke bør renses for grundigt mellem hver fangst. En fælde, der lugter af mus er ikke skræmmende.

Bedste lokkemad i fælderne er chokolade og æbler

  Men musene kan ikke kaldes kostforagtere. På centret har de f.eks. ædt en pose tapetklister, gummidutterne på flaskerne med eddikeæter, gummidupperne på motorsaven og gnavet hul i en dunk med benzin.
Til venstre er det bunden af en musefælde, der er gnavet i stykker. hullet er så stort, for da fælden stod på hårdt underlag, kunne musen ikke komme ud, selv om den fjernede det meste af bunden.
Nedenfor er det skaftet på en legetøjsskovl, det er gået ud over. Musen må have troet, at der var noget spiseligt indeni.
 

     
  Halsbåndsmusens tilbøjelighed til at gnave i alt muligt er i det hele taget det mest generende ved dens selskab. Halsbåndsmus lugter ikke. Det gør husmus til gengæld.  
  I skoven er det helt andre spor, musene efterlader. Se bl.a. her.  

Griber man en mus i halen, glider huden af, og musen kan undslippe. Den hudløse halestump brækker siden af. Noget tilsvarende fungerer for mejerben og firbenshaler.

Her er det primerpumpen af gummi på en motorsav, der er blevet gnavet i stykker.
Det er ikke nok at sætte låg på spanden, hvis der er lækre næringsrige solsikkefrø i. Musene gnaver sig igennem. Og handskerne ved siden af får også lige en tur mellem tænderne. Ja, du ser sød ud, men du er dæleme irriterende at have i skabene!
     
  Ovenfor og til højre en rede med unger af halsbåndmus - og nej, jeg gjorde dem ikke noget :)  
     

Musen her er en husmus (Mus musculus). Husmusen er helt knyttet til vore boliger, og har man én husmus, så har man som regel mange husmus. Husmusen er mindre end halsbåndsmusen, med mindre ører og kortere hale. I modsætning til de andre mus, så lugter husmus temmelig stramt. Hvide tammus og laboratoriemus er husmus.

 

Også rotten her tilhører den dyregruppe, der kaldes ægte mus.
Det er et par sunde, blankpelsede brune rotter (Rattus norvegicus). Bemærk de små ører og den tykke hale.
Se her, hvad rotten gjorde, da den blev træt af at være et hadet dyr.
Museaktiviteter

Hjulmus Skummus Musekager Filtmus Bogmus Lædermus  Perlemus Museeventyr
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Videre til
studsmus