 |
Nælder
|
 |
|
|
Nælder er fantastiske planter.
Tænk, hvis vi ikke havde vænnet os til dem, men de i stedet
pludselig var blevet introduceret i vor natur. Farlige planter,
som forårsager smertefulde vabler ved den mindste berøring. Uha, hvor
ville vi sætte meget ind for at bekæmpe dem! - Men vi har vænnet
os til dem, og de står alle vegne, hvor vi færdes. Nælder kan
nemlig godt lide mennesker. Vi tilfører nemlig jorden de
næringsstoffer, som disse planter er afhængige af i store
mængder. Nælder er det man kalder nitratplanter. |
Men
tag ikke fejl. Nælden er en ren og ædel urt, som
tidligere har været højt værdsat som lægeurt. Ikke
mindst fordi den ikke "lod sig benytte af den gemene
pøbel, når den ville forrette sin nødtørft". Med
andre ord: Det at man altid har undgået at "gøre i
nælderne", skulle gøre denne urt særligt fin.
Ikke desto mindre optræder nælden hyppigt, hvor
jorden gødes, f.eks. med urin. Selv ved gamle
hustomter kan man ofte se, hvor mændene plejede at
gå hen at tisse. Her kan nælderne stå frodigt i
årtier. |
|
 |
Den
almindelige nælde hedder Stor nælde (Urtica
dioeca). Det betyder tvebo nælde, for hos
Stor nælde findes han- og hunplanter.
Det er hanplanten til venstre med de
strittende blomsterstande, hunplanten til
højre har hængende blomsterstande.
Nedenfor ses
en hanblomsterstand tættere på. |
|
 |
| Og
herunder en stor forstørrelse af en
hanblomst. |
|
|
|
 |
Hanblomsterne er
simple med sjove. De er firtallige og støvbladene
sidder før modenhed bøjet ind mod midten i den
lukkede blomst. Pludselig klapper blomsten
imidlertid op, og støvet kyles ud af støvknapperne.
Det ses især når solen skinner på de næsten modne
planter.
Nælden benytter vindbestøvning, og blomsterne er
uden pynt. Den slags er til ære for insekter, og dem
er nælderne ikke interesseret i. |
|
Til højre ses en
hunplante med næsten modne frugtstande. Frugterne er
nødder. Det vil sige at frugtbladene bliver hårde og
vedblivende omslutter og beskytter frøet indeni.
Der står mere om frugttyper
her. |
|
 |
 |
Nælder brænder! De
har brændhår på stængler og blade, især på ribberne på
bladundersiderne.
Pakker man imidlertid bladet sammen og maser det godt, kan man uden
smerte spise nældeblade.
Man kan også lave
brændenældesuppe. |
 |
|
|
|
Nældehårene er lange og hule. De
indeholder en blanding af giftstoffer.
Bl.a. histamin og myresyre. |
 |
| Hårene
indeholder kisel og de ender i en tynd
spids med en kugle, der let brækker af
og efterlader en skarp kant, der nemt
går igennem huden. |
|
|
|
|
Navnet "urtica", som
er nældens artsnavn, kender vi også
fra sygdommen urticaria - nældefeber - som betegner en
allergisk hudreaktion, der ser ud, som om man har været i
nærkontakt med nælder. Nældefeber svier dog ikke, det klør
helt vanvittigt. |
 |
Stor nælde danner lange
jordstængler, så den kan
danne tætte bestande. Og da
der er næring i stænglerne,
kan den også hurtigt komme
frem om foråret.
De nye skud er næringsrige
og vældigt gode til
suppe eller
pesto, men de
brænder særdeles voldsomt!
Man kan dog spise nælder
næsten hele året, hvis man
blot sørger for at slå dem
af og til. Så sætter de
nemlig hurtigt friske nye
skud. |
|
|
|
 |
 |
|
Nælderne har brændhår for at undgå at blive ædt, men
da de er meget næringsrige har mange dyr udviklet
evner til at undgå at blive brændt. Mange larver
findes i nælderne, hvor de står i lys. Bl.a. mange
takvinger.
Og en del snegle er helt vilde med nælderne.
Kratsnegle
går især hårdt til nælderne på skyggefulde steder. |
|
|
Der skulle også være en
forbindelse mellem nælderne og de underjordiske - altså
elverfolkene. Nedgangen til deres bolig skulle findes, hvor
nælderne gror tættest. |
 |
 |
|
Nælder kaldes nitratplanter. De trives kun, hvor jorden
er næringsrig. Det er den mange steder i dag. Langs
skovvejene gøder hundene, og langs markerne gøder
landmændene. Men inde i moser og i den dybe skov, vil
man se at nælderne dukker op en tid, når der sker
speciel nedbrydning: på rodkagen af væltede træer og ved
gamle, henrådnende skovmyretuer. |
|
 |
Døvnælden (Lamium
album) med de
fine hvide blomster er slet ikke en nælde. Det er en
maskeblomst. Dens blade ligner bare nældeblade. |
| Vi har
en nælde mere - Liden nælde (Urtica urens). Det er
en enårig, indført ukrudt, som brænder endnu værre
end sin storebror. Dens blade er mere runde i det. |
|
