Insekter

Biller
Torbister, træbukke osv
Næbmunde
Tæger,cikader, bladlus
Tovinger
Fluer, myg, stankelben
Guldsmede
Ægte og vandnymfer
Årevinger
Bier, hvepse, myrer
Dagsommerfugle
Randøjer, takvinger osv
Natsommerfugle
Spindere, ugler aftensværmere, møl osv
Retvinger
Græshopper, fårekyllinger
Vårfluer Andre
Ørentviste, skorpionfluer, netvinger, dovenfluer, osv
Insekter er den største og mest forskelligartede gruppe af leddyr. Der findes mindst 800.000 arter af insekter i verden. Mange er endnu ikke beskrevet - og mange når ikke at blive det, inden de er udryddet.

Græshoppe.
Grundlæggende er insektkroppen delt i tre dele: hoved, forkrop og bagkrop. Insekter har 6 ben, sammensatte øjne, antenner og to par vinger. Der er dog sket mange ændringer under insekternes lange evolution.

Insekter har som regel to store, sammensatte øjne. Denne type øjne er specielt gode til at registrere bevægelser.

Mange insekter har også tre små simple øjne i panden. Disse øjne har betydning for dyrenes døgn- og årsrytme.

Ovenfor er det et simpelt sammensat øje (facetøje) fra en ørentvist og hovedet af en gedehams, med dens 3 pandeøjne. Nedenfor er det et sammensat øje fra en løbebille, og de ejendommelige "turbanøjne" hos en døgnflue.

Antennerne er også vigtige sanseorganer. De bruges hovedsageligt til at lugte med. De buskede antenner hos natsommerfugle og hanmyg er meget effektive til at opsamle duftstoffer i luften, så disse dyr kan lugte sig frem til hunner. Myrernes antenner opsamler mest lugt fra underlaget og fra andre myrer.

Dagsommerfugl (Admiral) Bille (Oldenborre) Myre (Herkulesmyre)
Insekter har ikke noget indre skelet, men i stedet en tyk stiv hud, som musklerne hæfter til. Det betyder, at de en gang imellem må skifte hud, for at kunne vokse. Her til venstre er det en kakerlak, der er i gang med sit sidste hudskifte.

Lige efter hunskiftet er insektet helt blødt og sårbart, indtil det nye panser hærder og bliver hårdt.

Insekters munddele var oprindeligt bidende, men i dag findes insekter med meget specialiserede munddele, som f.eks. sommerfuglenes sugesnabel. Enkelte insekter mangler mund som voksne og indtager ikke føde.

Munddelene består af flere led: overlæbe, kindbakker, midtkæber og underlæbe. På kæberne sidder antennelignende palper. De er forsynet med sanseceller, så maden kan undersøges.

Insekter havde oprindeligt to par flyvevinger, og dette ses stadig hos mange insekter. Nogle arter er dog blevet helt vingeløse, eller vingerne er ændret på forskellig måde. Ovenfor en bille, hvor forvingerne er blevet til dækvinger - og et stankelben, hvor bageste vingepar er blevet til svingkøller.
     
  Hos de flyvende hvirveldyr: fugle, flagermus og de uddøde pterosaurer, er vingerne omdannede lammer. Det er ikke tilfældet hos insekter, hvor vingerne sidder på rygsiden af kropsled, der har ben på undersiden.
Hos insekter er vingerne udviklet ud fra folder på hudskelettet. Hos græshopper, som har ufuldstændig forvandling, og altså udvikler sig gennem en række hudskifter, kan man se hvordan vingerne gradvis bliver større. På den lille nyklækkede græshoppeunge til venstre kan man se, at vingerne blot er hudfolder.
 
     
Nogle insekter har fuldstændig forvandling : æg larve puppe voksen (imago). Andre har ufuldstændig forvandling. De ændrer sig gradvis, og ungerne kaldes nymfer.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet