Gran

Rødgran

Lidt over halvdelen af Ravnsholt Skov består af nåleskov, og hovedparten af dette nåletræ er Rødgran (Picea abies). Gran stiller nemlig ikke særlige krav til jordbunden, og jorden er ret dårlig i Ravnsholt Skov.
Rødgranen er et skyggetræ, så der er mørkt i bunden af granskoven. Granerne skygger også for deres egne nederste grene, så de går ud, og siden falder af. - Og gran får ikke nye grene, hvis der kommer lys, da disse træer ikke har "sovende øjne" (hvilende knopper) som løvtræer har.

Rødgran har moderat stikkende grønne nåle, som er ens på over og underside. De unge træers bark er rødlig. Deraf navnet.

Rødgranen er ikke noget oprindeligt dansk træ. Den blev indført som skovtræ af von Langen i midten af 1700tallet.

Rødgran er hurtigtvoksende og kan fældes efter 50-60 år. Denne enlige gran står bag søen ved Vestre Hus. Den var engang en del af den beplantning, der dækkede det område, hvor der nu er sø.

Store granplantager er kedelige at gå tur i. Men mindre, tætte beplantninger er spændende at gå på opdagelse i, for mellem granerne kommer ikke mange mennesker. Her kan findes spændende svampe og mange spor efter dyr.
Ved Rævebøgen i Ravnsholt Skov er lavet et par skovtunneler i den mørke granskov. Her kan man lege, at man er en myre i en tue.

Rødgranen er det oprindelige juletræ, og sne klæder træet.

Rødgranens kogler er store, og granfrøene tjener som føde for mange dyr: mus, egern, flagspætter, korsnæb.
Frøene falder ud af koglerne når disse åbner sig tidligt om foråret. Rødgranen skal være stor, før den sætter kogler, og de fleste sidder i toppen af træet.


Når forårssolen udtørrer grankoglerne åbner de sig, og de mange frø falder ud på skovbunden. De spirer snart til små nye graner, som dem til højre.

Rødgranen blomstrer i maj, men da blomsterne sidder højt oppe i trækronerne, er det ikke noget man normalt bemærker. Hanraklerne (til højre) frigiver imidlertid store mængder pollen, så skovens vandhuller kan farves helt gule af det. Granpollen er store og forholdsvis tunge og spredes derfor ikke så langt - og de giver ikke allergi. I et mikroskop ser de ud som nedenfor til højre.

Mere granpollen. Ovenfor i hanraklen, nedenfor i forstørrelse. Luftsækkene gør kornene lette, så de svæver - eller flyder, hvis de lander i vand.

Rødgranen har et overfladisk rodnet. Derfor vælter rødgran let under storm.

Gran stiller ikke store krav til jordbunden. Den kan gro på ganske mager og også temmelig vandlidende bund. Samtidig forringer gran den jord den står på.
Dette skyldes at nåle er svært nedbrydelige og indeholder syre. Regnorme er sjældne under gran.
Derfor dannes en jordbund, som vist til venstre. En såkaldt podsol.
Øverst ses førnen - de mere eller mindre nedbrudte nåle - og under den et surt humuslag. Her er nålene så nedbrudte, at de ikke kn genkendes som nåle.
Nedenfor et lag af blegsand. Her har nedsivende humussyrer udvasket metaller som jern og alluminium.
Under blegsandet et udfældningslag, hvor metallerne nu befinder sig og nedenunder den uforstyrrede mineraljord.
Profilen er fra en grusgrav i Ravnsholt Skov.

Douglasgran

I Ravnsholt skov er også plantet masser af Douglasgran (Pseudotsuga menziesii viridis). Ofte imellem rødgranerne.
Douglasgranen er en Nordamerikansk gran, som bliver meget stor, og som let kan kendes på den karakteristing skorpede bark med dybe furer (se herværende baggrund)

De unge stammer er fulde af blærer, der indeholder sødtduftende harpiks.


Douglasgranens bløde nåle.	Barkklædt douglasstub.

Douglasgranen har flade ved grunden bøjede nåle, lange bløde grene og søde kogler, hvor skørtet hænger forneden (udstikkende dækskæl).

Ved at blande douglasgran og rødgran, bliver beplantningerne mere vindfaste.
Douglasgranens ved har fine egenskaber. Det kaldes "Oregon pine".

Sitkagran

Sitkagranen stammer fra den amerikanske vestkyst, og ses plantet hist og her i skoven. Den kaldes også tidselgran, for den stikker ganske forfærdeligt. Se eventyret om bissetræerne her.
Nålene er grønne på oversiden og blålige på undersiden. Det er mest de unge træers nåle, der er meget stikkende.

På voksne træer skaller barken af i flager. Veddet er let og sejt, og træet er hurtigtvoksende.

Koglerne er meget mindre og spinklere end rødgrankogler. Kogleskællene bølger lidt.

Hos sitka finder man undertiden lange ananasgaller. De er dannet af nåletræsgallusen Gilletteella cooleyi.

Ædelgran.

De forskellige arter af ædelgran har bløde, flade nåle. Ingen af dem er hjemmehørende i Danmark.

Disse træer står ved Vestre Vej tæt på Skomagervej i Ravnsholt Skov. Det er kæmpegraner (Abies grandis). Det er et nordamerikansk træ, som er meget hurtigtvoksende.

Nålene er meget lange og bløde og dufter skønt af citrus, når man maser dem. Læs om andre lugteplanter her.

I Ravnsholt findes også beplantninger med almindelig ædelgran, so er blevet brugt til at skære pyntegrønt. Under de voksne træer spirer masser af små unger.



	Ædelgran-kogler er oprette og de falder fra hinanden ved modenhed. Derfor er skovbunden under ædelgranerne fyldt med kogleskæl. Det er ikke så tit, man kan få fat i de hele kogler, men det hænder dog, at de falder af - og de ser ud som nedenfor.

Tilbage til hovedsiden

Tilbage til
undervisning

Tilbage til livet

Tilbage til træer

Næste træ